"Søskende bliver klogere af at skændes" var overskriften i en artikel i Vores Børn for et par år siden. Mange forældre med flere børn har nok åndet lettet op ved læsning af den overskrift, da skænderier mellem søskende for de fleste ikke er et ukendt fænomen.
Vi har derfor inviteret familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen til en tur i studiet til netop en snak om, hvordan man håndterer det, når ens børn skændes. Med udgangspunkt i helt konkrete hverdagssituationer taler vi om, hvornår og hvordan vi som forældre skal blande os, og hvornår vi skal lade dem løse det selv.