Sveriges mest populära poddar

LIGE FRA HJERTET

BLOGCAST | DEN POLYVAGALE TEORI af Michael Stubberup | Indtalt af Morten Winkler

8 min • 11 november 2023

I de seneste års forskning i følelser og deres grundlag og sammenhæng med det autonome nervesystem er der sket en markant opjustering af forståelsen af den tiende kranienerve, også kaldet vagus. Vagusnerven er en afgørende faktor i det parasympatiske nervesystem – regulering af immobilisering og afspænding. Det centrale i teorien er, at det autonome nervesystem består af tre led i stedet for de velkendte og netop beskrevne to, nemlig således at parasympaticus her består af to ‘grene’:

 

  • Den dorsale vagus (parasympaticus) er knyttet til den ældste overlevelsesstrategi (500 – 600 millioner år gammel) – ved trussel at være ubevægelig – at ligge død. Den dorsale vagus støtter bl.a. hvile, fordøjelse, regeneration og administrerer immobiliseringsadfærd og afspænding.
  • Sympaticus – mobilisering og overlevelsesstrategien er kamp/flugt (350 – 400 millioner år gammel) – støtter også nysgerrighed, intention, vrede, mod, lederskab og – spænding.
  • Den ventrale vagus (parasympaticus) også kaldet den sociale vagus (150 – 200 millioner år gammel) – overlevelsesstrategien er tilknytning udviklet da dyrene begyndte at føde ”ufærdige” unger. I os mennesker Støtter den ventrale vagus bl.a. kontakt og engagement med omgivelserne. Denne sociale vagus forbinder hjertet og de kranienerver, der styrer musklerne omkring øjnene og i ansigtet, herunder munden, stemmen og det indre øre, alle som led i hjælp til social kommunikation gennem den adfærd, der benyttes til at omsætte følelser.

 De gamle dele af det autonome nervesystem (dorsal vagus og sympaticus) er et selvorganiserende enten-eller-system – dvs. når den ene gren, fx sympaticus, er aktiv, er den anden, parasympaticus, passiv – og omvendt. Det er som et pendul.

Den nyeste gren (ventral vagus) er et både- og system – dvs. at den ventrale vagus på samme tid kan regulere spændingsopbyggende energi koblet med det at være tryg og afspændt indeni.

Bio-fysiologisk har og indeholder vi processer der handler om overlevelse og reproduktion – en selvorganiserende øjeblikkelig proces bl.a. struktureret af amygdala via mønster-genkendelse. Vi fødes ind gennem denne dynamik, som reproduktion og overlevelse for arten – og vi overlever de første år fordi vi bliver givet omsorg – blivet taget af.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

00:00 -00:00