Sveriges mest populära poddar

Den yderste grænse

S13E1. Theodore Roosevelt: Døden nær på ”Tvivlens Flod”

33 min • 6 maj 2024
Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA’s 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus
00:00 -00:00