Det er eksamenstid - også i den danske bilbranche.
27.973 af de skrappeste censorer - bilejerne - har i år vurderet 23 bilmærker på markedet.
De tyske premiummærker scorer højt, men særligt ét mærke imponerer og har ligget nummer 1 de sidste 10 år.
Dumpe-Peter er Fiat, der får selskab af Dacia og Mitsubishi på de lidet flatterende sidstepladser.
De mange bilejere, der har svaret på næsten 200 spørgsmål i den store undersøgelse, Autoindex 2021, fortæller om holdningen til deres bil, værksted, forhandler og til selve mærket.
Bilradio fortæller alt om undersøgelsen i en særlig Bilradio Special, hvor værten, Christian Schacht, har besøg af manden bag analysen, Mikkel Korntved, fra Loyalty Group, der har gennemgået danskernes tilfredshed med bilen siden 2005.
See omnystudio.com/listener for privacy information.