330 avsnitt • Längd: 35 min • Månadsvis
Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.
The podcast Transformator is created by Ingeniøren. The podcast and the artwork on this page are embedded on this page using the public podcast feed (RSS).
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Kristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S
John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet
I denne uges Transformator
En dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel
Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
I denne uges Transformator
På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske.
Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.
Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.
I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.
I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.
Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
I denne uges Transformator
Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis....
Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.
Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?
Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?
Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.
Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Torben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.
I denne uges Transformator
I Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes.
Data samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen.
Systemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet.
Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død
Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Rasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps
I denne uges Transformator
I mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang.
Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Anders Lemke-Holstein, civilingeniør
I denne uges Transformator
Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat.
Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar
I denne uges Transformator
Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.
Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.
DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?
Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.
Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej.
Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.
Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt
Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud
DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker
I denne uges Transformator
En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.
Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.
Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.
Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.
Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder.
Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech
Morten Madsen, redaktør GridTech
Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech
I denne uges Transformator
Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.
Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.
Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.
Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.
Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.
Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år
Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter
Vært:
Henrik Heide
Bjørn Godske
Medvirkende:
Anders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots
I denne uges Transformator
Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.
Transformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren
I denne uges Transformator
Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.
Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.
Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.
Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.
Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.
Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater
Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne
DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer
Tsunami satte kloden i svingning i ni dage
I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns
Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør Watertech
Therese Moreau, redaktør DataTech
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Agnes Rønberg, redaktør MobilityTech
I denne uges Transformator
Vi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:
De fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain
I denne uges Transformator
Politikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.
Det vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Mats Magnusson, journalist
Jens Ramskov, videnskabsjournalist
Bjørn Godske, journalist
I denne uges Transformator
Vi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:
Se og hør lyden af Jordens magnetfelt
Kriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner
Snart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Laurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech
Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
I denne uges Transformator
Udover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting.
Nummer 1: Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine.
Nummer 2: Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele.
Nummer 3: Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid.
Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Louise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn
Jens Raarup, teknisk chef
I denne uges Transformator
I 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Sebastian Aristotelis
I denne uges Transformator
Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.
Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen.
Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.
I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Hanne Leth Andersen, rektor RUC
Benjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København
Jacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer
Betina Langemark, CEO Ward 24/7
Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU
I denne uges Transformator
Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?
Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.
Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund.
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Leif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger
I denne uges Transformator
I denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625.
Manden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.
Se alle billederne fra rundturen
Sådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Morten Munk Andersen, journalist
Agnes Rønberg, journalist
Jens Ramskov, journalist
Sybille Hildebrandt, journalist
I denne uges Transformator
Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.
Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den.
Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.
Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.
Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.
Tilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark
Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud
Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«
Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, journalist
Sybille Hildebrandt, journalist
Peter-Christian Bech-Nielsen, journalist
I denne uges Transformator
Førhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.
Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.
Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.
I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.
Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.
Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert
Eksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina
Forbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi
Mount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Johnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor
I denne uges Transformator
I denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.
Ødelæggende oversvømmelser kan nemt undgås
København installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser
Drivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber
Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Laurids Hovgaard, journalist
I denne uges Transformator
I usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.
I denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.
Redaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HER
Kinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser
Forsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko
Private virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?
Vært:
Christoffer Elmann Ranhauge
Medvirkende
Søren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.
Simon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme
Christian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.
I denne uges Transformator
Natten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes
Flyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.
Årsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.
En fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.
Vi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.
For at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.
Vært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge
Se dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?
Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned
Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Christian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland
Therese Moreau, journalist
Laurids Hovgaard, journalist
I denne uges Transformator
Seismologer over hele verden registrerede sidste år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.
Da seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.
Men vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.
I ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima
Ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager
AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen
Massiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«
(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked
Apple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Ditte Vinterberg Weng
Jens Ramskov
I denne uges Transformator
I denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.
Grin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner
Hør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer
Få overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer
Mystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her
Starliner planlægger hjemtur fredag
Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.
Vært:
Bjørn Godske
Henrik Heide
Medvirkende:
Lene Dahlquist, pressechef Ford Danmark
Ford siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Ingeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav Shvaidak
I denne uges Transformator
Nogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele.
Den 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten.
»Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.«
»Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.«
Hør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl.
Dansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker
Værter
Peter Christian Bech-Nielsen
Henrik Heide
Medvirkende:
Advokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet.
I denne episode af Transformators 2. sektion:
Der er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned.
Den erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende.
Skoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-liste
Regeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situation
Faktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagen
Chromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politik
Kan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love noget
Prosa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Martin Mundus, driftleder ved Bosei Indrætshøjskole
I denne uges Transformator
Vi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker?
Det ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef.
Det meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator.
Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider
Intelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm
Vært
Henrik Heide
Medvirkende
Liv Bjerg Lillevang, journalist
Laurids Hovgaard, journalist
Ditte Vinterberg Weng, journalist
Christoffer Ranhauge, journalist
Indhold
Det blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien.
Transformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul?
Det svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den "Aftale om et grønt Danmark" som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem.
Og benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport.
Endelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. .
Danske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svagheder
Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«
Analyse: Grøn trepart vil redde torsken før bien
Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned
Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike
I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren
Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i forbrugerrådet Tænk
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
En solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren
Ingeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø
Grøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar
Det lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden.
Finten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal.
De har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Og fordi en it-mand med udsigt til fængsel, der allerede er del af miljøet som forsyner kriminelle med krypterede specialtelefoner, indvilliger i at bygge og sprede ANOM i kriminelle kredse, så bliver app'en hyperpopulær. Ja, faktisk så bæres succesen af, at gangstere anbefaler den til hinanden.
»I starten af ANOM kan FBI kun læse beskeder, men efterhånden tilføjes GPS-tracking, voice-beskeder, tagging og features, der minder Twitter og andre sociale medier. De laver dybest Facebook for organiseret kriminalitet,« siger forfatter og journalist Joseph Cox, der netop har udgivet bogen 'Dark Wire'. I denne udgave af Transforamtors 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Joseph Cox, forfatter og journalist
Glem den sorte svane - denne kæmpe aflytningsoperation skabte Facebook for organiseret kriminalitet
Danskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm.
Noget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om.
Endelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Laurids Hovgaard
Casper Brix
Bjørn Godske
FM radio med drejehåndtag
I denne uges Transformator xxx.
41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vand
FM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage
Det har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser:
Når det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning.
Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre.
Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA.
Stjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler
Eske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christoffer Elmann Ranhauge, Mats Magnussen og Louise Olifent
Det var en forbavset pizzamand i Randers, der pludseligt fik besøg af en politiet en kold vinteraften i 2023. De kom ikke for at hente aftensmad. De kom for at hente pizzamandens computer, der fra morgen til aften sørgede for musik til de ventende kunder. Hvad han ikke lige vidste var, at computeren også havde en aktiv rolle i et globalt botnet, der hærgede uskyldige mennesker og institutioners computere med malware verden over.
Og nu vi er ved pizza. Hvis man nu synes, det er svært at få osten til at hænge ved den hjemmelavede italienske specialitet, vil det så være en god ide at tilsætte osten en ottendedel kop giftfri lim? Det mener Google, der med sin nye indretning af søgeresultater lader en generativ AI sammenskrive facts og tekst fra andre sites i stedet for at levere en række links, som vi har været vant til. Vi tjekker en række andre sære resulater af Google, der er ved at udvikle sig fra en søgemaskine til en svaremaskine.
Og vi bliver i selskab med bigtech. Nu Meta - altså Facebook og Instagram. Her får platformens fire milliarder brugere lige for tiden en besked om, at Meta planlægger helt nye AI-funktioner, og at AI skal trænes på alle personlige data. Firmaet fortæller ikke lige hvad det så ER for nogle AI funktioner, der skal sættes i gang. Men de vil tilsyneladende træne AIen på alle brugernes opslag, tekst, fotos - det hele. Hvis man nu ikke lige synes, det er så rar en tanke - så kan man klikke på et link, som giver adgang til at gøre indsigelse. Ikke ved at sætte et flueben i en boks. Nu skal man skrive en personlig begrundelse for at ville være fri.
Gør man ikke det - ja så går AIen igang med træningen fra den 26. juni. Med andre ord: Man skal ikke give lov - man skal bede om at blive fri for det med en skriftlig begrundelse. Vi diskuterer, hvad der mon skal stå i sådan et fritekstfelt.
Computer på pizzeria i Randers misbrugt som højt placeret brik i internationalt hackernetværk
Danske computere inficeret af stort botnetværk. Tjek her, om du er blandt ofrene
FBI informerer om aktionen mod botnettet
Google svarer på kritik: Derfor giver AI Overview skøre svar
Meta vil bruge fire mia. personers data til AI-udvikling uden at spørge om lov
Forbrugerrådet Tænk: Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Iben Yde, leder af center for operativ folkeret ved Forsvarsakademiet
Morten Lykke Højfeldt Andersen, kampagnichef for 1. brigade
Andreas Graae, forsker og underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet
Marianne Skovlund, EU journalist
Paris Marx, podcastvært
Krigen i Ukraine har vendt den europæiske del af verden på hovedet. En af de største overraskelser for mange har nok været, hvor dårligt forberedt Nato er til at håndtere en krise for slet ikke at tale om at skulle stoppe et angreb fra øst.
Det er til gengæld lykkedes for Ukraine med stålsat vilje og stor opfindsomhed. Således er hobbydroner blevet en væsentlig faktor i nærkamp ved fronten, mens små hjemmebyggede havdroner har sænket russiske krigsskibe. Så det er ikke så overraskende, at dansk forsvar og Forsvarsakademiet følger nøje med i udviklingen i Ukraine.
Det kom tydeligt til udtryk ved International Drone Show i Odense lufthavn i onsdags, hvor droneproducenter, udviklere, forsvar og indkøbere stimlede sammen om de nyeste dronemodeller og lyttede til eksperternes bud på fremtidens krigsførelse.
Vi har tre af dem med i ugens Transformator, hvor brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig.
Men det hele lader sig ikke gøre uden massive investeringer i nye våbentyper. Her er EU nu klar med en nye forsvarsstrategi, som vi gennemgår og leder efter penge til.
Elendigt samarbejde i EU om militærteknologi: Producerer 15 forskellige kampvogne
Danske EU-spidskandidater: Nu skal Europas forsvarsindustri op i gear
I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet?
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Paris Marx, canadisk tech podcast vært
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Når man ser Googles udvikling gennem årene, så kan man lidt sat på spidsen sige, at Google er flyttet fra at være en søgemaskine til at være en svarmaskine.
I starten fik vi serveret en række prioriterede links, relevante for vores søgning. Hvordan søgemaskinen lige prioriterer links, kan være vanskelig at gennemskue. Men den baserer sig i en vis grad på vores personlige søgehistorik.
Så fik vi det såkaldte knowledge panel, videnpanelet i højre spalte, der trækker informationerne ud fra andre sites og dermed gør det overflødigt at klikke sig videre. Det kan være biograftider, vejrudsigten eller en tekst fra Wikipedia. Det er godt for Google, men mindre fordelagtigt for de sites, der er afhængige af trafikken fra Google.
Med den seneste transformation fra søgemaskine til svaremaskine ser det ikke meget bedre ud, mener hovedgæsten i denne uges Transformator. Chefredaktør ved lex.dk Erik Henz Kjeldsen udlægger perspektiverne og de mulige konsekvenser af Googles nye AI Overview, der netop er rullet ud til de amerikanske brugere.
Her får man ikke længere blot en række links øverst i søgeingen. Nu sørger en generativ AI for at sammenskrive en helt ny tekst på grundlag af indhold overalt på nettet. Lex.dk er den danske online-encyklopædi med mere end 130.000 artikler skrevet af fagfolk og forskere. Og netop derfor er han bekymret for værdien af faglig korrekt viden i fremtiden:
»Det arbejde, vi putter i af viden fra autoritative afsendere som eksempelvis forskere, bliver mindre værd. Det store problem her er, at sprogmodellen genererer teksten. Det betyder med andre ord, at Google står som afsender. De kan godt vælge at sætte nogle anbefalinger til videre læsning på. Noget der måske kunne ligne kilder. Men sprogmodellen ved faktisk ikke, hvor den har sit indhold fra.«
»Men det er en logisk slutdestination for Google, at de giver alle svarene. Google er jo ikke forpligtet over for andre end deres annoncører. Google har ikke nogen demokratisk forpligtigelse og er ikke optaget af, at den viden, der bliver tilgået på deres side er korrekt. De har en interesse i at møde brugerne på en relevante måde, sådan at de kan sælge reklamer til dem,« siger Erik Henz Kjeldsen, der har bedt EU rejse en sag mod Google.
I ugens Transformator forklarer han hvorfor og fortæller, hvad der sker, når man beder forskellige sprogmodeller forklare, hvem der startede krigen i Ukraine. Resultatet er mildt sagt overraskende.
Men der bliver også tid til at vende måneraketter, der ligner en fuser og spækhuggere, der ikke bryder sig om heavy metal. Det er første – og vel nok også sidste – gang vi hører dødsmetal i Transformator. Men bare rolig. Det er kun i 15 sekunder. Det er værre for spækhuggerne.
Transformators spørgeundersøgelse
Spækhuggere har sænket syv både: Ny lydkanon skræmmer dyrene væk
Forskning.no: Disse lydene holder spekkhoggere unna fiskenøter
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Agnes Rønberg, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og chatGPT4.o
Sammen med eksplosionen af generativ tekst-AI har et nyt begreb bredt sig: hallucinationer. Denne bløde betegnelse for det, der i virkeligheden må betegnes forfalskninger er en indbygget, uundgåelig element ved de generative modeller.
Man kan påpege, at det er et vilkår, når man beder en generativ AI om at gå ud over de træningsdata, den har haft at arbejde med.
Men det bliver et problem, når AI-en begynder at opdigte og sprede falske personlige informationer om dig og mig. Informationerne kan nemlig ikke fjernes, siger skaberne af chatGPT.
Men bor man i EU, har man en grundlæggende ret til korrekt information om sig selv og må bede om at få rettet, slettet eller ajourført forkerte oplysninger. Det står i både GDPR og EU’s charter, og derfor har privatlivsaktivisten Max Schrems indgivet en klage til det østrigske datatilsyn mod OpenAI, firmaet bag ChatGPT, som kan havne ved EU’s øverste databeskyttelsesråd EDPB.
I Transformator tester vi det af og ser på, hvordan vi undgår, at AI spreder alle mulige sære informationer om os.
Op til den seneste uges voldsomme solstorme og efterfølgende nordlys, var der udbredt frygt for, at alverdens elektronik ville blive sat ud af drift. Men det gik ikke meget værre end at traktorer gik i stå midt under såningen
Og så skal vi have en rum-vejrudsigt til alle os, der ikke nåede at få set nordlyset i denne omgang. Der er mere på vej.
Se rumvejret på SpaceWeatherLive
Derfor kan du ikke tvinge ChatGPT til at sige sandheden
ChatGPT kan ikke overholde GDPR: »Der er ingen gode løsninger«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske
Efter adskillige forsinkelser og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen.
»Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«. Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt?
De fleste kender nok sangen om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol.
Vi har tidligere talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet.
Hvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort
Fejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner
Nu flyver Boeing astronauter op til rumstationen
Software-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Kristian Ranum
Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser.
Og så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink
Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.
Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.
Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.
I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.
Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation
Klip: Søren Rask Petersen
Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.
Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.
I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.
I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.
Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks
Mats Magnussen, journalist, Version2
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.
I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.
Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.
I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.
I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.
Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«
Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom
Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling
Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet
Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.
**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.
I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.
Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.
Radar på dansk fregat fejler under angreb
Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere
Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund
Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda
Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming
Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske
Medvirkende:
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.
Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.
Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget.
Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.
Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste.
Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.
Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.
Små elbiler nærmer sig et gennembrud
Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med
Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?
Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator
Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut
Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca
Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co.
Klip: Søren Rask Petersen
Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.
I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.
Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.
På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.
Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.
Snart kan du tale til din robot
Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots
Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas
Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany
Vært: Henrik Heide
Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com
Medvirkende:
Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden
Kim Sillemann, adm. direktør, GEO
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen.
Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver.
Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på.
Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT.
Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt.
Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren
Mats Magnussen, journalist, Version2
Klip: Søren Rask Petersen
I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed.
Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen.
Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens.
Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse
Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies
Podcast: Sådan kan ufoer flyve
Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«
34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger
Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«
Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.
Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.
For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.
For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom.
Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene
Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden?
Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner
Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways
Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio
Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist, Version2
Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2
Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree
Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem.
Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal.
Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar
Mængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«
Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger
»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg
Sms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«
Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality
Tidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«
Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne
Solcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe
Smarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech
Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende.
Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.
Anden bilinvasion i historien
I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej.
Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring.
Leret der lever
Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret.
Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere
Europa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler
Podcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?
Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler
FDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander
Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren.
Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:
»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.
Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen:
»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.
»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.«
»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.
Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej
Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:
»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.
»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.«
Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio
Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.
Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere.
Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.
Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming
Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming
GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum
Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen
Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech
Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)
Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.
Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.
Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby.
Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.
100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?
Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU
Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)
Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.
For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.
Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.
Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.
Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«
DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere
Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur.
Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’.
Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj.
Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t.
En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne.
En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri.
Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen.
Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene
VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland
Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater
NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt
NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid
NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen
Klip: Søren Rask Petersen
Forbrydelse betaler sig ikke, siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen.
Men i en tid, hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for.
Vi lægger dog ud med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille?
Analyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030
Fem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagring
Politiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil«
Cyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke målet
Østjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet
Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet
Karsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S
Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst.
Dernæst kan du høre, hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det.
Han peger på en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren.
TIl slut skal vi ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction.
Værd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Lars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste
Therese Moreau, journalist, Datatech
Sybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier.
Indtil for nylig var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen?
Europa er 100 procent afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk?
Hør hele interviewet med Lars Findsen
Chok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen ud
Tidslinje: OpenAI i total nedsmeltning
Analyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alle
Geolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder ben
Sådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klør
En knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Peter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital
Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA
Klip: Søren Rask Petersen
Ugens Transformator handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen.
Radioerne er alt for komplicerede at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone.
Og så skal vi en tur i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning.
Med til forevisningen var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen.
Fields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioen
Akutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradio
Beredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på Storebælt
Tragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle spor
Transformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren.
Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030.
Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer.
Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent.
Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande.
Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt
Grøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’
Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret'
Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Lars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC)
Ingvild Bode, lektor i international politik og forsker i autonome systemer ved SDU
Asger Ougaard, Machine Learning Engineer hos WSAudiology
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator er vi taget på Digital Tech Summit, hvor kunstig intelligens er det store tema – også inden for våbenteknologi. Fronten i Ukraine er også blevet fronten i et nyt våbenkapløb. Det er blevet stedet, hvor ikke bare ukrainske ingeniører og håndværkere, men også store våbenfirmaer afprøver deres nyeste udstyr.
På de mange videoer fra kamppladsen er det blevet tydeligt, at især autonome våben er blevet en afgørende faktor. Ikke mindst envejsdroner. På engelsk hedder de loitering munition, hvilket bedst kan oversættes til slentrende ammunition. Droner, der kredser over området, indtil et potentielt mål dukker frem. AI’en udpeger målet og anbefaler angreb til dronepiloten, der sidder bag fronten og følger med på sin iPad.
Først her skal der træffes en beslutning. Vi er endnu ikke dér, hvor dronen med sin AI selv beslutter at gennemføre angrebet. Piloten skal afgøre. Problemet er bare, at han stort set altid bare stoler på teknologien og overlader beslutningen til maskinen. For det er alt for komplekst at gennemskue beslutningsgrundlaget. Og der er ikke tid nok til at træffe en afgørelse om liv eller død.
Hør forskeren i autonome våben, der har fulgt udviklingen og ser dronepiloterne ved fronten i Ukraine over skulderen.
Høreapparater er et dansk speciale på linje med vindmøller og medicin. Men ligesom de to andre specialer er den diskrete hjælper i øret udsat for en stigende konkurrence fra industri- og techgiganter. Med introduktionen af AI er kapløbet mod det perfekte, personaliserede høreapparat skærpet til det yderste.
Det mærker man tydeligt hos WSAudiology, hvor ti udviklere arbejder fuldtid på at give brugerne en lydprofil, der passer lige akkurat til den enkeltes præferencer. Men det kræver mere processering at tilpasse lyden i realtid, end chippen i høreapparatet kan klare. Men så er det godt, at vi alle går med en mobil i lommen. En computerkraft, der kan styre høreapparatet. Hør hvordan det lyder, når apparatet hjælper dig til at høre, hvad bordherren, eller -damen, siger midt i al larmen.
Time: How Palantir Is Shaping the Future of Warfare
Få en påmindelse, når der åbnes for tilmelding til Digital Tech Summit 2024
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Bilerne – de fleste fossile – holdt i lang kø mod Bella Center i København, da der i sidste weekend af oktober blev afholdt stor elbilmesse. Det har til alle tider været en yndet folkesport at tage på den slags udstillinger og sparke dæk. Men det seneste års øgede interesse for at anskaffe sig en elbil lader sig ikke fornægte.
Mere end hver tredje bil, der sælges i Danmark er nu en elbil. For bare et år siden var det kun hver femte. Og hvis vi tager pluginhybriderne med, så passerede andelen af elektriske biler 50 procent af salget i september, for første gang nogensinde.
Med sig havde gæsterne primært to spørgsmål til oplægsholdere og sælgerne af elbiler eller ladeløsninger: »Hvad koster det sammenlignet med en fossilbil?« og »Priserne falder – så skal jeg vente med at købe?«
I ugens Transformator nærmer vi os et svar. Men vi er nok mest specifikt interesserede i, om man skal købe en kinesisk elbil. Udstillingen bar nemlig tydeligt præg af det voldsomme fremstød, bilmagten i øst demonstrerer i disse år. Ikke bare i antallet af modeller og brands. Kineserne går hårdt efter top og bund i prisskalaen.
Lang var køen til de store luksusudgaver, produceret til den kinesiske elite, men med et design, der nok snarere tiltaler en mellemøstlig kundegruppe end den protestantiske, nordeuropæiske bilkøber. Og så ser vi de første udgaver en billig elbil, som måske ikke vinder på skønhed, men til gengæld er kommet først fra start på den konkurrence, vi kan vente os meget snart: Markedet for de små biler – folkevognen på strøm. Men lige nu foregår slagsmålet i prisklassen 350.000 til 500.000 kroner. I podcasten giver vi et bud på, hvem der er køber i det felt.
Udviklingen afspejler sig også i slutspurten frem mod årets bil 2024, hvor biljournalister sidder som chaufførdommere. Her må man konstatere, at ud af de 21 kandidater på bruttolisten er hver tredje bil kinesisk og samlet er der 15 fra Asien. Det efterlader i år feltet med kun fem europæiske og én amerikansk – nemlig Fisker Ocean, der produceres i USA. Og elbilerne dominerer fuldstændigt. Ud af de 21 kandidater er hele 15 fuldelektriske. Nu er finalisterne valgt. Ud af de syv kandidater er der kun to europæiske – og så er der to kinesiske.
Spørgsmålet er så: Skal man købe en kinesisk elbil, når priserne nu ligger så fordelagtigt i forhold til vestlige biler? Udstyrspakken er ofte imponerende, og uden problemer består de strikse europæiske sikkerhedstest. Spørger man en erfaren testkører er svaret nej. Ikke hvis man har livet kært. Hør hvorfor i ugens Transformator.
Motorbloggen: »Elbiler bliver købt af den kyniske middelklasse«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu.
Bølgerne gik også højt under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst.
En helt anden bølge oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej?
Fem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå
AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen
Vært: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech
Medvirkende:
Bente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
Tore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com
Caroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut
Klip: Søren Rask Petersen
I denne temaudgave af Transformator giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum.
Men anvendelsen har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde.
Se hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne
Ingeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech
PFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: 'Stærkt problematisk'
Ultralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS
Eksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Sune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU
Christiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde.
Er man som DTU-professor Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder.
Det er, som om vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere.
Google og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin:
Men vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb.
Rumfart er et af Thomas’ stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende.
Verdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser.
Forskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi
'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris
Nobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen
Manden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket
Kunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
Den gennemsnitlige årstemperatur i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser.
Det forudser professor i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation.
En anden langtidsprognose, vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om?
Til slut runder vi de fire første F-35 kampfly, som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål..
Den sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket
Dyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057
Solaktiviteten bryder med forudsigelserne
F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben
Pilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om data. Først om de data, vi alle har på vores smartphones i form af bl.a. chat og billeder. Et EU-forslag, som den danske regering støtter, vil pålægge alle teleudbydere og selskaber bag beskedtjenester som Google og Facebook at scanne al digital kommunikation på vores mobiler ved hjælp af AI. Det sker i jagten på børneporno og kriminalitet.
Kritikere påpeger, at det både er umuligt rent teknisk uden at bryde telefonens kryptering, og at en sådan permanent overvågning vil stride mod fundamentale rettigheder som privatlivsbeskyttelse.
Også de persondata, som vi alle har i de offentlige registre er der nogen, der vil følge med i. Men her er det offentligt ansatte, der snager uden at have nogen faglig begrundelse, og det er tilsyneladende helt konsekvensfrit. 185 sager er på to år blevet anmeldt til Datatilsynet, men bortset fra to har tilsynet afvist at undersøge dem nærmere på grund af manglende ressourcer.
Og hvis du tror, at du har privatliv i bilen, så må du tro om igen. Nye biler opsamler uendelige mængder data om os, både fra bilens sensorer, kameraer og tilsluttede mobiler, og det viser sig nu, at bilproducenterne sælger alle disse data videre. Det er ganske vist amerikanske privatlivsregler. Men det er vist et tjek værd, hvad danske bilejere skriver under på.
Regeringen støtter kontroversielt EU-forslag om scanning af indhold på borgernes smartphones
Omfattende data-snageri i det offentlige: Tusindvis af danskere ramt
Datatilsynet afviser 99 procent af offentlige snagesager: »Vi får 2-300 ind hver uge«
Region H afviser at gøre mere ved it-snageri: »Vi er ved at nå en grænse«
Partier raser over offentligt it-snageri: »Der skal være strenge sanktioner«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder, direktør, Vild Med Vilje
Mette Munk, indholdsdirigent, Ingeniøren
Jakob Engelund Vistisen, redaktør, EcoTech
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator går vi i haven og taler om biodiversitet – både i den lille og store skala. I den lille med en tur i redaktørens have, der nu skal være vild med vilje. I den store skala med et forundret blik ned i den måde, de danske myndigheder definerer beskyttet natur. Miljøstyrelsen mener nemlig, at vi har 15 procent af den slags i Danmark, selv om regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet kun kan finde 2,3 procent. På den måde kommer vi tættere målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor landene skal have mindst 30 procent beskyttet natur i 2030.
Det hele handler om, hvad vi kalder beskyttet natur. Og her har styrelsen så kigget i gammel lovgivning, hvor der findes mulighed for at definere golfbaner, landeveje og marker som beskyttet natur. Vi taler altså ikke natur. Vi taler om streger på kortet.
Få forklaringen i podcasten, som på en detaljeret havevandring med en biodiversitetsekspert fra organisationen Vild med Vilje giver gode råd til, hvordan man udnytter de planter, der allerede gror i haven til at starte sin egen lokale biodiversitet. Har man for eksempel noget overskydende jord, kan det meget vel bruges til at lave et par lune forhøjninger i plænen. Eller man kan lege urokse med sin plæneklipper, som eksperten anbefaler.
Biodiversiteten lider: Danmark kalder sprøjtede marker for 'beskyttet natur'
Blogindlæg: Vild med vilje – nu med Roundup
Besøg EcoTech – Teknologiens Mediehus’ nye medie om biodiversitet og økosystemer
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette.
Benzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen.
Til sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald.
Niels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet.
Blærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe
Legendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet'
Så er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet
Njals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar
Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.
Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter.
Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor.
Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært
New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.
Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.
Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi.
Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation
UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet
Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje
Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje
Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.
I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.
Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.
Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme.
Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige.
Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?
Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje
Bofællesskabet Sjællandsk Muld
Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark
Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen
Klip: Søren Rask Petersen
Fra redaktionen:
Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER.
I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.
Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.
X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.
Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.
Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven
Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det
Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her'
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Erik David Johnson, AI-specialist, Delegate
Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.
Men først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming.
AI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder.
Erik David Johnsons blogindlæg på Version2
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Video: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.
Gennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.
Men selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger.
Har du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den
Youtube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned
RF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Preben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet
Mathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.
Han har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.
Hvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.
Sidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.
Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen
Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.
Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028.
Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.
Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies
Værter: Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang
Medvirkende:
Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring
Thomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens
Klip: Søren Rask Petersen
Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.
Ligesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.
Der tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.
Hvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.
Til slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.
Rapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur
Ny rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende
Tilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«
Værter: Henrik Heide og Laurids Hovgaard
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen.
Det vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.
Diskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.
Til slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Lasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi
Jan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.
Som forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.
Jan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us
Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske
Medvirkende:
Jenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime
Peter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV
Martin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.
For lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:
»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.
I denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.
Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.
Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu
Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Der er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget.
Men alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner.
Med data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.
»Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.
»De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.«
Privatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning.
Malthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data
Henrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu
Leder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Klip: Søren Rask Petersen
Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?
Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden.
Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.
Vært: Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.
Vindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger
Ole G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.
Deltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise
Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater
Danmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel.
Da Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed
Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.
13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?
Efter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere?
TikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer
Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier
SSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig
Radar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices
Tidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode
Wired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.
Møjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.
Det vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.
Miljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald
Solen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe
Klimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)
Henrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF
Ole Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst
Klaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.
Når uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.
Video: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort
Smeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år
Værter: Bjørn Godske og Henrik Heide
Medvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.
Anledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link).
Læs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs
Los Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed.
Hvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?
Kan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.
Kommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene
It-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«
AI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go
20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet
Udstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.
Apps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.
Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.
Henrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu
Online-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet
Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden
Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid
Danmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm
Podcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.
Fund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup.
Sidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.
Men nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.
I sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.
Grønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2
Grønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Klip: Søren Rask Petersen
Stigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.
Vi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.
I denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.
Lyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i.
På den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.
I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.
Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning
Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt
Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie
Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster
Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa
Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild
Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø
Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.
I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.
I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.
Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer
Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.
Også herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.
Den triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.
Ingeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her
'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS'
Der er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.
Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars
Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer
Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.
Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.
Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.
Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet
Se billeder og diagram af varmepumpesystemet
IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.
Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.
Tusinder af boliger står åbne for hackere
Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«
Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast
Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere
Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI
Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis
Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden
Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata.
Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.
Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.
Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.
Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet.
DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream
To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager
GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’
PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.
Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.
Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?
Lydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen.
Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.
Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.
Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER
Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen
Ingeniørens fokus om Artemis-missionen
Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet
Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat
Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.
Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.
Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.
Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«
Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde
Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.
Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.
Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog
Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren
En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden
Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi
Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven
En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen
Klip: Søren Rask Petersen
I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.
I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator.
Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl
Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3
Vært: Henrik Heide
Klip: Søren Rask Petersen
Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.
Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.
EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.
Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.
Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.
PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100
Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere
Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.
Men hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.
MitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.
Til slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.
Myndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage
Havvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream
Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader
Uhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID
Myndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«
Dansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy
I denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.
Næste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark.
Rasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det
Det kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få
Oplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden
Hvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram.
Derfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem.
Med en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen?
ANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix
CO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen
Novo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer
Kvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’
Bekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.
I 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.
Til slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.
Miljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg
Ude i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.
I denne uges Transformator har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv.
De færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.
Men ikke alle er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let.
Poul-Henning Kamps blog på Version2
Læs mere om Christian Damsgaard Jensen
Den minimalistiske telefon Punkt MP02
Her kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google.
Her kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’
Her kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing
I denne uges Transformator lever vi op til navnet og går all-in på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro.
Not in my backyard er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet.
Til slut runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt.
Masser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’
Interaktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land
Poul Henning Kamp om solceller
Giver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop?
1000 hestekræfter skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten?
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
LIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt
VIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU.
I denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning?
Men én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko.
Til slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Solceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter
Farlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning
Brande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder
Brug for regler for at tøjle brandrisiko
DTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling
Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’
Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS.
I denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet.
Derefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet.
Vi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel.
Bloggen ‘Vejen til grøn energi’
Kom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00
Bloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening
Hvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus.
Han starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.
Datamuseet/Dansk Datahistorisk Forening
Video: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Asker Bryld Staunæs, artist researcher ved Aarhus Universitet samt Mikkel Bjerg Kristensen og Jens Ramskov, Ingeniøren.
I denne uges Transformator kan du stifte bekendtskab med Det Syntetiske Parti, der er drevet af en kunstig intelligens designet og programmeret af den aarhusianske kunstnergruppe Computer Lars. AI’en har læst samtlige tekster, som de ikke-opstillingsberettigede partier har lagt på internettet og partiets mål er at optimere deltagelsen blandt de 20 procent, der ikke normalt stemmer til valget i Danmark ved at udtrykke sofavælgernes stemme. Alt i alt et projekt, der må siges at være sat i søen med et glimt i øjet.
Apropos AI samler vi også op på sagen om Googles chatbot, LaMDA, som ifølge Google-ingeniøren Blake Lemoine har udviklet bevidsthed som et 7-8 år gammelt barn. Jens Ramskov forklarer om teknologien bag den såkaldte transformermodel, som kan oplæres til at læse hele sætninger og afsnit ad gangen, og som ud fra, hvilke ord der relaterer sig til hinanden, kan komme med et forslag til næste ord.
Ny byscooter ligner en kost med hjul, skrev Ingeniørens netredaktion i 2001, da en amerikansk opfinder lancerede det meget hypede køretøj Segway. Og Ingeniørens Bjørn Godske skrev da også begejstret efter en minitest i 2003: »Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha' en Segway!« (se link nedenfor). Men hvorfor slog den så alligevel aldrig an? Hør historien om Segway og direktørens tragiske endeligt.
Fugle har en intuitiv fornemmelse for redebygning, og man må imponeres over deres evne til at udvælge egnede materialer, som de samler i en let, men holdbar struktur, der kan bære vægten af æg og fugleunger uden at kollapse. Et hold amerikanske forskere har undersøgt de mikromekaniske årsager til den plasticitet og hysterese, som de har fundet i redelignende pakninger.
Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej
Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?
Det Syntetiske Partis hjemmeside
Minitest: Segway - sår'n en må jeg ha'
Segway-ulykker giver alvorlige skader
Værd at Vide: Forskere aflurer fugles intuition for redebygning
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg, Therese Moreau og Benjamin Bøllehuus.
I denne uges Transformator skal det først handle om de såkaldte evighedskemikalier, der kaldes sådan, fordi det er kemikalier, vi aldrig kommer af med. Flourstofferne er fundet i åer og drikkevandsboringer landet over og er mange hundrede gange værre end pesticider, da de mistænkes for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.
I denne uge gik den samlede verdenspresse nærmest i selvsving over Google-ingeniøren Blake Lemoine, efter at han i weekenden stod frem i et interview i Washington Post, hvor han påstod, at Googles chatbot, LaMDA, har udviklet bevidsthed som »et 7-8 år gammelt barn, der tilfældigvis kan fysik.« Therese Moreau, der er redaktør på Ingeniørens PRO-medie Datatech, forklarer, hvad der er op og ned på sagen.
Der var engang en opfinder, der mente, at det ville være lykken at køre i en lille enmands-elbil. I serien om geniale opfindelser, der aldrig slog an, fortæller Mikkel Bjerg Kristensen og Benjamin Bøllehuus i denne uge om ingeniøren Steen Volmer Jensens Ellert, som fik enorm opmærksomhed ved lanceringen i 1985, men som havde så mange børnesygdomme, at den aldrig blev det store hit. Undtagen blandt ihærdige entusiaster.
Nyeste drikkevandsprøver: For meget PFAS i 33 boringer – og hos tre vandværker
Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej
Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling
Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum
Mikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus
I denne uges Transformator skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, .
Dernæst fortæller vi historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor.
Selvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter?
Lydklip med telegrafonen: Danmarks Tekniske Museum
Nogle artikler kan kræve abonnement
I 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet, Niels Højgaard Sørensen, Game Director hos Bedtime Digital Games samt Bjørn Godske og Benjamin Bøllehuus fra Teknologiens Mediehus.
I denne uges Transformator fortæller vi historien om Concorden. Lige siden Chuck Yeager for første gang brød lydmuren i 1947, har idéen om overlydsflyvning på tværs af kontinenter været en drøm for de store nationer. Sovjetunionen og USA kastede sig ud i kampen om at udvikle et kommercielt produkt, men i sidste ende blev det et samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien, der trak sig sejrrigt ud af fejden. 2. marts 1969 gik Concorden i luften første gang – men nogen kommerciel succes blev overlydsflyet aldrig. Hør hvorfor.
Så fik Ørsted lukket for den russiske gas. I første omgang er det nok ikke noget, hverken industriproduktionen eller for den sags skyld madlavningen derhjemme kommer til at mærke. Men det er vanskeligt ikke at se det som en påmindelse om, at vi skal se at få droslet ned på naturgassen og mere gang i elektrificering af alle hjørner af samfundet. Men hvor skal vi tage fat?
Hvordan skaber man den mest medrivende lyd til et computerspil? Det ved de hos det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games, der i spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ får musikken til at indrette sig efter, hvad du foretager dig i spillets tegneserieagtige univers. Forbilledet er de gamle Disney-film, hvor alting ‘Mickey Mouser’, som Game Director Niels Højgaard Sørensen kalder det.
Musik: ‘Spy Glass’ og ‘Parisian’ af Kevin MacLeod
Ingeniøren i 2003: Farvel til Concorden
LYT Kom med ind i spiludviklers lydværksted, hvor figur og musik spiller i takt
Action-adventure-spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ fra Bedtime Digital Games
Walt Disney Animation Studios' Steamboat Willie
Væk fra russisk gas: Få de gode råd om elektrificering af industrien
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator kommer vi omkring atomteori, sorte huller, big bang, mørkt stof, tid og multidimensioner. Sammen med Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov skal vi på rundtur i videnskabens grænseland – helt ude i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor det kan være svært at efterprøve teorierne med eksperimenter.
Det gælder for eksempel den afdøde fysiker Steven Hawkins teori om, at selv de største sorte huller, fordi de afgiver stråling, med tiden vil forsvinde – selvom vi her taler om lang tid, selv i astronomisk sammenhæng.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu
Dokumentation: Her er det sorte hul i Mælkevejens centrum
Viden om sorte huller eksploderer i disse år
Med Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament
Hør flere videnskabelige forklaringer fra Jens Ramskov i podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Torben Clemmensen, IT Technology Specialist, VIPRE Security Group,
Jacob Herbst, teknisk chef, Dubex A/S og
Marianne Fajstrup, redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie, CareTech.
I denne uges Transformator handler det først om it-sikkerhed – og mangel på samme. Hvis dine børn sidder og gamer eller har en fest på Tiktok, så kan de meget vel åbne hoveddøren for hackere. Og da de fleste deler hjemmenetværk med børnene, kan hjemmearbejdspladsen være en direkte kanal til it-systemerne hos deres arbejdsgiver, advarer it-eksperten Torben Clemmensen fra VIPRE på baggrund af konkrete tilfælde.
Hvis nogen forestillede sig, at russiske hackere sad i en kælder og spiser pizza og drikker colaer, så tro om igen. De er tværtimod organiserede som mafiaagtige virksomheder med afdelinger for HR, support, salg og ledelse. Og selvom deres ukrainske modstykker har givet dem kamp til stegen, skal man ikke undervurdere, hvad russerne er i stand til, lyder det fra CTO i Dubex, Jacob Herbst.
På 200 år er middellevetiden steget fra 40 til 80 år. Nutidens unge kan forvente at nå de 100, men er der egentlig nogen grænse for, hvor gamle vi kan blive? Redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie om velfærdsteknologi, CareTech, Marianne Fajstrup, har spurgt eksperterne.
Sådan blev unge danskere ofre for 'perfekt hack' med russisk malware
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af?
I to måneder har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet.
Hver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald
Ukraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater
Ny Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme?
Datatilsynet lægger op til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande.
Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter.
Værd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv?
DR TV: Niels Bohrs Hemmelighed
ESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’
Her er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner
Danske bank står til historisk GDPR-smæk: »Den største pris er næppe bøden«
Anklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Saga Steinmann Madsen, stress- og hjerneforsker ved Odense Universitetshospital
Denne uges Transformator handler om stress. En tilstand, der koster samfundet 40 millioner kroner dagligt i sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. På Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital forsker ingeniør Sara Steinmann Madsen sammen med et hold af fysikere, kemikere, psykologer og læger på at opklare, hvad langvarigt stress gør ved kroppen – og især hjernen.
I en avanceret PET/MR-scanner scanner de hjernerne på patienter med arbejdsbetinget stress, mens de løser stressende opgaver. Scanningsbillederne afslører, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Jens Ramskov
I denne uges Transformator havde vi nær sagt ‘Hvad sagde vi?’ For selvom det ikke er så klædeligt at være bagklog, er det svært at lade være, når det pludselig er en stor historie i medierne, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med grøn strøm til at imødekomme det store behov, vi står overfor morgendagens elektrificerede samfund. For det har vi her i Teknologiens Mediehus gjort opmærksom på det sidste år. Bjørn Godske ridser problemerne op.
To-fire kystubåde bør stå helt i toppen af Søværnets ønskeliste for militært isenkram, lyder det fra både borgerlige partier og forsvarskilder. Den danske ubådskapacitet blev udfaset i 2004, men Søværnet vil allerede kunne dykke igen om få år, hvis politikerne skriver kontrakt med den eneste oplagte leverandør.
Den gamle definition af sekundet ved hjælp af cæsium-133 er ved at være forældet. Optiske atomure baseret på strontiumatomer, der har en karakteristisk frekvens omkring 429 THz, er nu blevet så pålidelige og almindelige, at man i standardiseringsorganisationer overvejer, om tiden er moden til at skifte definition.
PtX-skåltalerne glemmer to problemer
Politikere vil have ubåde tilbage: Militæranalytiker anbefaler tysk model
Sekundet er snart modent til at få en ny definition
Forskere måler tidsforskelle mellem toppen og bunden af en lille atomsky
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Speciallæge i neurologi ved Holbæk Sygehus Peter Michael Nielsen, astronaut Andreas Mogensen, Bjørn Godske og Thomas Djursing
I denne uges Transformator handler det først om ufoer. I juni sidste år udsendte Pentagon en opsigtsvækkende rapport, der i detaljer beskrev 144 observationer af ufoer. I mange tilfælde var det jagerpiloter, der havde set dem udføre »usædvanlige bevægelsesmønstre« og accelerationer, der er umulige med de motorer, mennesket har opfundet. Men måske åbner fysikken alligevel mulighed for, at det kan lade sig gøre.
Dybe vibrationer ser ud til at kunne kurere bl.a. senfølger efter coronasmitte. Hør hvordan, når vi taler med overlæge Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus, som er speciallæge i neurologi og gammel rockmusiker.
Andreas Mogensen skal tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS) i juli 2023, og han bliver som den første astronaut uden for USA pilot på flyvningen, som kommer til at foregå med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX i 2023/2024. Thomas Djursing fangede ham til et interview.
Niels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes
Bombarderer covid-patienter med lydbølger for at fjerne senfølger
Andreas Mogensen skal en tur mere i rummet som pilot
Den danske astronaut til Ingeniøren: 'Det er en vild dag for mig'
Andreas Mogensen er for længst begyndt træning i Dragon-kapsel: »Som at køre en Tesla«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher og Mie Stage
I denne uges Transformator skal vi først tale om brændselsstave fra Rusland. For selvom USA og Europa har indført strenge sanktioner mod Rusland, inklusive flyveforbud, landede et russisk fragtfly tirsdag den 1. marts i Slovakiet for at levere sin last bestående af atombrændsel. For en række europæiske atomkraftværker er dybt afhængige af de russiske leverancer.
Vi skal også runde coronapandemien, for efter to år med restriktioner har vi nu en coronavariant, Omikron, som har en dødelighed, der ligger på linje med almindelig influenza. Ingeniøren har talt med en række virusforskerne herhjemme for at få en status på, hvor vi er i dag.
To år efter: Dødeligheden af covid er på niveau med sæsonbestemt sygdom
Kæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona
Forsker sætter spørgsmålstegn ved data i Lancet-artikel om danske coronadødstal
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk
I denne uges Transformator skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling.
Det kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter.
Cyberspace er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt.
Sammen med Transformators lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med.
Bjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling
‘Andriy’ hacker Rusland, mens han flygter med sine børn
Leder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Thomas Djursing, Laurids Hovgaard og Bjørn Godske
I denne uges Transformator har vi også i denne uge invasionen af Ukraine som udgangspunkt. Den ukrainske minister for digital omstilling har opfordret alverdens it-talenter til at lade sig hverve i en cyber-hær, der kan fortsætte kampen på cyberfronten.
Andre hackere har lukket for satellitkommunikationen i Ukraine, og nu er Elon Musks Starlink ved at rigge et nødsystem til. Problemet er bare, at det kan være med til at udpege målene for russiske angreb.
Konflikten har også fået konsekvenser for den storstilede europæiske Mars-mission, der nu er sat på hold, fordi vi har gjort os afhængige af billige russiske raketter.
Ukraine var i gang med at gå i ø-drift for at kunne koble sig på det europæiske elnet i stedet for det russiske, men nåede det lige akkurat ikke, da invasionen kom.
Analyse: Gennem tåger af disinformation aner man et Rusland i cyberkvaler
Stor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig
Starlink vil sikre stabile netværk i Ukraine - Men paraboler kan spores og bombes
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov
I denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne.
Varmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute.
Fusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder.
Sådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas
Fusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule
Små gaslagre giver høje elpriser i Europa
Nu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks
Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sebastian Aristetelis, medstifter og hovedarkitekt, SAGA Space Architects, og journalist Bjørn Godske
I denne uges Transformator handler det først om, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer boligejerne, mens udrulningen af fjernvarme lader vente på sig. Naturgaskunder kan se frem til en ekstraregning på 20.000 kr. i år, mens boliger med varmepumper og oliefyr kan ‘nøjes’ med hhv. 12.000 og 7.000 kroner i ekstraregning.
Og fra varme til is og kulde. Det var under disse forhold, to unge arkitekter fra SAGA Space Architechts i 61 dage i 2020 afprøvede deres prototype på et månehabitat isoleret i den grønlandske isørken. Månehuset kan lige nu beses på en udstilling i Dansk Arkitektur Center i København, og vi fik en rundvisning af den ene af dem, Sebastian Aristetelis. Han fortæller om, hvordan en kunstig solopgang og en boblende algegenerator var med til at holde sindet og sammenholdet intakt.
Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst
Prisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie
Astronauter skal have andet end mad og ilt: Kunstig solopgang og boblende alger
Læs mere og se billederne på bloggen Månelivet i Grønland
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne.
Stormen Malik blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken.
Bennys bukser brænder blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge.
Sagen om trafikministerens tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.
Fire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter
Malik – næsten en stormflod i et glas vand
Efter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister
Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn
Leder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark, Jakob Engelund Vistisen og Magnus Boye
I denne uges Transformator skal vi tale om indavl. Det har de fleste nok styr på, hvad er, når vi taler om mennesker og dyr. Men også AI-modeller kan være indavlede, og det gælder bl.a. Microsoft og Nvidias sprogmodel Metatron-Turing NLG, er er trænet på eksorbitante mængder data. Desværre er meget af det af tvivlsom kvalitet, og derfor er den fuld af fejl og uheldige bias. Det betyder, at alle de modeller, der baserer sig på den, også arver dens uheldige egenskaber, så de forholder sig fordomsfuldt til f.eks. muslimer, kvinder og homoseksuelle.
Snart går det løs ved vinter-OL, og Jakob Engelund Vistisen har været på besøg hos Jesper Carlson, landstræner for speedskate landsholdet, som fortæller om, hvordan de danske OL-skøjteløberes udstyr optimeres – både skøjter og dragten er altafgørende for præstationen.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye, redaktør af Ingeniørens PRO-medie Datatech
I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan du blot ved at fodre en AI-model med en halv times indtaling, kan lære den at tale som dig. Derefter er det blot at give den en tekst, og så kan den få dig til at sige hvad som helst. På engelsk altså.
Vi afprøver tale-til-tekst-modellen Descript med et forbløffende naturtro resultat. Og ikke nok med, at man kan få computeren til at læse op – selve indholdet får vi sprogmodellen GPT-3 til at generere. Det blev til en podcast om rabarber med en ganske særlig opskrift.
Ny sprogmodel er fintunet på fem skandinaviske sprog, og det fungerer overraskende godt
The Verge: Everyone will be able to clone their voice in the future
Tale-til-tekst-modellen Descript
Musik: Now We're Talkin' af Jeris
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth
I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer.
Et af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet.
Også på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil.
For solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet,
Gamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger
Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen
Mangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret
Missede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle afsnittene af podcasten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail
Årets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.
For kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog.
Luftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel
Mette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige
Herfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Årets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler.
Læs mere om vinderen af Videnskabens top-5
Nomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk
Nomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando
Nomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov
I denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke...
Hvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist.
Sikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Skærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de?
Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov
I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.
Derefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.
Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.
Dansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet
Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens
Tilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov
Alfa, delta, zeta, eta og nu omikron. Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan.
Nytåret nærmer sig – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail.
Termodynamik og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle.
Til slut skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger.
Derfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi
Torsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler
Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden
Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov
I denne uges Transformator dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.
En mere håndgribelig nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere.
Apple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech
Denne uges Transformator er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder.
Vi lægger ud med et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.
Digitale stemmeassistenter er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc.
Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.
Og de kunstige stemmer breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer.
CereProc og Accentures kønsneutrale stemme
AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov.
I denne uges Transformator har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op. I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud.
Adskillige nationer samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her.
Sikkert og vist er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?
Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud
Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs
Energistyrelsen afviser 2030-deadline
Ingeniørens temaside om rejsen til Mars
Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov
I denne uges Transformator kan du høre, hvordan et klaverstykke af Claude Debussy, fuglesang eller en ringeklokke ville lyde i Mars’ tynde atmosfære. Det har Nasa simuleret på baggrund af lydoptagelser fra marsroveren Perseverance, som er forsynet med to danskproducerede mikrofoner.
Vi kan nemlig det dér med lyd her i Danmark, som er verdensførende ikke blot inden for produktion af mikrofoner, men også forskning i, hvordan man bedst gengiver musik i høreapparater og dæmper og retningsbestemmer lyden, så man i fremtidens biler vil kunne høre podcast på forsædet, mens børnene spiller mobilspil på bagsædet – uden at genere hinanden og uden at skulle bruge hovedtelefoner.
Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.
Til slut gentager vi sidste uges indslag om tid, da der – som adskillige lyttere har bemærket – var gået kuk i lydsporene, så det hele blev lidt mere uforståeligt, end det var i forvejen.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu
Hør Nasas simulering af lyd på Mars
I fremtidens bil er ingen lyd tilfældig
Hjerneforskning skal gøre høreapparatet mere musikalsk
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov
I denne uges Transformator sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’.
Men vi begynder et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart.
Blockchain er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet.
Energiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt
På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov
Hvis du synes, at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator.
Sikkert og vist hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium.
Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter.
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Problemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering
Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler
Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn
Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere
Læs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen?
Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet.
Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.
Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden
Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen
I denne uges Transformator tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan.
Den slags oplysninger er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet.
Men hvordan browser man et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren?
Til slut får du en anbefaling af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet.
Kompan fik at vide datalæk var ‘usandsynligt’: »Den vurdering vil jeg gerne snakke med CSIS om«
Stor dansk virksomhed hacket: Strategi, sundhedsdata og medarbejderes finansielle oplysninger lækket på nettet
Våben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde.
Inden for de seneste 30 år er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det.
Til slut træder vi speederen i bund på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund.
Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella
Mange kommuners legionella-håndtering sejler
Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem
Grundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk
Så fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen
Big brother er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om.
Men nogle gange kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken.
Aarhus Havn var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter.
I Uganda har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk.
Mystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke
Forsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede
Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet
Tilmeld dig Infosecuritymessen her
BBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov
I anledning af 20-året for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn.
Vi skal også tale om kunstig intelligens. Vi har efterhånden set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan.
Til sidst skal vi på jagt efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer.
En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset
Video: Det andet fly rammer World Trade Center
AI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor
Facebook undskylder AI-fadæse, Google dropper 'livreddende' AI, og hvordan man får job som deepfake
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.
Frem mod 2050 vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives.
AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen
Behovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål
Sådan kan beton slippe af med sit CO2-problem
IEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2
Gamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer
NVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Rantorp og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene.
Herhjemme kom en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning.
Aarhus har allerde fået sin, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet.
Mens vi herhjemme har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier?
Hvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem
Forbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane
Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog
Baneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT
Vi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner
Togproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Michael Rothenborg
I denne uges Transformator står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde.
Havet trænger sig på i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt.
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Fragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis
Skibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med
VIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den.
For at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs.
Godt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet.
Artiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren
Sådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden
Vi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne«
Snart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år.
Men øerne kommer til at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene.
Ransomware er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden.
Artiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Regeringen sætter turbo på flere kunstige øer
Langt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem
Kollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav
Dansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde«
Digital afpresning driver ramte virksomheder til desperation
Demant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark
Sporten kort: I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport.
Årets EM-fodbold fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga.
Også for vores OL-atleter har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både.
Den kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter
Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Christian Rantorp
I denne uges Transformator kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening.
Vi skal også til Mars, hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger.
Endelig skal det handle om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler.
Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer
PFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar
Så godt klarer Ingenuity sig på Mars
Undersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske
Denne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm?
Men statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen.
Men nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab.
Som en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten.
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Bilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien
Om ti år vil markedet for biler være vendt op og ned
Pressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben
I denne uges Transformator handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter.
Den fjerde industrielle revolution har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af?
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Teknologioptimismen er helt fejlslagen
Ny rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse.
Men hvorfor i alverden brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri.
Om to år vil danske skove tynge klimaregnskabet
Eksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld
Slaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet
Minister: Fra 2023 bliver bæredygtighed et krav i byggeriet
DTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde
‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton
Værsgo og byd på første billet til turist-rumtur med Blue Origin
Video: Starship 15 landede efter perfekt flyvning - se den her
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen.
