Sveriges mest populära poddar

Sjæl – samtaler om spiritualitet

#38 Johnny Tromborg om kraftdyrenes visdom og tarotlægningens kunst

71 min • 15 december 2023

Shaman og tarotlægger, Johnny Tromborg, mødte sin kommende hustru, Birgith Tromborg, på en middelalderfestival, hvor hun havde en stand med tarotkort. Det var en overvældende oplevelse for Johnny at få lagt tarotkortene. Men ikke alene fik Birgith trevlet hans liv op, men hun vandt også hans hjerte. Kimen til en dyb sjælsrelation, et parforhold og et livsprojekt omkring Tromborg Tarot blev sået. Inden da havde hans liv været under forandring af både en skilsmisse og en skelsættende rejse til Alaska. Her levede han i vildmarken og blev inviteret hjem til en indianerstamme. Uden at afsløre for meget, gjorde mødet med stammens medicinmand et stort indtryk på Johnny. Han beretter også om, hvordan hans møde med et vildt dyr, kom til at vække hans intuition og lagde fundamentet for hans arbejde som shaman. Johnnys varme og humor er smittende. Han er den fødte fortæller og deler generøst ud af sine personlige fortællinger og erfaringer til glæde for interesserede. 

Planlagt, produceret og afviklet af Soroush Zand - læs mere på www.sjæl.dk

Musik af Jacob Hauge Mateo og Lilo Aurora

Vil du have en besked, når nye afsnit udkommer? Tilmeld dig her
Ønsker du at støtte Soroush Zand med en 10'er? Læs mere her

00:00 -00:00