Bilbranchen er i et historisk opbrud, og hvem kunne forestille sig, at en kinesisk elbil skulle sætte ny laderekord. Men det sker nu. Med en ladekapacitet på 300 kW, som Bilradio endda har målt endnu højere, kan den fempersoners Xpeng G9 oplade batteriet på 94 kWh fra 10 pct. til 80 pct. på kun 20 min.
Ladestyrken sætter ny rekord blandt alle de elbiler, der kan fås herhjemme, og overgår dermed klassens bedste Audi e-tron GT og Porsche Taycan, der når 270 kW.
Hør mere om bilen i ugens podcast, hvor der også er nyt om en stor offensiv fra Skoda, en fræk elbil fra Cupra og bilsalget. Har Tesla mistet pusten, eller vender de snart tilbage med vilde salgstal?
Samtidig er der flere attraktive privatleasingtilbud på vej, bla. af en særlig familiefavorit, og Bilradios analyse viser, at det her kan være favoriabelt at privatlease.
See omnystudio.com/listener for privacy information.