Energi og kvaliteter i undervisningen
Jeg oplevede, at ærlighed var et grundbegreb for Bob Moore og i hans undervisning. Hvis man virkelig prøver at være ærlig, vil man også være nødt til at være realistisk i forhold til, hvad der sker i livet.
At arbejde med energi er ikke noget nyt. Hvis man går tilbage i de gamle yogiske systemer f.eks. hatha yoga, har man også der arbejdet med afbalancering af energisystemet, chakrasystemet osv. Bob havde via sin clairvoyance og sit arbejde med sig selv en usædvanlig evne til at se de forskellige sammenhænge og energistrømme. At hans arbejde ligger i forlængelse af en lang tradition understøtter efter min mening blot det gedigne i hans virke.
Den irske healer og meditationslærer Bob Moore boede og underviste i Danmark fra 1974 til sin død i 2008. Han har haft afgørende betydning for udviklingen af en moderne, dogmefri spiritualitet i Skandinavien. I 2018 udkom bogen Ringe i vandet, redigeret af Anette Ikast, som er en antologi om Bob Moores undervisning skrevet af en række af hans elever. Herfra stammer dette blogindlæg af Martin Guldberg.
Bob udtrykte ofte tingene på sin egen måde. Jeg tror, han havde den filosofi, at han kun ville tale om det, han selv havde oplevet. Bob talte om, at mennesker bliver født med en række kvaliteter. Vi kommer ikke ind i verden som en ren tavle, der så kan skrives på. Det arbejde, han lavede, handlede i høj grad om at afbalancere personligheden og åbne den så meget, at kvaliteterne kunne udtrykkes. Jeg føler, at det har været en hjælp for mig i forhold til f.eks. sang og musik, men det kan også ske i forhold til alle mulige andre aspekter af livet.
Bob talte om ”the quality aura” som fødes med ind i livet og kan udvikles, når den får lov at komme i spil. På de kurser jeg var på, sagde han ikke særlig meget om reinkarnation og tidligere liv, men jeg er nu ikke i tvivl om, at der i hans tilgang ligger en forestilling om, at livet ikke slutter, når man dør, men at det fortsætter på en anden måde.
Bobs mission med undervisningen
Hvis jeg kigger på Bobs virke, er jeg ikke i tvivl om, at han har set det som sin opgave at hjælpe mennesker til at komme i bedre balance, blive mere realistiske, mere sandfærdige og omsætte deres indsigter i livet. Han sagde flere gange, at der ingen mening er i at få spirituelle oplevelser, hvis ikke de bliver omsat til noget reelt i dagligdagen.
Jeg tror bestemt, at den videre horisont for ham har været at få kvaliteterne ind, få åbnet til det spirituelle, så det kunne strømme ind i menneskers liv og dermed ud i verden. Min fornemmelse var, at det var hans livsopgave. Det virkede på mig, som om han også arbejdede med sig selv for at blive endnu bedre til at hjælpe mennesker. Jeg oplevede ham som en hjælper.
Bob viste vej til en dybere kontakt med hjertet og til den egen-autoritet, der ligger i den kontakt. Derfor tænker jeg på Bob med meget dyb taknemmelighed.
Allerede imens han underviste – jeg husker især den sidste undervisningsgang i 1999 – var det, som om noget landede i mig omkring det med at være min egen autoritet. Jeg havde kontakt med Bob helt frem til 2005, men jeg oplevede, at han havde givet stafetten videre.
Bobs død var et tab, men det, han havde givet mig, er ikke forsvundet. Da jeg fik at vide, at Bob var død, satte jeg mig ned og mediterede og tænkte på ham med stor taknemmelighed, o
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]