I denne uges udsendelse tager vi hul på en ny række af afsnit, som vil udkomme over de næste par måneder. Fælles for dem alle, er at de handler om noget der engang blev kaldt for Power Play, så hed det ugens uundgåelige og i dag er det kendt som P3’s uundgåelige.
Siden 1991 har et playlisteudvalg på P3 nemlig hver uge valgt en sang som ryger i heavy rotation på kanalen og det har igennem tiderne kreeret mange store hits. Det har vi i Noget Ved Musikken tænkt os at hylde, og i denne måned handler det om de numre der var uundgåelige fra 1991 til 1995. Vi har hver valgt 5 numre (ud af ca. 240) som vi synes er noget af det bedste, og det betyder at vi skal lytte til fantastisk musik fra bl.a. Tasmin Archer, Goo Goo Dolls, Faith No More, Warren G., Nice Little Penguins og Crowded House.
Derudover mindes vi klassiske P3-værter som Monica Krogh Meyer, Niels Christian Lang, Leif Wivelsted, Jimmy Stahr, Lars Daneskov, Alex Nyborg Madsen og Rasmus Radiomus. Andy spiller ukulele og Pedersen kaster sig ud i rap, og så afslører vi hvilket engelsk band Steven Spielberg var helt vild for at lave en tv-serie samme med tilbage i midten af 90’erne.
Playliste:
Susanna Hoffs - My side of the bed
Faith No More - Easy
Tasmin Archer - Sleeping satellite
Nice Little Penguins - Rain keeps on falling
Mats Ronander - Gör mig lycklig nu
Youssou N'Dour - & Neneh Cherry - 7 seconds
Crowded House - Distant sun
Scarlet - Independent love song
Warren G feat. Nate Dogg - Regulate
Goo Goo Dolls - Name
Supergrass - Alright