Komedier handler ikke kun om at falde på halen, få en flødeskumslagkage i hovedet eller misforstå sociale kontekster – det er ikke kun pik, patter og andre platheder. Det kan meget mere end det. I dagens Kraniebrud varmer vi lattermusklerne op og ser nærmere på en genre, der sjældent bliver nomineret til de store filmpriser - men som alligevel er en af de mest populære blandt publikum. For komediefilmen har selvfølgelig udviklet sig gevaldigt fra sin spæde start og til i dag, både på godt og på ondt. Medvirkende: Andreas Halskov, ekstern lektor ved Aarhus Universitet og redaktør for filmtidsskriftet 16:9. Vært: Peter Løhde
See omnystudio.com/listener for privacy information.