Grøn omstilling kan lyde så let og smart. Som om fremtiden næsten svæver over jorden. Men omstilling væk fra fossile brændsler - i retning af strøm fra vedvarende energikilder - kræver tonsvis af råmaterialer. Ja, det kræver faktisk endnu flere mineraler at fremstille en ny elbil sammenlignet med en gammeldags benzinbil. Indtil videre har Kina sat sig tungt på alverdens miner og mineraludvinding. Kan Europa nå at komme efter? Og vil vi? Hør adm. direktør i mineselskabet Greenroc Strategic Minerals Stefan Bernstein fortælle om mulighederne under jorden i Europa, og ikke mindst i Grønland. Dernæst handler det om Ørsteds nedtur. Head of Trading hos kapitalforvalteren Artha Scope, Lars Hytting, analyserer den seneste uro omkring topledelsen. Hør til sidst bæredygtighedsdirektør hos TDC NET, Peter Søndergaard Andersen, og formand for Biodiversitetsrådet, professor Signe Normand, om det danske firmas nye forpligtelse på 'naturens Paris-aftale'.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.