Derefter skal vi ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil.
(Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu)
Starship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden
Hvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen
En ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet
Den CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...?
Førerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet
Tesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør
Succes: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen og Sanne Wittrup
I denne uges Transformator kan du høre, hvordan det lød, da journalist på Version2 Mads Lorenzen blev ringet op af en medarbejder fra ‘Microsofts it-support’ med tung indisk accent. Opkaldet kom få dage efter, at Mads kunne finde sine kontaktoplysninger i et kæmpe datalæk fra Facebook, hvor 533 millioner brugeres data er blevet fisket ud og solgt til interesserede svindlere. 640.000 danskere skal ligeledes i den kommende tid være skeptiske over for mails og opkald, hvor andre foregiver at have en relation til dem. På linket nedenfor kan du tjekke, om du selv er iblandt.
Det skal også handle om vindmøller, som bare bliver større og større. For 12 år siden byggede man 91 vindmøller i vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, men i dag kunne vi få samme mængde energi ud af parken med blot ti af de største møller, der bliver bygget i dag. Men er der overhovedet en øvre grænse for møllernes størrelse?
Nogle artikler kræver abonnement
Danske ministre og topembedsfolk i kæmpe Facebook-læk: Se her, om du er ramt
Lyt med: Sådan lyder det, når en scammer forsøger at hacke Version2 i 2021
Gigantiske møller varsler gennembrud for havvind
Vestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større
Armbånd kan give besked om covid-smitte
Forskere fra USA’s forsvar vil implantere microchips for at opdage corona
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist og Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal vi først en tur til Grønland, hvor valgsejren til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) betyder et stop for planerne om at udvinde uran fra Kvanefjeld. Men der er mange andre råstoffer at grave efter i den grønlandske undergrund.
Det skal også handle om landbrugssektoren herhjemme, hvor et nyt partnerskab af forskere, virksomheder og landbruget har regnet sig frem til, at det er muligt at skære 62 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030. Men det kræver et omfattende regnestykke, for at man ikke blot flytter problemet fra et sted til et andet. Og for at det overhovedet er muligt at beregne CO2-aftrykket som et grundland for eventuelle afgifter.
Nogle artikler kræver abonnement
Trods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret
Landbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag
Landbruget vil skære 62 procent af drivhusgasudledningen væk
DTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs«
Regeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om støj, som hvert år koster 500 danskere livet, mens omkring 600 får et slagtilfælde. En helt ny undersøgelse viser desuden, at støj også øger risikoen for at få diabetes. I København troede metroselskabet, at en skinneslibning ville løse problemet med rumlen fra Cityringens tog, men nu er problemet vendt tilbage. Vi skal også til Værløse, hvor nybagte rækkehusejere troede, at de skulle nyde naturen i fred og ro, men i stedet må de tåle støjen fra et helt batteri af ventilatorer fra varmepumper. Vi kigger på støjreglerne, som i begge tilfælde må vække undren.
Vi skal også tale om robotter, for dem har en række hospitaler investeret i for at frigøre personale til de opgaver, der kræver ‘varme hænder’. En rundspørge til hospitalerne viser dog, at mange har langtidsparkeret robotterne igen, da de simpelthen manglede basale sociale evner. De var simpelthen uhøflige og snød foran i elevatorkøen eller kørte ind i patienter m.fl.
Metroens rumlen fra undergrunden vender tilbage – værre end før
Boligejere i nybyggede rækkehuse: Varmepumper skaber støjhelvede
Fagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper
Læserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar
Hospitalsrobotter samler støv i parkeringskælderen: Mangler sociale evner
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard
Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:
Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.
Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.
En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.
Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.
Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.
Teknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten
Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv
Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland
Forskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler
Sensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data
Gratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard. Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk.
Hvem skulle tro, at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«
Økonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen
Professor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik
Næste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam.
I et af de seneste års voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software. Mads Lorenzen går bag om historien.
Ugens holdning handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på.
CereProc og Accentures kønsneutrale stemme
Sådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes.
Og så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser.
Vi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Eksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi
Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet?
Uden den sædvanlige festivitas blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde?
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Hvem skal betale nettet, når færre bruger gas?
Power-to-X i stor skala kan true gasnettet
Stigende mængder biogas presser gasnettet
Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske og Thomas Djursing
Overbefolkning er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration.
Brint – og hvor giver det mening, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler?
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Overbefolkning er et monster i klimakampen
Kloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede
Ekspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn«
Njals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament
England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning
Regeringen siger ja til ny gasledning til Lolland
Studie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet
I denne uges Transformator begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra.
Derefter skal vi ud i rummet, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie.
Og til slut skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet?
Nogle artikler kræver abonnement
Danske byer er dårligt forberedt til elbiler
Det haster med at sikre opladning til elbilerne
Tvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet.
Vi skal også tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark?
Nogle artikler kræver abonnement
Eksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand
ANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag
På opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?
Ørsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag«
Efter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration
CIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu?
Med raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok.
Nogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement
I år flyver de næste super-raketter
Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol
Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist
Denne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.
Og så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret.
Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen
Flokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug. Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej.
(kræver abonnement)
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten.
Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
(kræver abonnement)
Vinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien
Videnskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling
Videnskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt
Videnskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer
Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator gælder det jagten på tegn efter liv på Mars. Med søer, have, floder, bjergrige landskaber og en blå himmel med spredte skyer og til tider regn burde betingelserne have været til stede engang for 3,5 milliarder år siden. Men endnu mangler vi det uigendrivelige bevis.
Lige nu er tre rumfartøjer på vej mod den røde planet, som de forhåbentlig lander velbeholdent på til februar. En af dem er Nasa-roveren Perseverance, der er udstyret til både at kunne finde spor af liv og analysere området omkring de fundne prøver. Thomas Djursing fortæller om den mangeårige søgen efter spor af liv på Mars.
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Mars-sten på kun 15 gram afslører tidlige betingelser for liv
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
Denne specialudgave af Transformator handler om konspirationsteorier. Udsender de nye 5G-master over hele verden virkelig stråling, der gør os syge med corona, så regeringerne kan vaccinere os med usynlige microchips, mens Vill Gates og et hemmeligt selskab tjener kassen på vores ulykke? Eller er det måske den gamle historie om frygten for – eller en sund skepsis over for – ny teknologi?
Corona-pandemien og det amerikanske præsidentvalg får konspirationsteorierne til at blomstre op – men kigger vi tilbage i tiden, har de eksisteret til alle tider. Engang var det fremkomsten af glas, der skabte frygt også blandt konger for at blive til... glas!
Artiklen er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Konspirationsteorierne trives, når skyerne trækker sammen: Fra glasfrygt til 5G-stråling og QAnon
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Lars Emil Christensen
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på de mange smart home-gadgets og sensorer, som danskerne har europarekord i at spække hjemmefronten med. De markedsføres med løfter om energibesparelser, men de mange smarte, komfortable og sjove funktioner genererer også selv et ekstra energiforbrug, hvorfor en DTU-forsker har opfundet et nyt ord til den slags reklamer, nemlig ‘funwashing’.
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Er smart home bæredygtigt eller bare ekstra luksus?
Sprogforbistring i sensorland: I det smarte hjem skal du selv være smart
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Ulrik Andersen og Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal det handle om tre opfindelser. Den første har 48 år på bagen, men Bang & Olufsens første tangential-pladespiller, Beogram 4000, får nu nyt liv, idet B&O har opkøbt 95 udtjente eksemplarer af det stilfulde designikon, restaureret og moderniseret dem, hvorefter de trods en pris på 75.000 kr. stykket er blevet revet væk.
Ultraviolet lys er heller ikke nyt som sådan, men i den kortbølgede form, UV-C, får det nu en ny anvendelse som et middel til at begrænse coronasmitte. Som et forsøg bygger hotelkæden Scandic nu UV-lys ind i ventilationssystemet på enkelte værelser på kædens nye hotel på Kalvebod Brygge i København, og også Mols-Linjen installerer teknologien på sine katemaranfærger.
Rurer er betegnelsen for nogle små krebsdyr, som sætter sig fast på bunden af sejl- og motorbåde, hvor de sammen med alger giver bådejere fast arbejde med at holde bunden ren. I et forsøg på at gøre bundmalingen mere effektiv er nogle sejlere begyndt at blande chilipulver i – som det er traditionen i flere dele af Asien og Polynesien. Men virker det? Sejler og journalist Thomas Djursing er på jagt efter svar.
B&O vil knække koden til cirkulær økonomi: Genopliver 40 år gamle pladespillere
UV-lys breder sig i pandemiens skygge
Sejlere blander chili i maling for at sejle stærkt
Video i detaljer: Optagelser afslører, hvad der førte til eksplosionen i Beirut
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sanne Wittrup, Simon Freiesleben og Henning Mølsted
I denne uges Transformator handler det først om solceller. De store solcelleparker breder sig med lynets hast i det danske landskab, hvor de producerer strøm helt uden statstilskud, fordi produktionsomkostningerne er faldet ikke mindre end 80 procent det seneste årti.
Men medaljen har som bekendt også en bagside, og for solcellernes vedkommende er det, at de er konstrueret til at holde så godt, at de er nærmest umulige at skille ad, når de er udtjent og skal skilles ad. Dermed kan vi om nogle år stå med bjerge af solcellepaneler, hvis materialer det ikke kan betale sig at genbruge.
Der er ingen lyd i rummet. Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa ved hjælp af mekaniske vibrationer været i stand til at genskabe lyden af de pumper, der regulerer temperaturen om bord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission. Hør selv.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, som ser mink-skandalen som et oplagt mulighed for at se på den måde, vi producerer mad på i Danmark. For eksempel producerer vi 30 millioner svin om året, men i stedet for de billige bulkvarer burde vi få skubbet de danske fødevarer op i værdikæden gennem innovation og satsning på luksusprodukter, skriver han.
Analyse: Solcellerne kommer – er vi klar til dem?
Boom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem
Dansk firma viser løsning på solcelleaffald
Halvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet
Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske
Noget fodslæbende har verdens store rederier erkendt, at et insisterende politisk pres fra EU og andre store regioner gør det nødvendigt at retrofitte flåden med mere grønne teknologier til fremdrift. Men er det gas, ammoniak, sejl, elmotorer eller Flettner-rotorer, der er fremtiden? Det ser vi på i ugens Transformator.
Vel tilbage på land skal det også handle om elbiler. Vi tager tråden op fra forrige uges Transformator, hvor vi omtalte den lyd, som alle elbiler fra 1. juli næste år skal afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi har samlet endnu flere nykomponerede lyde til elbiler, og her kan du høre, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.
Rederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Jacob Christian Eriksen, Hjalte Josefsen, Laurids Hovgaard og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator handler det først om, hvordan man destruerer 17 millioner mink, coronaramte som raske. Det har nemlig været en udfordring af de helt store for landets affaldsselskaber, men det har vist sig, at mink med pels har en overraskende god brændværdi, lyder en af deres erfaringer.
Dernæst skal vi tale om de 610.000 ton opgravet slam fra havne og sejlrender, som Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at deponere i særligt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Havbiologer kritiserer dumpningen, fordi slammet i mange tilfælde indeholder tungmetaller som cadmium og kobber eller den organiske forbindelse TBT fra skibenes bundmaling, som kan skabe kønsforvirring hos bløddyr.
Tæt på Berlin er Tesla i fuld gang med at bygge en enorm bilfabrik til 25 milliarder kroner, der skal producere en halv million elbiler årligt, når den står færdig efter kun to år. En oplagt ny kunde til danske underleverandører.
EU-domstolen har netop for tredje gang slået fast, at den masseovervågning, de danske teleselskaber laver af befolkningens gøren og laden på vegne af regeringen, er ulovlig. Men i stedet for at indstille den ulovlige praksis har justitsminister Nick Hækkerup (S) igen indskærpet over for teleselskaberne, at indsamlingen af oplysninger skal fortsætte.
Forbrændingsanlæg kan ikke følge med – nu skal mink i massegrave
Hver ottende dumpning af havneslam sker i Natura 2000-områder
Havneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter
Se kortet: Dumpes der forurenet havneslam nær dit hjem?
Justitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Morten Munk Andersen og Andreas Lindqvist
I denne uges Transformator fortæller vi Njals Saga. Altså ikke den islandske beretning, men Amager-versionen om det skandale- og svindelramte byggeri Njals Tårn, som Københavns Kommune har stoppet, efter at det kom frem, at betonfundamentet er langt fra at have den nødvendige styrke til at bære den 86 meter høje bygning.
Udvalgte Tesla-ejere er i gang med at teste en ny softwareversion, der tilføjer nye selvkørende funktioner. Den klarer f.eks. højre- og venstresving selv og kan skifte bane i bytrafik. Men softwaren er en beta-version, og Tesla advarer bilejerne om, at ‘Den kan gøre det forkerte på det værste tidspunkt, så du skal altid holde hænderne på rattet’.
Apropos elbiler kan du også høre lyden af Volkswagens nye elbil ID.3 og BMW Vision M Next. Den nye trend er nemlig, at kendte komponister eller musikere hyres ind til at fremstille lyden af fremtidens elbiler.
Men der er også mislyde ved produktion af elbiler. I deres batterier indgår råstoffer som kobolt, lithium og nikkel, hvoraf nogle udvindes under forhold, der skader både miljø og mennesker – hvoraf en del tilmed er børnearbejdere. Det stigende salg af elbiler øger problemerne drastisk.
Tesla tester ny software i trafikken
Ingeniørens fokus om byggeskandalen ved Njals Tårn
Boom i elbiler sætter turbo på miljøkatastrofer og børnearbejde
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen og Bjørn Godske
I denne uges Transformator tager vi til Grønland. Ingeniørens byggejournalist Ulrik Andersen har været i landet, der kæmper med affaldsproblemer, stort olieforbrug og besværlig infrastruktur. Men med massiv investeringer arbejder Grønland sig nu frem mod CO2-neutralitet, bedre affaldshåndtering og den første vej mellem to byer.
Det andet emne i podcasten er fremtidens lastbiler, som nogle mener skal køre på brint, mens andre peger på, at energitabet ved brintteknologien gør el og batterier mere oplagt. Det gælder bl.a. Ingeniørens transportjournalist, Bjørn Godske.
Nogle artikler er bag betalingsmur eller muligvis ikke online endnu
Vand, sol og vind skal gøre Grønland CO2-neutralt
Snart får Grønland sin første vej mellem to byer
Lange sørejser skal sikre styr på Grønlands affald
Ny byggemetode klar til barsk test i virkeligheden
Grønlandsk mikrovandkraftværk skal også levere drikkevand
Analyse: Er brint eller batterier fremtiden for den tunge transport?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Tania Andersen og Christian Rantorp
I denne uges Transformator lægger vi ud i rummet, for der var stor jubel hos Nasa, da det i denne uge lykkedes rumsonden Osiris-Rex at lande på den fjerne asteroide Bennu 321 millioner kilometer fra Jorden. Det lykkedes også at opsamle sten fra Bennus overflade, som ser ud til at være beklædt med organiske molekyler og karbonater – den kulstofrige sammensætning, der kan tænkes at have spillet ind i dannelsen af liv på Jorden.
Svævere er noget, man gerne vil undgå på Den Internationale Rumstation. Det er nemlig i ISS-jargon lig med en lort på afveje. I rumstationens historie har toiletfaciliteterne ikke altid været lige højt prioriteret, men nu får astronauterne et toptunet stykke VVS til 150 mio. kr., som både kan holde styr på efterladenskaberne og genbruge vandindholdet.
Et mere jordnært problem er den effektivitet, hvormed analysefirmaer kan blotlægge dine personlige data og holdninger ud fra din tilstedeværelse på sociale medier. Selv hvis du er omhyggelig med ikke at kommentere politiske emner, vil dit netværk på Facebook og andre sociale medier afsløre en hel del om dit ståsted.
En række kommuner ville gerne indføre lavere fartgrænser, for eksempel omkring skoler, men løber panden mod en mur, fordi politiet siger nej. Undersøgelser viser ellers en markant reduktion af uheld med personskade ved at indføre zoner med hastighedsbegrænsning.
Nogle af artiklerne kræver abonnement
Asteroidelanding lykkedes – nu skal rumfartøj danse ballet
Til kamp mod svævere: Rumstationen får toilet til 150 millioner
Borgmestre går sammen i kamp for tryggere skoleveje
Forsker: Så meget afslører din tilstedeværelse på sociale medier om dig
Kommuner kæmper forgæves for lavere fartgrænser, men politiet har altid det sidste ord
Kampen om fartskiltene – en onsdag morgen på Kongevejen i Holte
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Mads Lorenzen og Simon Freiesleben
I denne uges Transformator sætter vi os først i bilen og skruer op for DAB-radioen, som efter jul bliver obligatorisk i alle nyproducerede biler. Det skyldes et EU-direktiv, der vil sikre, at en bil, der bevæger sig gennem EU, kan modtage katastrofemeddelelser via en ensartet modtagerteknologi. Men DAB er i dag en håbløst forældet teknologi, påpeger professor fra Aalborg Universitet.
I flere år har EU-domstolen gjort den danske regering opmærksom på, at det er ulovligt, når teleselskaber pålægges at opsamle data om kunderne – den såkaldte telelogning. Men på regeringens nye lovprogram er der ingen initiativer til at ændre på den ulovlige praksis.
I de seneste år har der været meget fokus på det såkaldte mikroplast – de mikroskopiske plastpartikler som opstår, når plastaffaldet over tid nedbrydes i vandet. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt imidlertid, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet – og det samme gælderde miljømæssige konsekvenser for fødekæden.
AAU-professor: Håbløst forældet at nye bilradioer skal have DAB
Regeringen fortsætter ulovlig masseovervågning af danskerne
Havbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe
Rapport fra en komité under Repræsentanternes Hus om konkurrenceforvridning i det digitale marked
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Louise Olifent, Thomas Djursing, Martin Bernth og Chistina Blaagaard
I denne uges Transformator skal vi på biblioteket. Og hæger du blot en smule om dine private data, er det ikke her, du skal bruge dit NemID, lyder det fra en it-sikkerhedskonsulent. Ingeniørens it-medie Version2 har tjekket sikkerheden på de danske biblioteker, og det var særdeles nedslående. De står langt de fleste steder pivåbne for hackere med keyloggere, der kan tappe dine logins og passwords.
