'Vi vil nu hilse helt blødt på kroppen.'
Sådan begynder Hanneli denne yogasession.
Som er bygget op som en samtale med vores krop.
Samtidigt med at instruktionerne fører os nænsomt gennem alle kropsdele, fra siddende afspænding af ansigtet og skuldrene til en liggende gennemgang af alle de store muskelgrupper og led, ledes vi ind mod vores egen autoritet. Ind mod at mærke at det kun er os selv der dybest set kan vide hvad vores krop har brug for.
'Hvis vi er tro og nænsomme mod kroppen, hvis vi hele tiden er i dialog med den, kan vi få adgang til større dele af os selv', siger Hanneli på et tidspunkt.
Gennem denne vekslen mellem detaljerede instruktioner og udpegninger af hvordan vi kan fordybe kontakten til vores egen indre, kropslige visdom, bevæger instruktionerne sig gennem en række af de klassiske yogastillinger.
Hele tiden, som det siges, 'Med respekt for de steder hvor kroppen holder igen - med det formål måske at kunne give lidt dybere slip'.
Denne yogasession er optaget under et retreat på Øster Løkke.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]