Sveriges mest populära poddar

RumSnak

Episode 72: Satellit-byen Aalborg

68 min • 8 maj 2023

Tilbage i starten af 00'erne begyndte man på Aalborg Universitet det såkaldte CubeSat-program, hvor de studerende fik mulighed for at udvikle, bygge og opsende en række af de små, terningeformede satellitter. Det er senere blevet til DISCO-projektet, som vi fortalte om i sidste episode, i anledningen af opsendelsen af Disco 1-satellitten.

I årene siden er der opstået lidt af et satellit-miljø i Aalborg, hvor der i dag findes flere virksomheder indenfor feltet. Vi har tidligere besøgt GomSpace, og denne gang fortsætter vi rundturen.

I begyndelsen af 2023 kunne de to virksomheder Sternula og Space Inventor og deres partnere fejre opsendelsen af Danmarks første kommercielle satellit, en 11 kilo tung konstruktion med navnet Sternula-1.

Sternula står får udviklingen af forretningsdelen, mens Space Inventor har lavet selve satellitten. Derudover står Aalborg-firmaerne Satlab og Gatehouse for henholdsvis udvikling af det såkaldte VDES-modem, og software til jordforbindelsen.

For at høre mere om satellit-byen Aalborg, og om både satellitbyggeri og digitale tjenester til skibsfart, har RumSnak været en tur på besøg hos Space Inventor og Sternula.

🚀 🛰️

LINKS

Flere billeder af det sorte hul i M87

Premiere på den russiske film "The Challenge" – som er optaget delvis på Den Internationale Rumstation

Starship blev endelig sendt afsted – men havde problemer, også med selv-destruktionen

Lyt gerne den glimrende podcast Silberbauer & Blomseth for en dyb og hyggelig gennemgang af Starship-launchen

CubeSats på Aalborg Universitet

RumSnak ep 71 om studentersamarbejdet DISCO

RumSnak ep 44 med besøg hos GomSpace

Space Inventor – satellitbyggere i Aalborg

SpaceX-video med launch af SIs geostationære satellit

Sternula – laver satellit-tjenester til skibsfart

Læs mere om MARIOT-samarbejdet bag Sternula 1-satellitten

Förekommer på
00:00 -00:00