Palmesus, sungazing, kokovarisme, borgerkrig, frivillig indespærring, venskab, krige, kærlighed og korruption er nogle af de emner dagens anbefalinger tager op.
Eddy og Henry har gennem årene rejst en masse men har nu besluttet at drosle ned af hensyn til klimaet. Men hvad stiller man op med sin udlængsel? Man rejser selvfølgelig i litteraturen!
Lyt med når Lise og Silja finder bøger frem som er så medrivende at man glemmer, man sidder hjemme i sofaen. Turen går fra Kabakon i Tysk Ny Guinea til Luanda i Angola, fra Afghanistan til Kairo i Egypten. Se de anbefalede titler på lyngbybib.dk/bogbrevkassen.
Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Silja Attrup. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen