I 1943 indledtes aktionen mod de danske jøder. Selvom det, gennem en stor folkelig indsats, lykkedes for mange, at flygte til Sverige, blev cirka 500 pågrebet og deporteret til Theresienstadt. Det er nu 80 år siden, og I den anledning besøgte Kraniebrud i slutningen af september Dansk Jødisk Museum i København for at blive klogere på historien - Hvad skete der egentligt dengang? Og hvilke konsekvenser havde det for de mennesker, der måtte forlade deres hjem i Danmark, uden at vide om de nogensinde kunne vende tilbage? Vi hører også en helt utrolig, personlig fortælling fra et af sidste vidner til det her afgørende kapitel i Danmarkshistorien. Medvirkende: Janus Møller Jensen, museumsdirektør på Dansk Jødisk Museum & Tove Udsholt, der som barn blev gemt i Danmark under flugten til Sverige. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.