Kongerækken hos Politiken Historie
Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag.
De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige landsbyer og gik i indfødt tøj. Men myndighederne blev snart nervøse ved historier om seksuel kontakt mellem de udstillede og de besøgende. Så snart rejste gennemprofessionelle trupper Tyskland tynd, så man ikke fik blandet menneskeracerne sammen.
Efter Tysklands nederlag i 1919 blev det tyske Rhinland besat, bl.a. af franske kolonisoldater fra Senegal. Pludselig var den hvide mand underlagt den sorte, hvilket gav anledning til massiv frustration i højreorienterede kredse, der anså ydmygelsen for at være en del af et jødisk komplot.
Dette er det fjerde ud af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.
See omnystudio.com/listener for privacy information.