Design kan… En branding og design podcast
Velkommen til 4. afsnit af vores serie Tæt på. Vi udforsker essensen af det at være designer – det kreative, det menneskelige, følelserne, usikkerheden og alt det, der følger med. Værterne Kristina May og Tobias Røder deler deres personlige perspektiver på livet som designer, om tvivlens rolle i den kreative proces og glæden ved at skabe – samt de refleksioner og udfordringer, der præger faget.
I dag spørger vi: Hvordan træder man ind i den kreative branche, når man er nyuddannet?
Gustav Rørbech og Robin Hvilsom deler deres rejse fra Kreativ Kommunikation på DMJX til virkeligheden på arbejdsmarkedet hos De Radikale. Hvad betyder det at skulle bevise sit værd i en branche, hvor ansættelsesstop og freelanceopgaver ofte er realiteten? Hvordan finder man sin plads – og sin makker – i en verden præget af hård konkurrence og konstant udvikling?
Det bliver en samtale om ambitioner, samarbejde, venskaber og at bevæge sig fra en beskyttet studietid til en branche, der stiller nye krav til kreativitet og tilpasningsevne.
En samtale om kreativitet, konkurrence, og om hvorvidt vi alle sammen er ved at miste vores evne til at tænke originalt. Og så skal vi også høre, hvorfor Gustav lærte at tale baglæns og om frygten for brainrot.