I denne øvelse - som, siger Martin, bedst udføres siddende - stilles vi, på en stilfærdig måde, et provokerende spørgsmål:
Hvad har hjertet brug for?
Det provokerende ligger i at vi ikke er vant til at forestille os at hjertet skal have. At det kan have brug for noget. Vi tænker snarere på at det giver.
Hvis vi tænker på et berømt sted hos Paulus, i det som kaldes Romerbrevet, et sted som har spillet og spiller en stor rolle i vores kulturs forståelse af hjertet, så står der:
'Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke (...) , søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. (...) Den tåler alt, tror alt, udholder alt.'
Dette er jo et billede af et hjertt som hverken forlanger eller ønsker.
Her præsenteres vi for en anden mulighed. At også hjertet kan have behov.
Præsentationen begynder med en detaljeret kropsskanning. Faktisk er tre fjerdedele af denne instruktion en kropsgennemgang med fokus på at lade afspænding brede sig som ringe i vandet, fra kropsoverfladen og indad, til ringene til sidst når hjertet.
Og dér spørge: Har hjertet behov?
Og hvis det har, er der niveauer i dette, har hjertet brug for noget mere end andet.
For at nå frem til spørgsmålet om hvad der er hjertets dybeste behov.
Som i andre af Martins guidninger, er det ikke det at finde et svar på dette som er det vigtigste. Og da slet ikke at finde ét bestemt svar.
Det er selve det mod vores inderste rettede spørgsmål som har betydning.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]