De seneste årtier har den vestlige verdens offentlighed ændret syn på meditation. Meditation er blevet mainstream. Er kommet på mode.
Hvordan, spørger meditationslæreren og forfatteren Jens-Erik Risom i ugen bidrag, ’Autorisation af spirituelle lærere?’, sikrer man i denne situation det spirituelle projekts lødighed. Hvordan, spørger han, ud fra sit indgående kendskab til lærer-elev relationer, forhindrer man udvanding og misbrug?
Artiklen tager udgangspunkt i de historiske erfaringer. I den omfattende viden om faglig og menneskelig bemyndigelse der findes indenfor både de østlige og vestlige spirituelle traditioner. Og peger på at de betingelser, under hvilke de gamle strategier til autorisation kunne anvendes, har ændret sig drastisk.
Hvordan balancerer man, spørger forfatteren, i dag den moderne verdens og videnskabens krav om pædagogisk, teoretisk og psykologisk gennemsigtighed med det faktum at der (endnu) ikke har udkrystalliseret sig en enighed, et fælles sprog, om spirituelle trin og udviklingsniveauer.
Hvordan beskytter man eleven mod falske lærere?
Hvordan beskytter man lærerne, mod presset fra elevers umodne trang til persondyrkelse, enkle sandheder og spirituelle ekspreskure?
Hvordan tager man de første skridt mod en enighed om hvad en lærer skal kunne og være, den enighed der kan være afgørende for spiritualitetens fremtid i den moderne verden?
Blogindlægget er indtalt af Hanne Linde // Kontemplation
Du kan læse med på Kontemplations blog:
https://kontemplation.dk/autorisation-af-spirituelle-laerere
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]