Dette indlæg sætter fokus på hvordan man aktivt træner gearskifte. Med rammesætning af gearskift-fagligheden og en række modeller og øvelser.
REFLEKSION ER GEARSKIFTE-NØGLEN
Begrebet gearskift er vigtigt for det praktiske arbejde med de ideer og anvisninger, som vi taler om i denne bog. Gearskift er det at bevidstgøre skift af enhver art, at vide af, hvad der sker, mens det sker. Og gearskift er således en ganske enkel metode til at blive nærværende generelt – og specifikt i forhold til skift.
En afgørende menneskelig evne er evnen til refleksion – at vide af det at vide. Med den refleksive evne løftes vi potentielt – fra levende systemers selv-organiserende proces – hvor den basale dynamik handler om overlevelse – og efterfølgende har reproduktion som mål. Vi løftes et øjeblik fri af vanen når refleksionen udvider vores bevidsthed i tid og rum og bringer os i en umiddelbar eksistentiel situation.
Gearskifte handler altså om at åbne til kroppens og nervesystemets selvorganiserende balance-regulerings-dynamik – med skiftet øve sig i at opleve og ‘se’ hvordan systemet gør hele tiden – nogle gange med mere flow og andre gange med større træghed.
Enhver øvelse der har til formål at opleve, se og bevidstgøre realiteterne eller ‘den man er lige nu’ – er i denne forståelse et gearskift.
Grundformen er at gøre kroppen – og med særligt fokus på det autonome nervesystem – til øvelsesområde. At bevidstgøre skift af enhver art – at vide af hvad der sker mens det sker – en ganske enkel metode til at blive nærværende generelt – og specifikt i forhold til skift.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]