’De barrikaderer døren, så moren ikke kan komme ind.
Det er noget tid siden nu, at hun har været på det lukkede hospital.
Lige nu har hun kniven i hånden, foran sig, ansigtet forvrænget i angst, de udstående øjne, der glider ind og ud af trance. Hun står helt tæt op ad døren og hvisker til børnene. Hun vil jo bare sætte dem fri.’
Foran mig sidder Camilla Stenhaug. Jeg har inviteret hende til at tale om sin selvbiografiske, roman, ‘At blive et menneske‘. Hovedpersonen, Liv, er baseret på Camillas egen opvækst.
Fortællingen begynder ved at tage læseren direkte ind i ovenstående situation, hvor Ragnar, som senere bliver far til Liv, gemmer sig på toilettet for sin psykisk syge mor sammen med sine søskende. Og således, gennem udvalgte situationer en periode på 55 år, fra 1963 til 2018, portrætteres gennem bogen tre generationers vej gennem livet. Vi bliver vidne til udfordringer med psykisk sygdom og overgreb – og til familiemedlemmernes forskellige livsstrategier som mad- og alkoholmisbrug, præstation, og bloksystemer, men også terapi, genkendelse, empati, omsorg og tilgivelse.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]