Vores næste destination er universet, hvor astronomer siden 1995 har opdaget 4.200 såkaldte exoplaneter, altså planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen. Og bare i Mælkevejen findes der mindst 6 milliarder planeter på størrelse med Jorden, der cirkler omkring en sol ligesom vores egen. Det øger chancen for at finde liv.
Og så ned på Jorden igen, hvor vi i langt højere grad kommer til at udnytte Solens lys i kraft af den massive udbygning af solcellekapaciteten, som er på vej også herhjemme. Men der er lige et problem, for elnettet er slet ikke gearet til så meget ekstra strøm, og den manglende investeringslyst risikerer at hæmme udviklingen.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens adm. direktør Christina Blaagaard, som i ugens lederartikel opfordrer til, at vi sætter den danske Smittestop-app på pause, efter at det er konstateret, at den ikke advarer familiemedlemmer til en smittet om, at de har været tæt på en coronaramt. Tilliden er brudt, og før den er genoprettet, kan brugerne med rette føle, at appen kun giver en falsk tryghed.
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online
Brugernes computere på biblioteket står pivåbne for hackerangreb
København afspærrer computere, indtil borgernes sikkerhed er på plads
Vor jord er en ganske almindelig planet
Interview: Better Energy er færdig med at vente på udbygning af nettet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og Trine Reitz Bjerregaard
Denne uges Transformator handler først om elbiler. For selvom der var forventet store nyheder, da Elon Musk for nylig inviterede til ‘Battery Day’, handlede det mest om et helt nyt batteridesign med en volumen næsten seks gange større end den type battericeller, Tesla lige nu bruger i model, og 54 pct. større energitæthed.
Sidewalk hedder en ny mest-baseret netværksprotokol, som detailhandelsgiganten Amazon netop har lanceret. Det skal forbinde smart home-enheder, f.eks. kameraer, dørklokker, lys og højtalere, med naboens og resten af villavejens smart home-enheder. Og forsyne Amazon om data, hvilket giver sikkerhedseksperter dybe rynker.
Vanishing ball hedder et ældgammelt trick, hvor tryllekunstneren kaster en bold i vejret to gange og griber den igen. Men tredje gang han bevæger hånden til kast, er der ingen bold. Men hvordan virker sådan et trick på dyr? Det er en af måderne, britiske forskere vil undersøge de kognitive evner hos dyr.
Selvom medierne i disse dage svømmer over med historier om sexchikane og sexisme i hverdagen, er det et problem i mange brancher – og teknologibranchen er ingen undtagelse. praktikanter, studentermedhjælpere og trainees er særligt udsatte, fremhæver Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard i ugens lederartikel.
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online
Tesla vil gøre elbiler endnu billigere med ny batteriteknologi
Nyt smart home-netværk forbinder dit hjem med naboernes
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Andreas Lindqvist, Per Helge Sørensen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator skal vi først til Venus, hvor forskere har konstateret ganske små mængder af det lille molekyle fosfin med den kemiske formel PH3. Det giver liv til en gammel antagelse om, at vores naboplanet kan huse mikrober – nemlig anaerobe bakterier, der producerer denne giftige, ætsende, brandfarlige og hvidløgslugtende gas.
Af sparehensyn blev Københavns Metro i sin tid designet til at køre med tog af tre vogne. Men pga. metroens succes vil der inden længe bliver for trangt i togvognene i myldretiden, og ifølge en ny rapport er den eneste umiddelbare løsning på problemet at opgradere togsættene til fire vogne. Det vil dog koste omkring seks milliarder kroner og give passagererne enorme gener.
Varmluftsstrategier er strategier, som ikke adresserer de reelle problemer, men som udtænkes af ledere, der lider af PISS (Pinagtigt Idiotisk Sludder-Syndrom). Sådan lyder diagnosen fra ingeniør Per Helge Sørensen, som har fået tusinder til at grine af absurditeter og idioti på vores arbejdspladser med sine shows ‘Djøf med løgn’ og nu er aktuel med en bog de luftige ledelsesstrategier. Vi tager et slag ‘bullshit-bingo’ med ham.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent Trine Reitz Bjerregaard, som angriber statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er teknologisk innovation og udvikling frem for afgifter, der skal hjælpe os i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030.
Nogle artikler kræver login eller er muligvis endnu ikke offentliggjort endnu
Kan liv findes i skyerne over Venus?
Årelange metrolukninger og mere byggerod forude
Professor angriber metroens forældre: »De burde holdes ansvarlige«
Metroens skaber forsvarer trevognstog: »Jeg har aldrig forsøgt at snyde nogen«
Ingeniørkomiker til kamp mod idioti på arbejdspladsen
Leder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sanne Wittrup, Bjørn Godske og Christian Rantorp
Denne uges Transformator står i energiens tegn. Først handler det om de to millioner ton halm, som hvert år rådner op på de danske marker i stedet for at blive udnyttet til biogas, bioethanol eller jetbrændstof. Energien kunne opvarme 385.000 boliger eller dække næsten halvdelen af brændstofforbruget i dansk luftfart.
Brint er næste punkt på programmet, for transportfimaet DSV og energiselskabet Ørsted satser på denne energikilde i fremtidens tunge lastbiler. De første store brændselscellelastbiler er bestilt og leveres i 2023 – men brint i den tunge vejtransport er den helt forkerte vej at gå – de skal køre på el fra batterier, siger flere eksperter, som Ingeniøren har talt med.
Elbiler skal vi også tale om, for i en analyse forudser journalist Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech, at Eldrup-kommissionens rapport om grøn omstilling af personbiler ender som en fuser – simpelthen fordi regeringen synes lunken ved tanken om at pålægge kernevælgerne flere udgifter ved at eje en bil.
Jetfuel fra overskudshalm kan forsyne halvdelen af den danske luftfart
Forventningerne var store, men Eldrup-rapport risikerer at ende som en fuser
Eksperter uenige med Ørsted og DSV: Brint i lastbiler er blevet overhalet af batterier
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov
I denne uges Transformator tager vi fat på tre store spørgsmål, som ingen har kunnet besvare – endnu:
Hvad er det, der bestemmer, om vi er mand eller kvinde? Hvor naturvidenskabsfolk vil henholde sig til den biologiske ‘hardware’, kromosomer og kønsorganer, peger kritikere af den binære kønsopfattelse på, at køn er et ultrakompleks system, hvor hormoner, gener og hjerneceller er med til at påvirke, hvilket køn, man føler sig som.
Hvad består liv af? Atomer opfører sig ens, uanset om de indgår i en potteplante eller den plasticpotte, den står i. Men hvad er det så, der i visse sammenhænge gør atomer til del af noget levende? Det er et spørgsmål, som fysikere og biologer har hver sit syn på, men nu er de måske på vej til at nærme sig en fælles forståelse.
Hvorfor er det så svært at indrette en afgift på elbiler, der gør det muligt at nå regeringens ambitiøse mål om en million elbiler i 2030 og få os til at droppe benzinslugerne? Politikerne må finde en elbil-strategi, der vækker elbildrømmen i os og bekræfter os i, at det er nemt al være elbilejer og besværligt at være fossilejer, mener Ingeniørens lederskribent.
Visse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Christian Rantorp og Jens Ramskov.
I denne uges Transformator Havudsigt er et af ejendomsmæglernes bedste argumenter for en femstjernet beliggenhed, men i fremtiden kan huse i vandkanten blive så truet af oversvømmelser som følge af havstigninger, at de enten bliver usælgelige eller svære at belåne. For eksempel vil Københavns Sydhavn nærmest være værdiløs, hvis man ikke i tide får bygget et dige mod syd, advarer en klimaprofessor. Michael Rothenborg fra Ingeniørens PRO-medie Watertech fortæller om det.
Klimaet var også i fokus, da et politisk flertal i 2009 vedtog et tiårigt forlig om en grøn transportpolitik. Men desværre er de gode hensigter ikke blevet ført ud i livet. Den grønne bilskat er f.eks. fortsat blot en drøm hos miljøforkæmperne, og i stedet kom tre afgiftslettelser på bilkøb. Og den planlagte CO2-reduktion på mindst 700.000 ton er helt udeblevet. Christian Rantorp og Andreas Lindqvist gør status.
Til sidst fortæller Jens Ramskov om sprogprogrammet GPT-3, der efter at have læst hele internettet kan oversætte, programmere, skrive nyhedsartikler og meget mere ved hjælp af sit neurale netværk. Giver man systemet et input i form af en kortere eller længere sætning, er den eminent til at finde det ord, som mest sandsynligt vil være det næste ud fra den forudgående tekst. Men indholdet er fake news.
Visse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Klimaudsatte boliger mister værdi - problemet kalder på indsats
Ambitiøs 10-årsplan for grøn transport endte kulsort
Vi skal udnytte de gamle veje bedre, før vi bygger nye
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen, Morten Andersen, Nicolai Franck og Henning Mølsted
I denne uges Transformator træder vi forsigtigt ud på altanen – og beder en bøn for, at den holder. For både eksperter og en samlet byggebranche efterlyser nu krav om periodisk syn for altaner efter to alvorlige ulykker inden for få år. Det er langtfra første gang kravet lyder i Ingeniørens spalter, for det vækker stor opstandelse, hver gang der sker en ulykke, men efter kort tid bliver det glemt igen, fortæller Ulrik Andersen og Morten Andersen fra Facilitytech, Ingeniørens specialmedie inden for byggeri og drift af ejendomme.
Vi fortæller også om en bitter strid mellem spilgiganten Epic Games, Apple og Google, der bunder i, at de to it-giganter tager 30 pct. af pengene, når spillerne i Epic Games’ største succes Fortnight køber noget i appen. Som reaktion åbnede Epic Games sin egen betalingsløsning inde i appen, hvor spillerne så i stedet kunne købe deres våben eller skills, hvilket fik Apple til at fjerne Fortnight fra sin AppStore og true med at lukke Epic Games’ udviklerkonto. Nicolai Franck fra it-mediet Techliv fører os igennem krigszonen.
Danskernes stolthed over landets innovations- og forskningsniveau fik en ordentlig begmand i denne uge i en big data-undersøgelse udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. For det står altså ikke helt så godt til, som vi gik og troede. Danmark ligger sålede ikke i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Der skal fut under patentkedlen, mener Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted.
Visse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Samlet byggebranche: Stil krav om tilsyn med altaner
Altaner skal tilsyneladende falde ned, før man igen opdager, hvor farlige de kan være
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Andreas Lindqvist og Thomas Djursing
I denne uges Transformator forudser vi et farvel til den potente gamingcomputer og spilkonsolen og logger i stedet på en af de nye, cloudbaserede spiltjenester. Ifølge fagfolk vil cloudgaming, som giganter som kun Google og Microsoft kan mønstre infrastrukturen til, udvikle sig til spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.
Ansigtsmasker er blevet revet ned fra hylderne, efter at smittetallene igen stiger og Sundhedsstyrelsens nylige kovending, hvor direktør Søren Brostrøm i modsætning til tidligere gik ud og anbefalede brugen af mundbind f.eks. i den kollektive trafik ogbutikker. Også selvom der stadig ikke er ført bevis for, at de rent faktisk bekytter bæreren. Vi samler op på diskussionen.
Netflix vender vi tilbage til i ugens holdning, hvor lederskribent i Ingeniøren Thomas Djursing appellerer til fagfolk om at tale dunder mod kvaksalveriet i den voksende wellness-industri, som nu også promoveres i pseudovidenskabelige dokumentarserier på streamingtjenesten.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Skyen har ædt musik- og filmbranchen: Nu vil den have computerspillene
Dansk firma måtte give op: Spillet om cloud gaming er ikke for de små
Analyse: Kovending er lige så uundgåelig, som den er forsinket
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Martin Bernth
I denne uges Transformator fokuserer vi på energiaftalen, som er en vigtig del af den klimaaftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget. Den handler om energiøer, vindmøller og power-to-x. Få overblikket her på 15 minutter.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Bjørn Godske, Jens Ramskov og Erik Lyngsø Petersen
I denne uges Transformator handler det først om regeringens klimaplan, hvoraf den første bid kommer til at handle om affald. Og for første gang i lang tid så man folketingspolitikerne i hed debat om håndtering af affald og privatisering eller ej.
Dernæst skal vi ud og køre i en selvkørende bil. Eller, nå nej, det skal vi ikke – selvom meldingerne fra bl.a. Tesla for få år siden ambitiøst lød, at de for længst ville være klar med en fuldt selvkørende bil i 2020. Men det har vist sig vanskeligere end først antaget at få en bil til at reagere rigtigt i en række sjældent forekommende situationer.
En række forsøg udført på Massachusetts Institute of Technology i USA har overraskende vist, at vores hjerner selv kan lægge farver, når vi ser på et billede, der er sort-hvidt uden for fokusområdet i midten.
Til slut i ugens podcast fortæller Ingeniørens afgående bagsideredaktør og tidligere adm. direktør og chefredaktør, Erik Lyngsø Petersen, om den udvikling, der er sket på avisen gennem de 50 år, han har haft sin gang på redaktionen. Hvor Ingeniøren dengang var alene om det teknologiske stofområde, har de fleste medier nu journalister, der skriver om teknologi.
Klimaaftale for affald er på plads: Historisk opgør med den kommunale affaldssektor
Simulator overgår virkeligheden til træning af selvkørende biler
Verden er mere grå og kedelig, end du tror
Bagsiden: Portræt af Lyngsø aka Lynch efter 50 år på Ingeniøren
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Mads Lorenzen, Bjørn Godske og Louise Vogdrup-Schmidt
I denne uges Transformator har vi godt nyt for insekterne. Den dommedagsagtige tilbagegang, som et tysk studie chokerede verden med i 2017, er blevet tilbagevist af et internationalt forskerhold, der har gennemgået alle tilgængelige langtidsstudier af insekter for at se, hvor udbredt insektdøden egentlig er.
Også for bølgekraft er der godt nyt. Efter at vi gennem årene har set det ene koncept efter det andet, der endte i glemmebogen, har Exowave udenlandske investorer i ryggen og regner med at installere det første rigtige demonstrationsanlæg på havbunden i slutningen af 2020 eller begyndelsen af 2021.
Får du en sms fra chefen, kan du overhovedet ikke være sikker på, at det faktisk er ham, der er afsenderen. Telefonsvindlere har frit spil i Danmark, selvom der findes systemer, der kan beskytte mod såkaldt spoofing – falske sms’er og opkald.
De første hektiske måneder med corona i hverdagen har givet den hierarkiske ledelse et comeback, men nu er det tid til, at medarbejderne igen får så meget ansvar som muligt, mener en ledelsesekspert, som Ingeniørens medie Tech Management har bedt om gode råd til virksomhedsledere.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Verdens insekter dør i massevis – eller gør de?
»Idiotisk telefonsystem«: Derfor kan enhver stå bag SMS'en fra din mor eller chef
Nyt bølgekraftkoncept står godt fast
Coronaledelse: Giv ansvaret tilbage til medarbejderne
Skriv dig op til Tech Managements nyhedsbrev og læs det nye magasin
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Laurids Hovgaard, Michael Rothenborg og Sanne Wittrup.
I denne uges Transformator har vi været hjemme hos redaktionschef Henrik Heide, som også er vært for denne podcast, for at teste, om det overhovedet er muligt at udnytte den båndbredde på 100 Mbit/s, som han betaler for. Det var det ikke. Selv med tre Netflix-sessioner, en Youtube-video i højeste opløsning, Googles nye spilstreaming-platform Stadia, to online gamer-pc’er, to store samtidige fildownloads, Spotify og et videokald i gang samtidig, kunne dataforbruget ikke presset over 90 Mbit/s. Derfor er der ingen grund til, at forbrugerne tager imod bredbåndsselskabernes tilbud om gigantiske internetforbindelser.
Dernæst skal det handle om de 290.000 m3 spildevand, som Hofor og Novafos havde planlagt at udlede til Øresund, mens man lukkede for Lynetteledningen og afprøvede dens holdbarhed inden et byggeri ved Svanemøllen. Det er nu udskudt til efteråret efter en veritabel shitstorm – men var protesterne overdrevne i forhold til problemets størrelse?
Endelig skal vi tale om de to kæmpe vindmølleparker og tilhørende bæredygtige brændstofproduktion, der ifølge regeringens planer skal stå klar om ti år. Dermed skal der sættes gang i opskaleringen af de forsøg, der har været med Power-to-X, altså konverteringen af grøn strøm til f.eks. brint.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed
Flaskehalse presser internettet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Adam Fribo og Jens Ramskov
I denne uges Transformator handler det først om de danske affaldsforbrændingsanlæg, som er kastet ud i et rivegilde mellem politikere, branchefolk, industri og fagfolk om, hvorvidt vi overhovedet skal blive ved med at brænde affald af, eller om landets 28 forbrændingsanlæg skal udfases. Nogle eksperter finder det fuldt realistisk, mens andre peger på, at udsigterne til, at al affaldet kan genanvendes, er meget lange.
Den danske app til opsporing af coronasmittede, som skal udvikles af Netcompany, kommer til at basere sig på det framework, som it-giganterne Apple og Google har lagt frem. Dermed har de danske myndigheder sadlet om i forhold til de tidligere udmeldinger om, at appen skulle bygge på en central opbevaring af brugernes data, hvilket har vakt bekymring for datasikkerheden og privatlivets fred.
Fagfolk i åben strid om fremtiden for dansk affaldsforbrænding
Er Danmark klar til en fremtid uden affaldsforbrænding?
Danmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, Louise Vogdrup-Schmidt og Thomas Djursing
Der er nu gået syv uger, siden Mette Frederiksen på et pressemøde varslede en kollosal omvæltning i alle vores liv. Siden er tusinder blevet fyret, og mange har lært at savne det forhadte storrumskontor, når de med et barn på armen har forsøgt at arbejde hjemmefra. Men det har også givet os nogle erfaringer med, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre, når man er tvunget til at holde møder på afstand via en skærm, og i denne uges Transformator taler vi med en fremtidsforsker om, hvor mange af disse nye vaner, der vil blive hængende, når den normale hverdag en gang indfinder sig.
