Ep. 73: Solar Punk, Sunvault & New York 2140

I denne episode af SCIFI SNAK har vi gudhjælpemig læste to bøger for at komme til bunds i genren Solarpunk:

• Sunvault: Stories of Solarpunk and Ecospeculation, redigeret af Phoebe Wagner
• New York 2140, af Kim Stanley Robinson

Begge bøger udkom i 2017. Den ene med det formål at lave en antologi dedikeret til Solarpunk genren. Den anden blev kort efter udgivelsen retroaktivt indskrevet som et Solarpunk værk, af fans af genren.

Solarpunk opstod som begreb i 2008 og den første bog i genren udkom i Brasilien i 2012. Genren forsøger at vriste sig fri af den apokalyptiske Science Fiction og bibringe verden historier, hvor menneskeheden coper med klimaforandringen. Solar fordi der selvfølgelig er solpaneler overalt. Punk fordi genren ofte tager sit udgangspunkt i outsiderens perspektiv – ligesom vi også kender det fra Cyberpunk.

New York 2140

Bedst kendt af SCIFI SNAK lyttere vil Kim Stanley Robinson være. Allerede i episode nummer 7 tacklede vi hans mest kendte værk: Red Mars – Et Hard Scifi mesterværk om terraformingen og koloniseringen af den røde planet. Kim Stanley Robinson kan det med de overbevisende detaljer og den dybe research i store fortællinger, med omfattende persongallerier.

Og det er lige hvad New York 2140 er. En sammenvævet fortælling om skæbner i New Yorks nye “Super-Venedig” – i tidevandszonen, klamrende sig til de gamle bygninger, nu bare med 50 fod højere vandstand. Invaderet af havet.

Deacidifying the oceans? That wasn’t really possible, although there were attempts to frack the new basalt on the mid-Atlantic rift to capture carbonates, also attempts to in effect lime the oceans, also to build giant electrolysis baths and new algal life communities, and so on. Still the oceans were sick, as between a third and a half of the carbon burned in the carbon-burning years had ended up in the ocean and acidified it, making it difficult for many carbon-based creatures at the bottom of the food chain. And when the ocean is sick, humanity is sick.

Kim Stanley mikser sin stærke sans for Hard Scifi med en god gang ramasjang og så et ordentligt drys finanskritik. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle læse en SCIFI roman, der på den måde kaster sig ind i et angrib på den immaterielle kapitalisme.

Sunvault: Stories of Solarpunk and Ecospeculation

Vi havde valgt at læse Sunvault i den tro, at denne antologi ville hjælpe os til at stille skarpt på Solarpunk som genre. Sådan for, for alvor, at forstå, hvad det gik ud på. På det punkt leverer Sunvault ikke!

Sunvault er et spraglet kludetæppe af historier. Det er gevaldigt svært at finde hoved og hale i, hvad der har været kriterierne for at vælge de

Vi kommer omkring en mærkelig historie om kvindelige forskere der undersøger fisk på en farm. Så er vi pludselige i et mytisk kolonialistisk steampunk Afrika, med imperialister i tropehatte. Det er en weird cocktail.

Men der er også et par perler:

• Solar Child – hvor vi møder Ella, verdens første photosapien
• A Catalogue of Sunlight at the End of the World – Vi er på Svalbard, ved frøbunkeren og vores hovedperson sender sine børn afsted til stjernerne

Og så selvfølgelig digtet med den uimodståelige titel: Solar Giraffes

Solar-powered Giraffes:

The sleek machines
traverse the land
like gilded towers.

Their footsteps
enrich the soil.
Their tongues
purify the water.

Solarpunken klarede cuttet

Forsøget lykkedes. Solarpunk er en ung genre. Det er stadig early days. Men vores frygt for, at det var noget hippiejunk – fyldt af banale historier om luftskibe og kompostering – viste sig at være uberettiget.

Det her kunne godt blive til noget. Der ligger helt klart et potentiale. Jens og Anders har SCIFI snakket Solarpunk.