I denne uge har Grønland været omdrejningspunktet både internationalt og nationalt. Trods mange års fælles historie mellem Grønland og Danmark, fylder grønlandsk kultur og litteratur forbløffende lidt herhjemme. Sammen med en grønlandsk forfatter og rådgiver, taler vi om landets litteraturhistorie.
"Velkommen til den 82. udgave af Golden Globe: Ozempics største aften" lød det fra komikeren Nikki Glaser, da hun natten til mandag bød velkommen til dette års Golden Globe. For i løbet af et splitsekund har slankemidlet Ozempic vundet stort indpas i Hollywood. Men hvilken betydning har medicinen i og for underholdningsindustrien? Det taler vi med journalist Mikkel Lind Sorgenfrey om.
Vi skal også tale om bibelsk dommedag, etikette i skakverdenen og meget mere.
Værter: Gustav Hagild, Sanne Cigale Benmouyal og Gitte Løkkegaard.
Redaktør: Silke Fensman.
Redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.