Rekruttering er en af de aktiviteter, der har været umulig at gennemføre på traditionel vis. Derfor har krisen også været et gennembrud for jobsamtaler via videomøder, som man kan læse på Ingeniørens erhvervsmedie Tech Management.
Vi slutter på Mars hvor den nye superavancerede rover Perseverance (vedholdenhed) vil lande til næste år spækket med instrumenter og kameraer. Målet er at finde prøver, der kan bevise, om der engang har eksisteret liv på Mars, og på et senere tidpunkt at bringe dem hjem til nærmere analyse.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Ingeniørens artikelsamling om coronavirus
Corona speeder brugen af digital rekruttering op
Verdens mest avancerede rover skal svare på det store spørgsmål
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator sammenligner vi den danske corona-strategi med vores skandinaviske nabolande. For mens svenskerne betaler en høj pris i antal dødsfald for at holde samfundet åbent under epidemien, har nordmændene holdt fast i deres inddæmningsstrategi, hvor de med stor succes afbryde smittekæder og beder nære kontakter som samboende familiemedlemmer om at gå i karantæne, hvis der er en smittet i hustanden. Det har resulteret i en dødelighed, der ligger på under det halve af Danmark.
Vi skal også tale om vacciner – når de engang kommer. Allerede mens forskerne arbejder på at udvikle en vaccine, udtrykker flere forskere frygt for, at de rige nationer vil hamstre vacciner eller holde på nationalt producerede covid-19-relaterede lægemidler i en grad, der gør det svært at få dækket behovet bredt set på kloden.
Både når regeringen lukker samfundet ned og nu gradvist åbner det igen, træffer sundhedsmyndighederne valg på vores vegne, der indebærer en risiko. Men ifølge Ingeniørens lederskribent bør disse valg ikke kun træffes på baggrund af epidemiologerne sundhedsfaglige vurderinger. Andre videnskaber må på banen. Er der f.eks. risiko for langvarige skader hos små børn, der ikke får fysisk nærvær i løbet af dagen? Og hvad gør en samfundsmæssig recession ved selvmordsraterne?
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Norge fortsatte inddæmningsstrategi - og har under halvt så mange døde som Danmark
Ny strategi: 42.000 danskere skal dagligt testes for covid-19
Eksperter frygter hamstring af corona-vacciner
SSI-forsker: Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine
Leder: Flere videnskaber må på banen i fase 2’s risikoanalyse
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet, Louise Olifent og Jens Ramskov
Denne uges Transformator handler bl.a. om den danske vindmølleindustri, der er med til at profilere Danmark som et grønt foregangsland. Men når en vindmølle er slidt op og skal rives ned igen, er affaldshåndteringen ikke særlig grøn. Glasfiber er billigt at fremstille, men svært at genanvende, og derfor deponeres størstedelen af vingeaffaldet på lossepladser efter at være hugget i mindre stykker.
Corona skal vi også tale om, nu hvor samfundet skal lukkes langsomt op, og Sundhedsstyrelsen har skiftet til en inddæmningsstrategi. Professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet Niels Høiby har været en af de hårdeste kritikere af den hidtidige teori om, at der skulle opbygges flokimmunitet i befolkningen, og han ser strategiskiftet som et tegn på, at myndighederne har set over grænsen til de andre lande.
Vi slutter af i Arktis, hvor den globale opvarmning får permafrosten til at miste grebet i jorden. Det får flere steder det faste fundament under lufthavne, veje og huse til at vakle. For eksempel viser modelberegninger, at mellem 20 og 70 cm af den øverste del af permafrosten mange steder i Grønland vil tø inden 2100.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Ringe affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads
Glasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg
Professor: Antistoftest giver upræcise resultater
Fundamentet vakler under Arktis: Permafrosten er vågnet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Else Smith, speciallæge i samfundsmedicin, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, tidl. direktør for Sundhedsstyrelsen og tidl. chef for Epidemiologisk afd. på Statens Serum Institut
Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns universitet
Svend Tøfting, trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og blogger på ing.dk
Trine Reitz Bjerregaard, ansv. chefredaktør, Teknologiens Mediehus
Denne uges Transformator handler om, hvordan vi efter ugers nedlukning af den danske samfundsmaskine får sat den i gang igen – uden på den ene side at sætte for mange menneskliv over styr og på den anden side uden at ødelægge en økonomi, der ellers lige var blevet så sund og rask.
Vi taler med en epidemiekspert, en trafikforsker og en arbejdsmarkedsforsker om, hvordan maskinen skal startes igen – og om de læringer, vi utvivlsomt vil trække ud af en af moderne tids værste kriser.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i ugens leder på den ene side glæder sig over, at dansk erhvervsliv både kan og vil bidrage i en krisesituation som den, vi står i, og på den anden side ærgrer sig over, at vi først kommer i gang nu – i tredje uge af epidemien. Hun slår til lyd for, at vi inden den næste store epidemi får lavet en dejebog for, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt.
Test, planer og tryghed er nøglen til genåbning af Danmark
Kronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Moesgaard, Rasmus Thomsen, Bjørn Godske og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator skal vi først stifte bekendtskab med udviklingsvirksomheden Is It a Bird, som har prøvet at få det bedste ud af en situation, hvor de sædvanlige opgaver er lukket ned, til at bygge platformen Jælp, hvor frivillige raske personer kan melde sig som hjælpere og købe ind eller lufte hund for coronasmittede eller andre, der har behov for hjælp for at få dagligdagen til at fungere.
I det hele taget har corona-krisen givet kreativiteten vinger i mange danske produktionsvirksomheder. Bryggerier og benzinselskaber omstiller sig til at producere håndsprit, og 3D-print-firmaer lægger deres kode til ansigtsvisirer ud til fri afbenyttelse. Vi ser på, hvilken læring der er at drage af den usædvanlige situation.
Men der er også træk ved myndighedernes håndtering af situationen, der kalder på kritik. I ugens lederartikel i Ingeniøren betegner chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard det danske beredskab som ikke godt nok beredt – til trods for at en pandemi, som den vi står i nu, har været forudset fra flere kanter i årevis.
Analyse: Er dansk industri klar til krigstilstand?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Benny Gøbel, Bjørn Godske, Ulrik Andersen og Mads Lorenzen
Denne uges Transformator er blevet til i et næsten tomt mediehus, da så godt som alle medarbejdere arbejder fra privaten. Men vi har fået fat i dem via en Skype-forbindelse – og det samme gælder civilingeniør Benny Gøbel fra Ørsted, som bl.a. arbejder med at foretage målinger på kraftværker, men som lige nu er forvist til hjemmekontoret.
Mens vi arbejder hjemmefra under Corona-krisen, kan helt andre virus være en trussel for virksomhederne. It-kriminelle står nemlig klar til at udnytte situationen, og vores parader sænkes på sikkerhedsfronten, når vi sidder derhjemme. Vi kommer med gode råd til it-sikkerheden.
Rundt om i Europa begynder bilfabrikker og andre industrikoncerner at lukke ned pga. smittefaren ved Corona. Herhjemme holder man den mange steder gående endnu, men vi ser på, hvilken betydning nedlukningen kan få for underleverandører m.v.
Selvom Energistyrelsen for ti år siden forudså, at varmeforbruget i de danske husholdninger i år ville være faldet med 3 procent som følge af stramningerne af energikravene i bygningsreglementet og besparelsesindsatsen, er det gået lige modsat. I 2018 var det steget med 5,7 procent, og det skyldes bl.a., at vores boligareal er steget, og at vi har vænnet os til en lidt højere indetemperatur.
Hjemmearbejde: Jeg er spændt på, om jeg løber tør for opgaver
Maskinerne kører videre i industrien – indtil videre
Fokus med artikelsamling om coronavirus på ing.dk
Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev om Corona-epidemien
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mie Stage, Sanne Wittrup og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator kommer vi ikke uden om corona-pandemien, som har sat landet på den anden ende. Ingeniørens biotekjournalist, Mie Stage, har talt med epidemiologer om, hvad der kendetegner coronavirus sammenlignet med tidligere pandemier som Den spanske syge, svineinfluenzaen og sars.
Den helt store nyhed i denne uge druknede næsten i corona-historier. Klimarådet barslede med deres samlede anbefalinger til regeringen, om hvordan vi billigst kan nå en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030, uden at virksomhederne flytter ud af landet. En gedigen tre-trins drejebog, vurderer klimajournalist Sanne Wittrup.
Ugens holdning kommer fra chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i Ingeniørens lederartikel efterlyser samme beslutsomhed fra klimaminister Dan Jørgensen, når det gælder indgreb mod CO2-udledningen, som regeringen har demonstreret i tiltagene mod corona-smitten. Også selvom midlerne gør en lille smule ondt.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Ikke-godkendt ebola-medicin er bedste bud på corona-medicin
»Vi bør tage pandemier meget mere seriøst i Danmark«
Gedigen drejebog til bunden opgave
Leder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet
Motorvejsnaboer er mest plaget af støj, men miljøminister vil intet gøre
To nye fabrikker skal bane vej for rent europæiske elbilbatterier
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Michael Rothenborg og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator fortæller vi først om en ny mikro-elbil, Ami, som Citroën for nylig præsenterede i Paris. Den er ekstremt skrabet mht. udstyr og vil kunne køres af 16-årige ligesom en 45-knallert. Elbilen er da også tænkt som et alternativ til el-løbehjul, og det er planen at udleje den på samme måde. Men ikke i Danmark.
Windows 7 troede du måske var død og begravet, men sådan er det ikke på de danske hospitaler, hvor mange computere stadig kører på de gamle, usikre styresystemer. Det viser en række aktindsigter, Ingeniøren har fået hos regionerne. Tilsammen har de fem regioner 30.000 Windows 7-styrede maskiner, og i Region Sjælland gælder det for hver anden computer.
Derefter kommer vi ind på et problem, der er blevet meget aktuelt med de store regnmængder denne vinter. I mange kommuner separerer man regnvand fra spildevand, men i byerne er man stødt på det problem, at veje og zink-tagrender foruener regnvandet med så høje koncentrationer af kemiske stoffer, at det ikke kan udledes til åer og søer uden at blive renset. Og på dette område findes der ingen klare regler for, hvor rent vandet skal være, inden det udledes.
Vand er også emnet for ugens leder i Ingeniøren, hvor chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard foreslår at udtage langt flere hektar ineffektive, lavtliggende landbrugsjorder, end man gør i dag, og i stedet bruge dem til opsamling af regnvand.
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke alle online endnu
Fransk mikrobil skal konkurrere med løbehjul
»Vi venter lige lidt med Skandinavien«
Danske hospitaler holder fast i usikre styresystemer
Vi mangler nye regler for rensning af regnvand
Leder: Lad os nu få tæmmet vandmasserne med klima-kinderæg
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen, Magnus Boye og Henning Mølsted
I denne uges Transformator handler det først om de grønne ambitioner i Klimaloven, som inden for transportområdet skal føre til, at hensyn til klima og miljø skal veje tungere i de modeller, man bruger til at regne sig frem til de samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge eksempelvis en motorvej eller en ny jernbane. Vi ser nærmere på, hvordan regnestykket egentlig ser ud i dag, og hvilke håndtag regeringen har at skrue på.
Europa er gået bag af dansen, når det handler om at præge udviklingen af kunstig intelligens. Det vil EU-Kommissionen rette op på, og i et nyt whitepaper præsenteres en strategi for, hvordan man kan kickstarte udvikling og brug af AI-løsninger i Europa. Det gælder bl.a. om at udnytte de de særlige forcer, som landene i unionen har – ikke mindst de store databaser med sundhedsdata af meget høj kvalitet.
Ugens holdning handler om skandalen fra Køge, hvor en far via kommunikationsplatformen Aula fik adgang til sin den hemmelige adresse, hvor hans datter er anbragt hos plejeforældre. Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, ser det som et eksempel på, at it-systemer ikke designes, så de gør det svært for medarbejdere at begå menneskelige fejl.
Mangedobling af CO2-pris skal gøre trafikken grønnere
Revision af regnemodel kan rykke rundt på vej- og baneinvesteringer
Datatech-redaktør: EU's nye strategi tager kampen op mod it-giganter og Kina
Leder: Læk af udsat piges adresse kalder på selvransagelse
Kæmpe brøler i Køge Kommune: Mindreårig piges hemmelige adresse røbet i Aula
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator handler det først om vaskemaskiner, opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, som danskerne i stor stil skrotter, når de går i stykker, også selvom de måske kun behøver en mindre reparation for at fungere igen. Det skal forsøgsordninger med genbrug af hvidevarer rette op på, men der er lang vej endnu, for under halvdelen af de handlede varer ender på genbrugsstationen, og her genbruges indtil videre kun 0,02 pct. af dem.
Vi skal også tale om elbiler, som regeringen håber, at danskerne vil købe op mod en million af frem mod 2030. Potentielle elbil-købere skal dog ikke forvente at kunne oplade deres køretøjer i nærheden af deres bopæl, for det kniber med ladestandere, og der er ingen optimisme at hente i en ny bekendtgørelse om ladestanderne. Her går regeringen efter minimumskravene, så der kun stilles krav om, at der skal forberedes for ladestandere ved nybyggeri eller større renoveringer, og virksomheder skal kun opstille én ladestander, hvis den har mere end 20 parkeringspladser.
Forsøg med genbrug af hvidevarer skyder op herhjemme
Minister vil bryde monopol: Reparatører må selv hente genbrugs-egnede hvidevarer
Leder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne særudgave af Transformator fortæller Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov om H.C. Ørsteds berømte forsøg med med et elektrokemisk batteri, en tynd platintråd og en kompasnål, der førte til opdagelsen af elektromagnetismen.
En opdagelse, der bl.a. dannede grundlag for udviklingen af dynamoen, elektromotoren, telegrafen og telefonen, som alle udnytter sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme – samt nutidige opfindelser som satellitter, fiberoptiske kabler, internet, elbiler, vedvarende energi fra sol og vind og meget mere.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Louise Vogdrup-Schmidt
I denne uges Transformator kan du høre musik, der ikke lyder som noget, du før har hørt. Orkestret Between Music spiller neddykket i kæmpe akvarier på hjemmebyggede instrumenter som hydraulofon og rotacorda og krystallofon. Og gruppen spillet udsolgte koncerter i Hongkong, Rusland, Sydney og flere steder i Europa .
Tilbage over vandoverfladen finder vi insekterne, der var udråbt som fremtidens superfødevare, som vi allesammen skulle have på middagsbordet som klimavenlig kilde til proteiner. Men sådan er det langtfra gået. Hr. og fru Danmark vil ikke spise dem, og som alternativ til sojafoder i landbruget er produktionen for dyr.
Vi fortæller også historien om direktøren for MTO Electric, som i sin sommerferie bad en regnskabselev i virksomheden overføre 15.500 euro til sin konto. Eller sådan så det ud. I virkeligheden var det en kriminel, der havde givet sig ud for ham. Episoden er langtfra enestående, men illustrerer hvor udsatte små og mellemstore virksomheder er for cyberkriminalitet.
Der går aldrig røg af en brændeovn, uden at det sætter fut i debatten på ing.dk. Således også i denne uge, hvor regeringen varslede et lovkrav, om at ovne og pejseindsatser, der er produceret før 1. januar 2003, skal udskiftes, når boligen sælges. I ugens holdning giver vi ordet til debattørerne.
Insekter kræver mere varme og luft end forventet
Alle SMV’er bliver ramt af cyberkriminalitet: Hvad er din plan?
Topledelserne øger fokus på cybersikkerhed
Dansk band indspiller verdens første plade under vand
Nyt krav fra regeringen: Boligkøbere skal udskifte gamle brændeovne
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Steffen Villadsen, Liv Bjerg Lillevang, Jens Ramskov og Thomas Djursing
I denne uges Transformator handler det først om storrumskontoret, som nok fremmer samarbejdet, men ikke er den mest effektive arbejdsform. Et studie fra Harvard Business School viser, at medarbejdernes output kan forbedres med 4,4 pct. ved at give dem lov til at arbejde, lige hvor de havde lyst.
Derefter bliver det lidt langhåret, men hæng på! En gruppe fysikere har nemlig ved hjælp af begrebet rumtid, der følger af Einsteins relativitetsteori, beregnet, hvordan man hurtigst fylder et fly. Og overraskende nok sker boardingen mest effektivt ved at lade de langsomste gå om bord først.
Og så er det tid til en vejrudsigt – men for rummet. Og den står på lav solaktivitet, hvilket er skidt for nordlyset, men godt for raketopsendelser og satellitter, fortæller Ingeniørens egen rummeterolog, Jens Ramskov.
Ugens holdning serverer Thomas Djursing, der i Ingeniørens lederartikel opfordrer til, at vi sætter foden ned og råber op, når vi ser hykleri og dobbeltmoral i den grønne omstilling. Og han giver en række eksempler på greenwashing i tiden.
Ansatte arbejder ikke mest effektivt på kontoret: Sådan kan du hente op til 5 procents øget effektivitet
Einsteins rumtid har talt: De langsomme passagerer skal ind i flyet først
Roligt ‘rumvejr’ det næste årti: Vores stjerne er klar til en ny cyklus
Leder: Stop greenwashing, inden den dysser os i søvn
Svensk undersøgelse: Hundredtusinder af passagerer vil tage nattog til udlandet
Vært: Henrik Heide
*Medvirkende: * Bjørn Godske, Thomas Djursing, Jens Ramskov, Simon Freiesleben og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator skal vi først en tur på Amager Fælled, hvor der i det kommende ‘Vejlandskvarteret’ skal bygges 2.000 boliger. Men det vil ifølge arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgiveren MOE ikke gå ud over naturen, for »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«, skriver de i projektmaterialet. Et »himmelråbende naivt« påstulat, mener Danmarks førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbæk fra Københavns Universitet.
Trafikstøj er en plage, der ikke blot kan genere, men som også er årsag til op mod 500 for tidlige dødsfald årligt herhjemme. Det vurderer Miljøstyrelsen, og værst ser det ud i forstæderne til Aalborg, Aarhus, Odense og København. Men måske er politikerne ved at få øjnene op for problemet, for på onsdag holder Folketinget en høring om vejstøj.
