Omkring 6 procent af danske børn har oplevet noget så ubehageligt, at de har brug for behandling. Det er estimatet ved Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU. Her arbejder forskerne blandt andet på at udvikle metoder til at afklare, hvad traumatiserede børn har været ude for, så de kan få den rigtige behandling. Vi dykker ned i metoderne i Kraniebrud på Radio4 og leger blandt andet med LEGO-mennesker og hører en historie om drengen Thomas, der har oplevet krigshandlinger på nært hold. Medvirkende: Sille Schandorph Løkkegaard, psykolog og adjunkt, Mette Alkærsig, psykolog og ph.d.-studerende, og Trine Banzon, psykolog og videnskabelig assistent, alle tre fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
See omnystudio.com/listener for privacy information.