Udgangspunktet for denne meditation er en vane de fleste af os deler, nemlig den at vi leder efter den meningsfylde vi alle ønsker os og har brug for, alene i den ydre verden.
Meditation er ikke vendt mod denne udadrettede aktivitet som er nødvendig for os alle, meditation er et supplement til ekstroversionen.
En kontemplativ træning, hvad enten det er yoga, meditation, indre øvelser eller en anden form for handling der vender opmærksomheden mod vores inderverden, har mulighed for at stabilisere vores følelsessystem, klare vores tanker og ’venliggøre’ os selv, som det siges i disse instruktioner. Hvorved vi har chancen for at møde andre med større åbenhed og færre fordomme.
Anskuet på denne måde er en enkel meditation som denne en bevægelse indad for siden at kunne gå udad mere samlet og med lidt større venlighed.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]