Den magnetiske nordpol har forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet. Med en fart af 55 kilometer om året bevæger den sig i retning af Sibirien, og det kan få stor betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket. Spørgsmålet er, om en polvending er på vej.
MGP er ikke kun noget med musik – det er også betegnelsen for en stadigt mere udbredt praksis ved indsamling af affald til genbrug hvor metal, glas og plastic sorteres i samme beholder. Men det stikker en kæp i hjulet for genbrug af dansk glas hos Ardagh Glass Holmegaard i Næstved, som driver Danmarks eneste tilbageværende emballageglasværk.
Ugens holdning leverer chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i sin leder opfordrer politikerne til at skride til handling efter næste uges høring om trafikstøj. Det kan ikke være op til Vejdirektoratet eller politiet at fastsætte fartgrænser, når kommunerne ønsker at skåne borgerne for larm fra motorvejene.
Nu skal nye boliger levere både natur og by
Millioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til
Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien
Holmegaard Glas savner dansk genbrugsglas: Må importere 13.000 ton i 2020
Leder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp
I denne uges Transformator præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer.
Først kan du høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.
Dernæst skal det handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.
Den tredje teknologi, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.
El-løbehjul er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.
Bakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig
Diamanter – elektronikkens nye bedste ven
Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul
Storbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg
Bilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard
Ugens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.
Efter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.
Lynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder
»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser
Analyse: Alle leder efter Lulu og Nana
Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?
Udviklingen i AI-teknologien er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon.
I studiet har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist
I denne Specialudgave af Transformator handler det om droner – eller rettere sagt, hvordan vi kontrollerer og om nødvendigt bekæmper dem. Vi har nemlig i dag meget få midler til at forsvare os mod lavtflyvende elektronik, men det vil forandre sig i de kommende år. Allerede i dag er dronebekæmpelse i en milliardindustri, og herhjemme har det nordjyske selskab Mydefence udviklet udstyr til sporing og radiojamming af droner, som blandt andet er afprøvet i Syrien og Afghanistan.
I studiet har vi besøg af journalist Andreas Lindqvist, som har skrevet om de nye forsvarssystemer mod droner i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Dronerne kommer – nu er spørgsmålet bare, hvordan vi stopper dem (kræver abonnement)
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator hænger vi ud på en bar. Døren går op, og ind træder en ægte, lyslevende neandertaler. Gæsterne i baren vender sig måbende og stirrer forfærdede på dette primitive abelignende væsen, der står pustende, behåret og foroverbøjet med sine grove træk, et vildt udtryk i øjnene – og naturligvis en kølle ved sin side.
Eller sådan troede man indtil for nylig, at neandertalerne så ud. Men ny forskning afliver myten, og i virkeligheden ville de ikke skille sig mere ud fra mængden, end andre folkeslag ville gøre i en dansk bar. Desuden tyder meget på, at de både
var omsorgsfulde, udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og smykkede sig med skaller og muligvis også malede med pigment på hulevægge. Og så bærer vi europæere selv ca. to procent af deres dna.
I studiet har vi besøg af tendensredaktør Thomas Djursing, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2019. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det både om elektrisk fremstilling af hydrogen og methanol, kvanteforskning, biodiversitet i bjerge, løsningen på et matematisk problem samt MFR-vaccinationer, og hvorvidt de øger risikoen for autisme.
Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
(kræver abonnement)
Vinder: Hydrogen og methanol uden energifrås
Nomineret: Dansk kvanteforskning er helt i top
Nomineret: Bjerge giver livet mangfoldighed
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske, Sanne Wittrup og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator tager vi krystalkuglen ned fra hylden, støver den af og beder Ingeniørens tendensredaktør og tre fagjournalister om at give deres bud på, hvilke tendenser inden for den teknologiske udvikling, der vil tage fart i det kommende år. Og vi stiller Thomas Djursing spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at spå om fremtiden – hvilket mange har brændt fingrene på tidligere.
Først handler det om vejtransport, hvor Bjørn Godske spår om udviklingen inden for elbiler, selvkørende biler og brintbiler.
Dernæst energiområdet, hvor Sanne Wittrup forudser, at hotte emner bliver ‘power-to-x’, altså konvertering af grøn strøm til brint, methanol eller ammoniak; integration af de grønne brændsler inden for industri og transport; det voksende behov for transportveje for grøn energi i systemet samt en fortsat diskussion om biomasse: Er det nu så bæredygtigt?
Inden for byggeriet ser Ulrik Andersen vigtige tendenser inden for bæredygtighed, hvor man i udlandet begynder at indføre bæredygtighedsklasser; energirenovering, hvor Danmark paradoksalt nok har droslet ned; indeklimaproblemer på bl.a. skoler; nye byggematerialer og nye værktøjer til effektivisering af byggeriet.
Disse teknologiske tendenser vil præge 20’erne
Analyse: Ny lov strammer op om klimaindsats
Vi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning
(Nogle af artiklerne er muligvis ikke publiceret endnu)
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator tager vi et smugkig under juletræet, hvor der i mange tilfælde i år vil befinde sig et smartwatch, der ifølge reklamerne selv kan ringe 112, hvis dit hjerte går i stå. Og i garagen, hvor din bil måske har en nødknap, der også kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Problemet er bare, at alarmcentralerne slet ikke er klar til at håndtere disse nye typer opkald.
Jorden under dit hus kan med en vis sandsynlighed indeholde den giftige og kræftfremkaldende gasart radon, og derfor skal nye huse bygges på en måde, så den ikke trænger ind i boligen. Men ifølge ny undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet (SBi) har lavet i samarbejde med Videncentret Bolius, lever 11 procent af nybyggede huse ikke op til grænseværdien.
Det kommende Cybersikkerhedsråd bliver det 18. i rækken af offentlige instanser, der har til opgave i en eller anden grad for at højne it- og datasikkerhed i Danmark for offentlige midler. Derfor er der brug for en solid forårsoprydning, som konsoliderer og samordner de alt for mange råd og enheder, der indsamler den samme viden parallelt, lyder det i ugens lederartikel.
Alarmcentraler i nødråb: Automatiske nødkald giver falsk tryghed
Målinger afslører: Selv nye huse kan have for meget radon
Leder: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.
Ugens holdning får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.
Til slut en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing & eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering. Læs mere om morgenmødet her
Danmarks klimamål drukner i biler
Fossilbilerne er det største klimaproblem
Danskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser
VW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Christian Rantorp og Bjørn Godske
I denne uges Transformator fortæller Mads Lorenzen først om, hvordan en bankkunde blev udsat for et identitetstyveri, efter at hendes bank havde sendt et kodekort, som kriminelle havde bestilt blot ved at oplyse hendes CPR-nummer.
Dernæst handler det om bilisternes hjælpere, de adaptive fartpiloter, som lægger sig i en fast afstand til den forankørende bil. De kan dog bidrage til at øge trængslen, fordi de ikke er lige så dårlige som bilisterne selv til at holde afstand, fortæller Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech. Det giver mindre plads på vejen.
Biler er også emnet i vores sidste indslag om Teslas nye cybertruck, som Elon Musk præsenterede som umulig at banke hul i. Men helt så stealth var den heller ikke, da ruderne fik med en forhammer. Ingeniørens motorblogger, Bjørn Godske, har selv bestilt en af slagsen – mest for sjov.
Banker sjusker med nøglekort: Åbner for »ultimativt ID-tyveri«
Derfor er bankerne det svageste led i NemID
Nyt studie: Adaptive fartpiloter kan øge trængslen
Skidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...
Motorbloggen har bestilt en Cybertruck
Nasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover
Stærekasser driller ved udrykninger: Politiet har blitzet sig selv 1064 gange på halvandet år
To slag i minuttet: Forskere har målt blåhvalers hjerterytme
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Sanne Wittrup, Trine Reitz Bjerregaard og Jakob Møllerhøj
I denne uges Transformator handler det først om træpiller, som vi brænder 3,2 mio. ton af om året. Men er det nu også så CO2-neutral en energikilde? Det rejser eksperter tvivl om, for måske gjorde træerne bedre gavn ved at blive stående og suge CO2 fra atmosfæren.
Vindmøller er næste punkt på programmet, for selvom det blæser, bliver mange af dem stadigt oftere taget ud af drift, fordi det ikke kan svare sig at lade dem snurre. Hør forklaringen.
Ugens holdning er en opfordring til at indføre forsigtighedsprincippet for sprøjtemidler i landbruget. For selvom det er konstateret, at de svampemidler, som landmændene bruger, havner i grundvandet, vil Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Heller ikke selvom de nu også skaber resistens over for lægemidler, der er livsvigtige i behandlingen af svampeinfektioner hos patienter.
Til slut skal vi høre lidt om afløseren for NemID, som hedder MitID. En helt ny teknologi gør, at vi snart slipper for papkortet med koder og i stedet får engangskodevisere, enten som fysiske enheder eller i en app.
Forskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?
Klimaministeren vil skrue ned for dansk træ-afbrænding
Vi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?
Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent
Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket
Tre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID
‘Stille’ asfalt larmer for meget: Flere udsættes for sundhedsfarlig støj
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye, Steffen Villadsen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator kan du få en indføring i den hypede blockchain-teknologi: Hvordan fungerer den, hvad er dens potentiale, og hvilken betydning vil den få for forbrugerne og helt almindelige danske virksomheder? Danske slagterier vil bruge blockchain som en sikker dokumentation for svinekødets rejse fra stald og slagteri til køledisken i Kina.
Penge fra helvede er emnet for ugens holdning. Altså de forskningsbevillinger fra fonde, virksomheder og interesseorganisationer, som i dag udgør 40 pct. af de samlede forskningsmidler. De private bevillinger stiller stadigt skrappere krav til, at universiteternes ledelser og forskerne selv holder tungen lige i munden. Men på det punkt er Aarhus Universitet foreløbig dumpet, konkluderer Ingeniørens lederskribent.
Executive Briefing: Blockchain kan give danske virksomheder en global fordel
Nyt magasin: Find hoved og hale i den hypede teknologi blockchain
Leder: Mørklagt selvundersøgelse på Aarhus Universitet skriger til himlen
Holland sætter fartgrænse på 100 km/t i dagtimerne
Fartgrænse for skibe kan give stor miljøgevinst, men danske rederier kæmper imod
Ny dansk flysikkerhedsrapport: Indrapporteringer fra trætte piloter eksploderer
Danske forskere vil lukke munden på klimaskeptikere med ny orkanmodel
Vært: Henrik Heide
*Medvirkende: * Christoffer Elmann Ranhauge, Mie Stage, Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator lægger vi ud med en positiv nyhed for Danmark. Kongeriget er netop blevet udvidet med et område på 27.000 kvadratkilometer, hvilket næsten svarer til Jyllands areal. Det nye territorium med navnet ‘The Banana Hole’ ligger dog under vand og oppe i Norskehavet mellem Færøerne, Island, Norges kyst og den norske ø Jan Mayen.
Dernæst skal vi en tur i rummet – i hvert fald 400-1000 km op i lav jordbane, hvor der for tiden befinder sig godt 1.700 satellitter. Det antal står i de kommende år til at blive øget med 20.000 for at forsyne os med satellitinternet. Og 30.000 flere kan følge efter, hvis rumfartsfirmaet SpaceX får ja til sin næste ansøgning. Dette boom bekymrer universitetsfolk og myndigheder, for trængslen kan føre til sammenstød og deraf følgende erstatningssager.
Et kursfald skar i sidste uge 19,5 mia. kr. af Ørsteds værdi, efter at energiselskabet meldte ud, at man har undervurderet effekten af to vindskygge-fænomener omkring vindmølleparker, hvilket reducerer den forventede indtjening i offshore-forretningen. Nærmere bestemt handler det om blockage-effekten, hvor vindmøller i en vindmøllepark laver vindskygge for hinanden, og wake-effekten, hvor der opstår vindskygge foran hele vindmølleparken.
Og vi slipper ikke helt Ørsted, for i ugens holdning uddyber Magnus Bredsdorff sin lederartikel i Ingeniøren om statens eventuelle frasalg af sin ejerandel i Ørsted for at finansiere den grønne omstilling. Et salg, som der nu ikke længere er noget i vejen for ud fra en forsyningssikkerhedsbetragtning, efter at både gas- og elnettet er solgt fra.
Sådan voksede kongeriget med et område på størrelse med Jylland
Satellitinternet giver frygt for kaos af rumskrot og retssager
»Det handler om at komme først«
Her er vindfænomenet, der rystede Ørsteds offshore-forretning
Leder: Frasalg af el- og gasnet giver grønt lys for salg af Ørsted
Er universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data
Efter 42 år: Voyager 2 har nået det interstellare rum
Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth
I denne uges Transformator handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.
Dernæst skal vi omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.
Til slut fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.
Derfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs
Ny rapport: Vi kan flyve grønt om få år
Fleksibel styring gør bygninger til batterier af varme
Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system
Aarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar
Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Louise Holst Andersen, Laurids Hovgaard, Martin Bernt og Adam Fribo.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det plastaffald, som mange danskere troligt sorterer fra husholdningsaffaldet. Det er så svært at genanvende, at selv det nordjyske affaldsselskab Reno-Nord, som har Danmarks største og mest automatiserede sorteringsanlæg må brænde to tredjedele plastaffaldet.
Efter den skuffende melding skal vi have tre positive nyheder fra teknologiens verden. Først om datatransmission med lyd, som er et smart alternativ til at forbinde din bærbare computer med en ny printer eller gennemføre trådløse betalinger med en smartphone, der ikke er forbundet med internettet,
Dernæst fortæller vi om, hvordan en danskudviklet spilsoftware, spilmotoren Unity fra Unity Technologies, nu er taget i brug af f.eks. den svenske bilproducent Volvo, der kombinerer den med et highend virtual reality-headset for at teste, hvordan et nyt sikkerhedssystem reagerer, når f.eks. en stor elg går ud foran bilen på en regnvåd kørebane i tåge.
Den tredje nyhed kommer fra den britiske opstartsvirksomhed Gravitricity, der vil lagre vedvarende energi ved at hæve og sænke vægte på op mod 12.000 ton i tomme mineskakte.
Til slut runder vi it-problemerne i Skat, som tilsyneladende ingen ende vil tage. I denne uge måtte skatteminister Morten Bødskov (S) med dyster mine fortælle om, hvordan nye it-problemer udskyder det kommende boligskattesystem tre år.
Mønsteranlæg i Aalborg kan heller ikke redde plasten: Sorteret plastaffald går op i røg
Volvo tester nye biler med dansk spil-software
Data over lyd: Nu skal billetter og passwords sendes over højttaleren
Firma vil lagre vedvarende energi med tonstunge vægte i tomme mineskakte
Leder: Skats svigt handler om dårlig ledelse – ikke teknik
I 1898 ville en arkitekt flytte Rundetårn: Fire spektakulære bygnings-flytninger fra arkivet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mie Stage, Adam Fribo, Mette Vindfeld Rosendahl og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator handler det først om de tonsvis af opløsningsmidler, syrer og baser, som industrien hvert år sender til forbrænding, selvom meget af det sagtens kunne genanvendes. En projektgruppe støtte af Miljø- og Fødevareministeriet arbejder med, hvordan det skal ske.
Dernæst bladrer vi lidt i datavirksomhedernes forbryderalbum og kigger på en række af skandaler, hvor brugere af sociale medier og andre tjenester er blevet franarret deres data. For brugerdata er dyrebare, både for dig og virksomhederne.
I Teknologiens Mediehus er vi også interesseret i at kende brugerne rigtigt godt, så vi kan give dem indhold, der passer til netop dem. Men i modsætning til klassens slemme drenge har mediehuset et mål om at være Danmarks mest transparente, når det gælder brugerdata.
Ugens holdning handler om ytringsfrihed for klimaskeptikere og andre debattører, der vedblivende betvivler almindeligt vedtagne fakta. I Australien har et forskningsmedie lukket debatspalterne for dem, men det er en forkert vej at gå, mener Ingeniørens chefredaktør.
Råstoffer behandles som affald: Tonsvis af nyttig kemi går op i røg
Kemivirksomhed: Genbrugskemikalier gav en duft af brunede kartofler
Kemikaliedistributører om unødvendig destruktion: »Vi skal væk fra den lineære tankegang«
Nyt login, mere transparens i data
Leder: Derfor holder vi debatten åben for klimaskeptikerne
Endelig: Opfinderne af lithium-ion-batteriet får deres Nobelpris
Lyt selv: Støj fra sorte huller støtter Einsteins relativitetsteori
Nobelpris i fysik belønner indsigt om universets udvikling og vores egen plads i kosmos
Nobelpris i medicin: Sådan holder celler sig kørende under varierende iltmængder
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing
I denne uges Transformator handler det først om fossilfri, kunstige brændstoffer fremstillet med vindmøllestrøm, der ifølge Dansk Industri skal være med til at fjerne transportens tunge aftryk i CO2-regnskabet. Men der er lang vej endnu, og energitabet er stort ved at konvertere el til f.eks. brint.
Derefter taler vi om de såkaldte energiassistenter – apps, der giver et løbende overblik over husstandens elforbrug. Dem er der masser af både i App Store og Google Play, men en ny fra Seas-NVE prøver også at forudsige forbruget time for time et kvartal frem i tiden.
Skal det være slut med større civile raketopsendelser på dansk territorium? Det fremgår af regeringens lovkatalog, hvori det fremgår, at forbuddet skal ske af hensyn til risici for lufttrafik, søfart og beboede områder. Det er dårlige nyheder for en forening som Copenhagen Suborbitals, der har sendt seks raketter op, og som har som endemål at sende en person ud i rummet og tilbage igen.
‘Flydende el’ er dyr, men nødvendig
I Aalborg bygger de verdens største fabrik til methanol-brændselsceller
Forbrugs-app kan hjælpe med at aktivere fleksibilitet på villavejen
Rumskib af stål er få måneder fra jomfrutur
Leder: Skal vi virkelig begrave dansk raketudvikling?
