Sveriges mest populära poddar

LIGE FRA HJERTET

Meditation: TILLID | med Peter Høeg

42 min • 1 maj 2023

Livet drejer sig langt hen ad vejen om møder.

Det er ofte i møder vi oplever meningsfylde: I kreative møder, hjertemøder, seksuelle møder, møder hvor vi oplever at bliver forstået og at forstå andre.

Spiritualitet har retning mod at fordybe menneskelig kontakt: Yogier og yoginier, munke og nonner, sidder, hvis deres træningssammenhænge er balancerede, ikke i klostre og retreats alene for deres egen skyld. De sidder for, i tilbagetrækningens laboratoriesituationer, at give plads til erfaringer af en dybere empati med hvilken de senere vil kunne gå verden i møde. Eller som de vil kunne vende mod verden i form af for eksempel forbøn.

Et mødes dybde og intensitet afhænger af den gensidige tillid.
Omkring denne tillid kredser denne meditation.
Den beskriver de fire grundlæggende aspekter af spirituel samhørighed:

Tilliden til ens egen praksis.
Tilliden til andre, til fællesskabet.
Tilliden til det højere, det spirituelle.
Tilliden til underviseren eller mentoren.

At forsøge at mærke disse fire aspekter og derfra at vove at opgive forståelse og analyse og lade tilliden brede sig er denne meditations ønske og retning.

Denne meditation er optaget på et retreat på Øster Løkke.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

00:00 -00:00