Velkommen til ottende afsnit af Tipsbladets Transfer Talk! Stedet, hvor Tipsbladets chefredaktør Allan Olsen og Danmarks bedste transferjournalist Farzam Abolhosseini tager dig med ind i transferverdenens forunderlige univers.
Selvom transfervinduet lukkede natten mellem mandag og tirsdag, bød ugen alligevel på noget af en transferbombe, nemlig Brøndbys salg af Clement Bischoff til Brighton.
Premier League-klubben betaler godt 60 millioner kroner for den talentfulde kantspiller, men det beløb kan vokse betydeligt.
Hør hvorfor - og hvor meget.
Tammer Banys salg til West Bromwich bliver også gennemgået - og så skal FC København formentlig atter på målmandsjagt, selvom de har lejet Diant Ramaj i Dortmund.
Endelig meldes OB-keeper lidt tættere på Wolfsburg - og hvor mange af panelets forudsigelser fra første episode af Tipsbladets Transfer Talk holdt egentlig stik.
Programmet er leveret af McDonalds.
Chefredaktør, Tipsbladet: Allan Olsen
International korrespondent: Farzam Abolhosseini
Producer og postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard
Relevante links