Anton Sophus Rosen (1859 -1928) er kendt som Danmarks mest fremtrædende Art Nouveau eller Jugend-arkitekt. Palace Hotel på Rådhuspladsen og Tuborgs administrationsbygning på Strandvejen hører til hovedværkerne. Men han tegnede også flere fantasifulde og meget markante etageejendomme. Han var tidligt ude med nye byggeteknikker, inspireret ikke mindst af amerikansk arkitektur. Løvenborg på Vesterbrogade introducerede den såkaldte curtain wall-facade på dansk grund, og i Metropol-bygningen på Strøget udnyttede han overlegent jernbetonens muligheder. Modernismens kommissærer brød sig ikke hans legende tilgang til arkitekturen. I dag er han meget værdsat.
Gæst i studiet er Jørgen Hegner Christiansen, arkitekt og arkitekturhistoriker.
Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum. Læs mere om de enkelte afsnit og download kort med ruteforslag til din egen arkitektur-tur i København Københavns Museums hjemmeside: https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/museets-podcasts/podcastserien-se-op-arkitekternes-koebenhavn
Gæst: Jørgen Hegner Christiansen
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Camilla Haarby Hansen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy