Nogle dage er bare vildere end andre. De sidste hundrede års danmarkshistorie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser – og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. I en miniserie på fem udsendelser, sætter Kraniebrud fokus på fem af de mest betydningsfulde dage i de sidste 100 år i Danmark. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? I dagens afsnit sender vi tiden tilbage til den 9. april 1940 – da tyske kamptropper krydsede den danske grænse og drog Danmark ind i 2. verdenskrig. Medvirkende: Niels Wium Olesen, lektor i historie på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.