Junko Tabei var første kvinde på Everest og første kvinde på ”The 7 Summits” (det højeste bjerg på hvert kontinent). Junko var – frem til sin død – i gang med at forsøge at bestige det højeste bjerg i hvert land i verden. På trods af hendes kun 145 cm og 49 kilo, var hun en fænomenal bjergbestiger og besat af de høje toppe. Men Junkos største bedrift var ikke rekorderne. Hun søgte aldrig opmærksomheden. Hun tjente som forbillede for en ny generation af kvindelige bjergbestigere og eventyrere i Asien og tog aktivt børn og unge ud i naturen i Japan. Men hvorfor er hun helt overset i Vesten?
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lene Gammelgaard. Bjergbestiger og var første danske og skandinaviske kvinde på toppen af Everest, som hun besteg i 1996. Foredragsholder og forfatter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.