Den verdensberømte amerikanske filosof Michael Sandel udgav for 25 år siden sit hovedværk,
Democracy’s Discontent, som var en analyse af det demokratiske forfald. Nu har Sandel skrevet en ny udgave af sin bog – som i mellemtiden er blevet til en klassiker – for at opdatere den til det, han kalder »vores farlige tider«.
I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han om fejlene i den markedsdrevne tænkning om økonomi, politik og demokrati, som er kulmineret inden for de seneste ti år. Men også om de tendenser han ser til, at demokratiet slår igen og kræver en økonomi, som bygger stærke fællesskaber