BLOGCAST | Tredje søndag i advent | Skrevet af Peter Høeg | Indtalt af Jeanette Ishi Lehn

Vi bragte de to sidste uger, første og anden søndag i advent, to indlæg som vi havde modtaget under betingelse af anonymitet, og som lå i forlængelse af hinanden.
De drejer sig om et dokument som angiveligt er nedskrevet så tidligt at Jesus endnu var i live, og som fuldstændig kan ændre vores syn på Frelseren.

Forfatteren til indlægget oplever at være truet.
Hun har nu, til tredje søndag i advent, sendt os endnu en tekst.

Hendes identitet er redaktionen bekendt.

I kildekritik er det afgørende om man kan stole på fortælleren.
Det er derfor meget vigtigt, her, i denne sammenhæng, at du som læser véd at du kan stole på mig. At det jeg fortæller dig, er sandheden, hele sandheden og kun sandheden.
I min alder – jeg véd godt at jeg har sagt jeg er 36, men 40 er nærmere sandheden, måske endda et forsigtigt ballettrin på den anden side af 40 – i min alder har man opdaget at sandheden er en proces. Hele sandheden på én gang er for meget for de fleste, det er bedre med lidt ad gangen. Derfor denne gradvise præcision af min alder.
Så her kommer lidt mere sandhed, lidt mere virkelighed. For at du skal kunne forstå det jeg nu kommer til at fortælle, vil jeg give dig endnu et lille stykke af teksten fra den papyrus som har sat alt dette i gang. Den papyrus som jeg kan bevise, er Q, den oprindelige kilde, skrevet ned mens Jesus, sandsynligvis, endnu levede.
Logion 32, det 32. Jesusord i teksten lyder således:
-Mester, sagde jeg, -de siger at du er Guds søn. Er det sandt?
Jesus svarede nej.
-Men mester, sagde jeg, -er du en engel?
Jesus svarede nej.
-Hvad er da forskellen på dig og mig, Mester, spurgte jeg.
Jesus svarede: -Mit hjerte er vågent – dit er på vej til at vågne.

Jeg har talt med Andreas With, den danske kardinal.
Og jeg véd nu at jeg bliver skygget, af mindst to personer.

Først om mødet med kardinalen: Det er noget af det charmante ved Danmark. Havde dette være USA eller Vatikanstaten eller Australien, så skulle jeg have sendt 15 ansøgninger om en audiens, og jeg ville have fået afslag på dem alle så jeg derefter skulle have forsøgt at charme mig forbi livvagterne.

I Danmark kan man gå ned ad Bredgade, dreje ind gennem porten til Sankt Ansgar Kirke og gå op ad en trappe og give først en katolsk piccolo og så en sekretær et smil der rydder alle forhindringer af vejen, og fortsætte gennem forkontoret som om man havde en aftale, og åbne en dør – og så står man foran den danske kardinal.

I Danmark er den katolske kirke et apostolisk præfektur hvis leder er biskoppen som altså er Andreas With der sidder foran mig og som sidste år, som den første dansker nogensinde, er blevet medlem af Kardinalkollegiet.
Jeg véd ikke hvad jeg havde ventet. Måske noget hen i retning af den luciferiske kardinal Salvieri i Albondocani. Måske noget som biskoppen i Spotlight. Eller som Pell fra retssagerne i Australien.

Manden foran mig er på ingen måde nogen af delene. Han er klar, hjertelig, gennemtrængende og så gammel og skrøbelig at jeg uvilkårligt lukker døren bag mig for at undgå at hans livsgnist skal pustes ud som en flamme af trækken...

Lyt med her på LIGE FRA HJERTET, eller læs teksten på bloggen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]