BLOGCAST | BOB MOORE OM FØLELSESUNIVERSET OG DET KREATIVE UDTRYK af Martin Guldberg | Indtalt af Hanne Linde

Bob Moores indflydelse

De selverkendelsesprocesser, der var i det arbejde, han inviterede os til at lave, førte langsomt til, at jeg blev bevidst om, i hvor høj grad livets dele hænger sammen. At sidde på puden og lave øvelser og meditere er ikke noget, der er separat fra livet i øvrigt i form af f.eks. arbejde, relationer osv. Jeg kan give et godt eksempel: Vi mediterede på et tidspunkt på sandhed. Og jeg sad og tænkte, at jeg ikke synes, jeg sådan går og lyver, og mens jeg sad dér, så tænkte jeg pludselig: ”Åh, ja, skattevæsenet”. På det tidspunkt studerede jeg og levede af at være underholdningsmusiker, og der var vist nogle jobs, som jeg ikke lige fik opgivet til skattevæsenet. Jeg sad virkelig og tingede med mig selv: Altså, sandhed kan da ikke handle om det. Vi laver meditation, og det må da handle om det personlige, det kan da ikke også inddrage skat. Det snakkede jeg ikke med Bob om, jeg sad bare og mediterede på det, og det blev helt tydeligt: Jamen, den går ikke. Det er jo ikke sådan, at man kan dele livet op og sige, her kan jeg være sand, og der kan jeg godt være usand.
Derefter skiftede jeg spor, og så betalte jeg min skat. Og jeg gik faktisk hen og betalte det tilbage, som jeg havde snydt for. Det lyder jo nærmest som historien om skatteopkræveren i Bibelen. Det er et eksempel på, at når det slår ned i én på den måde, så er der ikke rigtigt noget at gøre. Hvis integriteten skal bevares og forøges, så er jeg nødt til at tage erkendelser alvorligt på tværs af alle sfærer. I hvert fald er jeg nødt til at være ærlig, hvis jeg så ikke er sand. Jeg må se mig selv i øjnene og sige: Nu er du faktisk usand.

Den irske healer og meditationslærer Bob Moore boede og underviste i Danmark fra 1974 til sin død i 2008. Han har haft afgørende betydning for udviklingen af en moderne, dogmefri spiritualitet i Skandinavien. I 2018 udkom bogen Ringe i vandet, redigeret af Anette Ikast, som er en antologi om Bob Moores undervisning skrevet af en række af hans elever. Herfra stammer dette blogindlæg af Martin Guldberg. 

Det med at synge og hele beskæftigelsen med musik på den ene side og hele følelsesuniverset på den anden – fra de laveste følelser som jalousi, smålighed, vrede mm. og så til hjertefølelser som medfølelse, omsorg, kærlighed, forståelse, tillid osv. – hænger for mig sammen. Det at synge er naturligvis ikke adskilt fra følelsesuniverset. Det siger næsten sig selv, fordi det handler om at udtrykke sig – at udtrykke følelser. Arbejdet på puden handler bl.a. også om det. Det handler om at erkende også alle de ’lave’ følelser og stå ved dem og integrere dem, så vreden kan manifesteres konstruktivt som kraft eller klarhed osv.
Alt det mellemmenneskelige handler om ærlighed og om følelseskontakt. Det har Bob været en hjælp til at udpege veje til at integrere. Det at synge har været en selvudviklingsproces, og det at arbejde med selvudvikling har været gavnligt for det at synge. Det har bestemt også været gavnligt for det private liv og for arbejdslivet i øvrigt.

Så udover taknemmelighed er sammenhæng, integritet og følelseskontakt for mig nogle af kodeordene i forhold til Bob. Han har med meget af det, han stod for, været et eksempel for mig. Et forbillede. Hans filosofi var, tror jeg, at vi er levende, fysiske mennesker nu, og at vi er her for at lære. Det handler ikke om at

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]