Arkitekter tiltrækker sig på skift opmærksomhed for deres arkitektur. Ofte bliver de rost, men den negative kritik kan også være til at tage og føle på. Så fungerer den debat godt nok i dag - i en tid, hvor altoverskyggende dagsordener samtidig intensiverer kravene til alle byggeriets og byudviklingens parter?
I denne episode af Byen forfra tager Anne Katrine Harders arkitektens rolle i medierne og medierne selv til eftersyn. Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen og Marie Kraul, journalist på Byrummonitor giver deres bud på, om arkitekterne klynker for meget i debatten, eller om debatten nærmere er for hård ved dem, der tegner byen.
Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.