I denne uges afsnit er det endelig, ENDELIG endnu engang blevet tid til at hive fat i et tysk Bravoblad, og denne gang har vi kastet vores ungdomskulturelle blik på et magasin fra november 1994. Det er med dejlige danske Whigfield på forsiden, og inde i selve bladet hopper vi minsandten også oppe i sengen til hende. Det er i det hele taget et blad der oser af sex og nøgenhed, men det er måske i virkeligheden et meget godt billede på hvor meget mere frisindede vi var i 90’erne.
Derudover debatterer vi om hvorfor Take That stjernen Gary Barlow kæmpede med kiloene, vi vurderer om Rednex virkelig var møgbeskidte eller om det bare var skosværte, vi overvejer om de danske prinser mon stadig drak abrikosvand i midthalvfemserne og så afslører Andy Tennant, at han faktisk har prøvet selveste Søren Poppes cowboyjakke.
Husk at I som altid kan se highlights fra Bravobladet på Noget Ved Musikkens Facebookside.
Playliste:
Whigfield - Saturday night
Scooter - Hyper hyper
DJ Bobo - Love is all around
All-4-One - I swear
Joshua Kadison - Jessie
Pet Shop Boys - One in a million/Mr. Vain
Sting - When we dance