I 1979 tog Doris Lessing’s forfatterskab sig et ordentligt sving til venstre, da den hidtil realisme-skrivende feminist-forfatter kastede sig ud i et ambitiøst science fiction projekt med bogen Re: colonized planet 5, Shikasta, som blev den første i den fem bog lange Canopus in Argos serie.
Scopet for Shikasta er mildest taget episk. Vi følger en version af Jordens skabelse i hænderne på galaktiske magter, der bekriger hinanden om kontrollen over udviklingen af livet på jorden. Bogen fremstår som en dokumentation af Canopus-udsendingen Johor, der igennem hele vores historie besøger jorden igen og igen. Johor kommer på besøg for, som en profet, at hjælpe jordboerne med at holde fast i den vigtige “substance-of-we-feeling”
Det er en vild bog, som føler sig fri af alle konventioner. Lessing skriver ikke SCIFI for bare at gentage fortiden. Spørgsmålet er om det er godt! Der var Jens og Anders ikke helt enige, da de SCIFI snakkede Re: Colonized planet 5, Shikasta.