Sveriges mest populära poddar

LIGE FRA HJERTET

Blogcast: EN SKY DØR IKKE, DEN ÆNDRER FORM af Hanne Linde | Indtalt af Hanne Linde

6 min • 15 april 2023

Et menneske ud over det sædvanlige åndede ud den 22. januar  kl.00.00. Den vietnamesiske Zen-munk Thich Nhat Hanh blev 95 år.

Mennesker verden over deler i disse dage på sociale medier deres taknemmelighed for den betydning hans undervisning, guidninger, bøger, kalligrafier, hans nærvær i det hele taget har haft for deres liv. Han har gjort praktisk buddhisme og mindfulness let tilgængelig, og hans bidrag og støtte til fredsbevægelser i store dele af verden har været enestående.

Hvis man går ind på Plumvillage.org, er det muligt at læse og lytte til hans lære og følge den ceremoni der i disse dage udfolder sig på hans sidste hvilested i Vietnam og i de mange klostre han har grundlagt i Frankrig, Tyskland, Thailand og USA. De har alle været steder hvor praktiserende inden pandemien havde mulighed for at tage på retræte.

Helt særlige var retræterne for familier hvor børn og voksne fra hele verden levede side om side med nonner og munke. Der blev undervist, mediteret, sunget, leget, udvekslet. Et dagligt omdrejningspunkt var den gående meditation, tit med Thich Nhat Hanh i spidsen med et barn i hver hånd. Børn havde en afgørende betydning i hans lære og formidling. På disse familie-retræter blev hans undervisning for eksempel altid indledt med 15 minutter særlig henvendt til børnene, og han var stifter af organisationen ”Wake up schools” der træner lærere i at anvende mindfulness i skolen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

00:00 -00:00