Sveriges mest populära poddar

LIGE FRA HJERTET

Meditation: BEROLIGENDE NEUTRALITET | Ånd#5 | Martin Guldberg

30 min • 13 april 2025

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Femte trin

Vi er her nået til femte og sidste trin i Martin Guldbergs præsentation af de første praksisvejledninger fra den berømte buddhistiske grundtekst Ānāpānasati Sutta, som stammer fra den buddhistiske kanon, det vil sige den store tekstsamling på sproget pali som tilskrives den historiske buddha.

På de fire tidligere trin hjalp Martin os til:

1.     at bevidstgøre åndedrættet

2.     at mærke vejrtrækningens kvaliteter

3.     at følge vejrtrækningens faser

4.     at holde punkt 1 – 3 i bevidstheden og samtidig mærke kroppen.

Vi er nu nået til femte og sidste trin:

BEROLIGENDE NEUTRALITET

Det femte trin i fordybelse af nærværet – som altså er det femte og afsluttende trin i vores lille serie - beskriver en effekt af mindfulnesstræningen, nemlig kroppens beroligelse. 

I Ānāpānasati Sutta beskrives dette således (frit oversat): ”Idet jeg ånder ind, beroliger jeg kroppen. Idet jeg ånder ud, beroliger jeg kroppen.” Formuleringen kunne lede os til at tro, at der er tale om en aktiv handling, altså at vi skal gøre noget for at berolige kroppen. Men der er snarere tale om en effekt af at vi, som beskrevet her, trinvist har øget og fordybet bevidstheden om vejrtrækningen.

Selv om det ikke er ekspliceret i teksten, er der nemlig en bagvedliggende præmis om, at nærværet er neutralt i alle dele af denne træning. Med andre ord forsøger vi at undgå at manipulere med oplevelsen af åndedrættet og kroppen. Vi iagttager neutralt – men interesseret, ja nysgerrigt - en naturlige udfoldelse og sansning af åndedrættet og kroppen.

Den neutrale indstilling er essentiel, blandt andet fordi den løsner vores bundethed til det, vi er nærværende omkring. På længere sigt giver indøvelse af denne indstilling en langt større frihed og manøvredygtighed i livets forhold generelt.

I forhold til kroppen er det en erfaring, at den beroliges gennem vedholdende neutral iagttagelse. Det sker måske ikke i begyndelsen - men på længere sigt vil et vedholdende neutralt nærvær berolige kroppen. Og den rolige krop er tæt forbundet med det fysisk at føle sig godt tilpas. Og det der vejen ind mod en dybere kontakt med os selv.

På dette trin fokuserer vi nærværende både på åndedrættet og kroppen. Med neutralitet. Som på sigt vil føre til større og større afspænding. Som så på længere sigt føre til en dybere og dybere ro i kroppen.

 

Foto: Ulrich Hald

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

00:00 -00:00