Sveriges mest populära poddar

Design kan… En branding og design podcast

Design Kan & Cultivate Today – Kunstens og kulturens kraft i klimakrisen

40 min • 29 januari 2025
Design Kan & Cultivate Today 

Kunstens og kulturens kraft i klimakrisen

 

Hvordan kan kunst, design og kultur påvirke vores beslutninger og handlinger i forhold til klimaet? Vi undersøger, hvordan kulturen kan være en drivkraft for forandring og ændre adfærd gennem konkrete eksempler.

Kristina May og Mads Kjøller Damkjær (stifter af kulturinstitutionen Cultivate Today) er aftenens værter i denne anden af to episoder omhandlende kunst og klima. Vores gæster i panelet er Isabella Hindkjær, chef for P3 på Danmarks Radio, der deler sine erfaringer med at formidle komplekse emner som klima til et bredt publikum. Isabella fremhæver blandt andet mediernes afgørende rolle i at forme offentlig mening og adfærd, med eksempler som DR's dækning af klimaspørgsmål. Med i panelet har vi også Katja Iversen, CEO for UN Life, der er stærkt engageret i at bruge kulturens kraft til at fremme social forandring. Katja fremhæver, hvordan populærkulturen former vores holdninger, normer og adfærd, og hvordan UN Live samarbejder med internationale kunstnere om at give naturen en stemme – bogstaveligt talt. Naturen selv er nemlig blevet registreret som kunstner, så når musik indeholder naturlyde, tilfalder en del af royalties direkte bevaringsprojekter. Dette innovative greb illustrerer, hvordan kreativitet kan omsættes til konkret handling i klimakampen.

Denne podcasten er optaget med et “live” publikum i Charlie Tangos skønne lokaler på Østerbro og støtte af Statens Kunstfond.

 

#KunstOgKlima #Bæredygtighed #Kreativitet #DesignForChange #CultivateToday #isabellahindkjær #katjaiversen #designkan #designpodcast #amcopenhagen “designkanpodcast

Kategorier
Förekommer på
00:00 -00:00