I dette afsnit i vores serie om jagtformer vil Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef og jæger i ind- og udland gennem mange år, fortælle om forskellige aspekter af trofæjagten. Selvom trofæjagt ikke er nogen selvstændig jagtform i sig selv, er det alligevel en type jagt, der drøftes og diskuteres vidt og bredt i samfundet - såvel i som udenfor jægerkredse.
Bæredygtig trofæjagt skaber et marked hvor det betaler sig for de lokale befolkninger i f.eks. udviklingslandene at bevare og pleje bestandene. Jagtformen gavner naturen, bekæmper fattigdom og krybskytteri - If it pays it stays! Men man behøver selvfølgelig ikke rejse til fjerne himmelstrøg for at sikre sig et smukt trofæ med tilhørende fascinerende jagthistorier.
Vært: Jacob Munkholm Jensen.