Sveriges mest populära poddar

LIGE FRA HJERTET

Blogcast: OLE VEDFELT – DIN GUIDE TIL DRØMMENES VERDEN af Britta Karlshøj | Indtalt af Hanne Linde

8 min • 4 juni 2023

Er du, som læser dette lige nu, allerede optaget af drømme, og hvad de vil os, så kender du nok allerede Ole Vedfelts forfatterskab og måske også denne bog.

Er drømmenes verden ny for dig – er Ole Vedfelt det måske også. Uanset dit udgangspunkt vil jeg på det varmeste anbefale denne bog – Din guide til drømmenes verden – idet den på et teoretisk velfunderet grundlag indfører læseren i drømmenes univers på en let tilgængelig måde. Den giver os mulighed for at forstå elementer i vores drømme bedre og ad den vej integrere større dele af vores ubevidste potentialer i vores samlede personlighed.

Ole Vedfelt er bl.a. uddannet jungiansk psykoanalytiker og har været i træning hos meditationslærer Bob Moore i 15 år. Han har i over 50 år arbejdet professionelt med drømme, og han har integreret dette arbejde i en ny teori, kaldet Kybernetisk Psykologi. Udover Oles originale udviklingsarbejde er han samtidig en fornem og loyal forvalter af traditionen efter Carl Gustav Jung og Bob Moores forestillinger om drømme. Sammen med Lene Vedfelt stiftede han Vedfelt Instituttet for Integreret Psykoterapi og Kybernetisk Psykologi.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

00:00 -00:00