Ralph Bagnolds ekspeditioner ind i The Great Sand Sea, der ligger mellem Libyen og Egypten, var banebrydende. For de var ikke på kamelryg, men i bil – hvilket mange andre tænkte var helt uhørt. Bagnold blev formentlig den første i verden til at krydse den libyske ørken fra øst til vest. Rundt om lejrbålet i ørkenen drømte Bagnold og hans kammerater om at finde den sagnomspundne oase Zerzura. Ekspeditionen opdagede ikke nyt land – men den opdagede sand. Bagnold skrev faktisk en doktorafhandling om sand. Enig, det lyder noget kryptisk, men det vender vi tilbage til.
Dagens gæst synes, at Bagnold var en kedelig eventyrer, for intet gik galt på hans rejser. Han havde styr på sagerne! Men hans liv var langt fra kedeligt og spænding kom der senere, for Bagnold blev berømt, da han i starten af 2. verdenskrig oprettede den betydningsfulde Long Range Desert Group, som opererede bag fjendens linjer i Nordafrika.
Medvirkende:
Jesper Kurt-Nielsen. Museumsinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om opdagelsesrejsende. Jesper er redaktør på museets store Ekspeditions Værk og så har selv talrige rejser i Nordafrika bag sig.
📸: Coverbillede fra Eland publishings udgave af bogen Libyan Sands af Ralph Bagnold