En ung dreng fra Vestsjælland har en normal hverdag med folkeskole, svømning og Counter Strike. Indtil han en dag opdager den nynazistiske gruppe Feuerkrieg Division og ryger dybt ind i en højreradikal og ekstrem verden, hvor målet er et samfundskollaps, hvor kun hvide mennesker skal overleve.
Radikaliserede grupper bruger gamingplatforme til at hverve letpåvirkelige unge mennesker ind i deres ekstreme og farlige miljøer. For første gang nogensinde er der ført en terrorsag i Danmark mod en højreekstrem gruppe. Og sagens midtpunkt er en dreng på 16 år.
Vært, tilrettelægger og lyddesign: Adina Ren.
Digital efterforsker, Njord Law Firm: Christian Skettrup.
Redaktør: Anders Stegger.