Slut med amatør-astronauter? Regeringen vil forbyde større civile raketopsendelser
Havne: Rederier fravælger landstrøm og fortsætter forurening
Advarsel fra eksperter: EU-forslag kan føre til masseovervågning via 5G-nettet
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Rantorp, Magnus Bredsdorff og Julie-Astrid Galsgaard
I denne uges Transformator skal vi først ud at sparke dæk på brugte elbiler. Men det er nu mere bilens batteri, der kan være en nitte, for der findes i dag ikke noget værktøj til at tjekke kvaliteten af det. Det skulle dog gerne være på vej i forlængelse af et forskningsprojekt, som bl.a. Aalborg Universitet står bag, og målet er, at et kommercielt diagnoseværktøj er klar om tre år.
MetroCityringen, der åbner på søndag, vil øge mobiliteten i byen, men et ‘kvalitetstillæg’, som er et fint ord for takstforhøjelse, på gennemsnitligt én krone pr. rejse, vil ifølge et notat skræmme så mange passagerer væk fra metroen og den øvrige offentlige trafik, at trafikforskere tager sig til hovedet. Tabet af billetindtægter vil i høj grad udhule merindtægten fra kvalitetstillægget.
I en ny blog på ing.dk vil klinisk psykolog i forsvaret Julie-Astrid Galsgaard skrive om teknopsykologi – om hvad der sker, når menneskets intelligens møder maskinens.
Nyt forskningsprojekt om elbiler: Batteriets tilstand kan nu måles udefra
Metroens nye pristillæg skræmmer millioner af passagerer væk
Metrotillæg kan koste trafikselskaber milliarder
»Det er især mænd, som gerne vil skabe kunstig intelligens«
Ny blog: Teknopsykologens briks
Sådan skaber vi en journalist-robot
Rapport slår alarm: Selvkørende biler kan drukne vores byer i trængsel
Vestforbrænding smidt på porten: København vil selv håndtere deres plastaffald
Solsorte dratter døde om ... men serum-institut finder ingen virus
Spørg Fagfolket: Får man nemmere varmen, hvis man spiser is, når man fryser?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Kim Escherich og Magnus Bredsdorff
Hvordan skal vi træffe beslutninger i en tid, hvor der hele tiden dukker nye teknologier op, som vi ikke før har set – eksempelvis kunstig intelligens? Det kræver en grundlæggende teknologisk dannelse, som også indebærer en forståelse af, hvad det er at være menneske, mener den første gæst i ugens Transformator, Kim Escherich, der er innovationsarkitekt hos IBM, medstifter af folkeoplysningsbevægelsen Fremvirke og ny blogger på ing.dk.
I ugens holdning samler vi op på Ingeniørens stikprøveundersøgelse fra uge 35, hvor vi ekspedienterne i en række telebutikker udleverede nye sim-kort uden at forlange ID af vores udsendte reportere. Teleselskaberne lovede dengang bod og bedring, og telemyndighederne lænede sig op af de beroligende meldinger. Men da journalisterne gentog undersøgelsen i de samme butikker, var resultatet det samme.
»Vi drømmer alle om at ligge på stranden med en drink i hånden«
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg, Magnus Boye og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator handler det først om de stemmestyrede assistenter som Siri, Alexa og Cortana. Vi er alle er med til at lære dem at genkende tale, mens vi bruger dem, og dermed forærer vi vores stemmedata til de store it-selskaber som Google, Amazon og Microsoft. Et alternativ er projektet Common Voice, som Mozilla står bag. Det er et forsøg på at crowdsource en database med stemmedata.
Hvad byder man uønskede gæster? Bodil, Urd, Egon, Ingolf eller Allan vil man nok helst barrikadere sig mod med sandsække eller et højt dige – navnlig hvis man bor i områder som Jyllinge Nordmark, hvor den slags storme får fjorden til at stige og kigge indenfor i stuen. Er det en kyst- og klimaplan, vi har brug for, hvis man skal komme igennem med diger på de truede områder, hvor naboerne ikke kan blive enige?
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederartikel, som stikker til regeringen for at komme med udmeldinger om plastposer og papemballage til tandpasta, mens vi efter 77 dage stadig venter på et udspil til en reel reform af klima- og energipolitikken.
Mozilla: Monopol på stemmedata minder om patent på mus og keyboard
Oversvømmelser og skybrud koster langt mere, end vi tror
Danmark mangler en kyst- og klimaplan
Leder: Kom så med de ‘upopulære’ beslutninger
Danskernes nye biler bliver stadigt mere sorte
Efter stald-fadæsen på DTU: Ministre dropper omstridt udbud af forskning
Forsker undsiger big bang: Universet har ingen begyndelse og ingen ende
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen, Martin Bernth og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator begynder vi på kontoret, hvor larmen fra kolleger plager hele 99 pct. af de ansatte. Flere teknologiske løsninger forsøger at gøre noget ved problemet. Laurids Hovgaard orienterer.
Derefter handler det om de forsøg, man har gjort med at erstatte de forurende havbrug med saltvandsdambrug på land – og det har ikke ligefrem været uden problemer. Ulrik Andersen fortæller om, hvordan de er blevet løst, og om de erfaringer, man har gjort sig.
Det er dyrt at hejse mennesker op på en vindmølle for at tjekke og reparere vingerne, så nu har man udviklet en autonom drone, der kan arbejde i op til 10 sekundmeters blæst og kigge ind i vingen ved hjælp af ultralyd, fortæller Martin Berth, der er redaktør for Ingeniørens PRO-medie GridTech.
Ugens holdning kommer fra Magnus Bredsdorff, der i Ingeniørens leder kalder politiet og retsvæsenets tilgang til data fra mobiltelefoner »ufatteligt naiv«.
Algoritmer hæver stemmen i auditoriet
Autonom drone kigger ind i vindmøllevinger med ultralyd
Leder: Ufattelig naiv tilgang til data hos både politi og retsvæsen
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Østergaard, Mads Lorenzen, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator handler det først om sim-swapping. En form for digitalt identitetstyveri, hvor hackere overtager offerets online-konti, f.eks. til mail og sociale medier. Christian Østergaard og Mads Lorenzen fortæller om deres stikprøveundersøgelse i en række telebutikker, hvor ekspedienter mange steder udleverede sim-kort uden at forlange ID.
Derefter forklarer Mie Stage, hvad der er op og ned på de omfattende brande i Amazonas regnskov og de bekymrede udsagn om, at klodens iltbalance kan komme i fare, hvis ‘Jordens lunge’ kollapser.
Ugens holdning handler om det paradoks, at IT-Universitet i år måtte afvise fire ud af ti ansøgere, samtidig med at både erhvervslivet og offentlige it-projekter skriger på dygtige it-folk.
Svindlerens drøm: Danske telebutikker udleverer sim-kort til dit nummer – helt uden at se ID
Ti minutter: Stjålet SIM-kort kan knække dine koder, åbne din mail og blotte dit privatliv
Sim-svindel har bredt sig til Danmark
Amazonas brænder: Er Jordens lunge kollapset?
Leder: Mangel på it-studiepladser rammer vores alles bundlinje
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator ser vi nærmere på en ny type forbrændingsmotor, udviklet af forskere ved det tekniske universitet Empa i Schweiz, hvor knastakslen er erstattet af elektronisk styring, og som med tiden skal kunne køre på alle typer brændstof. Ingeniørens motorjournalist Bjørn Godske er i studiet.
Derefter skal vi helt ind under barken på den europæiske skovdød, som ikke mindst har ramt store tyske skovområder. Her finder vi dem lille barkbille Typografen, som i hobetal gnaver sig gennem træernes bark, lægger æg i dem og dermed åbner dem for svampeangreb. Årsagen er klimaforandringer, der har udtørret skovene, forklarer Ingeniørens tendensredaktør Thomas Djursing.
Endelig skal det handle om det plastaffald, som private og virksomheder efterhånden er blevet flittige til at sortere fra det øvrige affald i skraldebøtterne. I Københavnsområdet har Vestforbrænding hidtil fastholdt, at 75 pct. af plasten blev genanvendt, men da Ingeniøren bad om dokumentation, dalede tallet til 31 pct. Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard står for ugens holdning.
Forskere gør nyt forsøg: Her er forbrændingsmotoren uden knastaksel
Sværme af barkbiller gnasker Europas skove i stykker
Leder: Håbløst at skjule sandheden om vores plastaffald
Kun 31 procent af københavnsk plastaffald bliver med sikkerhed genanvendt
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen, Thomas Djursing og Magnus Bredsdorff.
I denne uges Transformator skal vi se på det, der må være verdens mærkeligste bog. 240 håndskrevne sider fra middelalderen, skrevet i kode og udstyret med farverige og smukke tegninger af mærkværdige planter, drager, stjernetegn og nøgne kvinder. Bogen er kendt som Voynich-manuskriptet. Lingvistikere hævder, at bogen skjuler et nyt sprog. Programmører aner til gengæld en kompliceret kode, som ingen dog har kunnet knække endnu. Men en britisk forsker mener nu at have løst mysteriet.
Men vi skal også høre om noget mere jordnært. Grundvandet stiger så meget, at forsyningsselskaber over hele landet efterlyser en løsning, der kan beskytte vores boliger. Problemet kender vi: stigende regnmængder, tætte kloakrør og lukning af de bynære vandboringer. Og løsningen kender vi også – men lovgivningen giver ikke mulighed for at gennemføre den. Vi forklarer problemet og anviser en løsning.
Endelig skal vi have ugens holdning: Hvorfor skal bøderne for brug på reglerne om persondata være så høje, mens bøderne for at skade naturen er så latterligt lave?
Lovgivning bremser effektiv indsats mod stigende grundvand
Forsyningsselskaber om kloakrenovering: Vi løser ét problem, men skaber et andet
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Simon Freiesleben og Magnus Bredsdorff.
I denne uges Transformator ser vi på intet mindre end et mysterium. Det handler om vandet i en kostald ved Slagelse, som køerne simpelthen nægter at drikke - uden at forskerne kan finde nogetsomhelst i vejen med det. Magnus Bredsforff fortæller.
Bagefter får vi besøg af Simon Freiesleben, der har set på, hvordan den lavere afgift på diesel har kostet den danske stat 42 milliarder kroner de seneste 10 år - og på hvordan vi i Europa udleder mere CO2 fra vores biler i år end sidste år.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om sundhedsdata og den nye regering.
Der sker noget uforklarligt med vandet i en sjællandsk kostald
Den danske stat har favoriseret diesel for 42 milliarder siden 2008
For andet år i træk: Nye biler pulsede mere CO2 ud i 2018
Så er der åbnet for sluserne: Danske ‘lynladere’ popper op langs motorvejen
Lightyear One is a solar powered car, sort of - CNN
Millioner af personhenførbare data er frit tilgængelige for sundhedsforskerne
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff.
I denne uge uge ser vi på udfordringerne for især den tyske bilindustri, der måske har været lidt for langsomme til at komme igang med at satse på el-biler og derfor har fået baghjul af f.eks. Tesla. Det er Bjørn Godske, der analyserer.
Bagefter gør vi status for den vildtvoksende sag om fejl i analyserne af udledningen af kvælstof, der i denne uge kulminerede med trusler om sagsanlæg mod en professor fra Aarhus.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om et smart vandlaboratorie og om teledata.
Analyse: Derfor laver tyskerne ikke bare en Tesla
Fejl i Rigspolitiets software til konvertering af teledata kan have givet forkerte domme i syv år
Nyt vand-lab skal medvirke til besparelser på milliarder af liter
Bæredygtigt Landbrug til vandmiljøprofessor: Træk i land, eller vi sagsøger dig
Efter dødsulykke: Dansk Jernbaneforbund kræver usikrede overkørsler hurtigt udbedret
Algoritmer skal spotte trafikskilte og regnvandsriste i Ballerup Kommune
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Christian Rantorp, Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff.
I denne uge har vi igen hele tre historier på programmet.
Først ser vi på de såkaldte selvkørende minibusser, der afprøves i forsøg rundt omkring i Danmark og i resten af verden. De har bare det problem, at de faktisk slet ikke er så selvkørende, som de lyder, fortæller Christian Rantorp.
Bagefter skal vi høre om et fælleseuropæisk samarbejde om at bygge otte nye supercomputere - for selvom ingen af dem skal placeres her i Danmark, så er vi med i holdet bag den kommende supercomputer i Finland. Laurids Hovgaard beretter.
Endelig får jeg besøg af Ulrik Andersen, der har set på nogle af de nyeste metoder til at rense de efterhånden allestedsnærværende pesticider ud af vores drikkevand.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om aske, skybrud, datacentre og Bluetooth.
Trods store løfter: ‘Førerløse’ busser må ofte styres manuelt
Computere for seks mia: EU klar til at købe otte nye gigantiske supercomputere
Serie: Her er fordele og ulemper ved pesticidrensning
Metaller gør tonsvis af flyveaske til farligt affald – nu skal de genbruges i stedet
Betalte for en anden kundes varer: Nets ændrer funktionalitet i bank-app på iPhone
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Michael Rothenburg, Simon Freiesleben og Henrik Heide.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan udviklingen indenfor kunstig intelligens presser de traditionelle måder at lave computerchips på. Vi bliver nødt til at lave helt nye typer hardware, hvis de skal kunne udnytte algoritmerne optimalt, fortæller Laurids Hovgaard.
Derefter ser vi nærmere på et par presserende spørgsmål relateret til klimaudfordringerne for den kommende regering. Det handler både om vandsektoren og om de to store infrastruktur-projekter Viking Link og Baltic Pipe. Michael Rothenburg og Simon Freiesleben analyserer.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om selvkørende biler og Ringstedbanen.
Kunstig intelligens kræver helt nyt chipdesign
Fredag åbner Danmarks første nye fjernbanestrækning i årtier – med ét tog i timen | Ingeniøren
Tavshed: Hvad vil Socialdemokratiet med de kontroversielle ledninger Viking Link og Baltic Pipe?
Nyt kamera til selvkørende biler: Kan 'se' lige så godt som lidar | Ingeniøren
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsforff, Niels Møller Kjemtrup og Jakob Møllerhøj
I denne uges Transformator skal vi tale om hvordan klimaet ser ud i Danmark i 2050 – som optakt til den kommende Respond-festival, som Teknologiens Mediehus og Ingeniørforeningen IDA afholder 6.-8. juni i København.
Apropos klima er flytrafik jo en af de store CO2-syndere, og vi ser på afgifter og kvoter, der – måske – kan lægge en dæmper på vores rejsetrang og dermed være med til at bremse udledningen.
Endelig skal vi opdateres på den fortsatte og vildtvoksende saga om kinesiske Huawei, der i den grad er blevet sat under pres, nu efter amerikansk embargo, som bl.a. også rammer Huaweis Android-mobiler.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om sko og fjernvarme.
Høje-Taastrup gør klar til datacenter: Kræver overskudsvarmen genanvendt
Ecco om giftige fluorstoffer i danske sko: Det er uundværligt
Leder: Stop klima-frihjulet til flyene i danske lufthavne
Flystriber kan opvarme planeten langt mere end flyenes CO2-udledning
Eksperter er uenige: Virker CO2-afgifter på fly overhovedet på klimaet?
Konsekvenser af Huawei-forbud for europæisk 5G, chip- og netværks-leverandører og smartphones
Læs mere om IDA og Teknologiens Mediehus’ Respond Festival 6.-8. juni
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Christian Rantorp, Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet. Først skal vi gøre lidt status for selvkørende busser (og en enkelt lastbil), når Christian Rantorp fra MobilityTech kommer forbi og fortæller om shuttlebusser, svenske transport-fartøjer og problemer med sne.
Bagefter fortæller Jakob Møllerhøj om, hvordan det kunne lade sig gøre for både Stram Kurs og partiet Klaus Riskjær Pedersen at omgå den betænkningstid på syv dage, som ellers har været indlagt i systemet med digitale vælgererklæringer.
Endelig kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at fortælle om trafikprognoserne for den kommende Femern-forbindelse, hvor der mangler adskillige 100.000 biler for at regnestykket skal gå op.
I denne uge bliver det til hele to Kortslutninger, når vi uddeler priser til sidst. Det handler om offentlige it-systemer og jernbaner, der giver underskud.
Telia om selvkørende lastbil med 5G: »Det er en stor mulighed for os«
Franske Navya får konkurrent i Finland: Vi kører førerløst i ‘al slags vejr’
Autonomous Mobility sætter DTU-projekt på pause
Selvkørende bus har fået køreplan og eget linjenummer
Ministeriet om snyd med vælgererklæringer: Systemdesignet burde have fanget det
Kronik: Der kan mangle over 1 mio. personbiler i Femern-tunnelen
Skattevæsnets it-systemer kan ikke tale sammen: Nu kan 100.000 danskere miste deres nummerplader
Uanset valgresultat: Omstridt billundbane bliver til virkelighed
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Henning Mølsted, Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator skal vi forbi den årlige Infosecurity-konference i Øksnehallen i København. Vi tager ekstraordinært en lille tur ud af huset for at få friske indtryk, hvor vi skal tale om en ny overvågningslov, der giver Center for Cybersikkerhed ganske vide beføjelser. Henning Mølsted og Jakob Møllerhøj beretter.
Bagefter ser vi nærmere på landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak, der stiger på trods af løfter om det modsatte. Det er Magnus Bredsdorff, der fortæller.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om sirener og mursten af lort.
Løber fra internationale løfter: Landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak stiger
CFCS-loven vedtages i dag: Nu kan ansatte få tvangsovervåget data
Leder: Militær tvangsovervågning hører ikke hjemme i DK
Nye huse i London skal bygges med mursten lavet af aske fra spildevandsslam
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mie Stage og Christoffer Ranhauge.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på kriminalteknik, der skal hjælpe politiet med at opklare forbrydelser. Politiet får stadigt flere og bedre tekniske værktøjer som massespektrometri, 3D-visualiseringer og DNA-analyse, der måske snart kan afsløre både øjenfarve, alder, højde og endda ansigtsform, fortæller Mie Stage.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om lyde og it-systemer i den tunge klasse, og det er med Christoffer Ranhauge ved mikrofonen.
Kriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere
Retsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere ud fra dna-spor
Nyt danmarkskort: 100.000 danskere skal indsamle lyden af Danmark
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov
I denne uges Transformator ser vi nærmere på de stærkt sundhedsskadelige fluorstoffer, som både findes i kosmetik, fisk, regntøj og mange andre steder. De er unedbrydelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende - og indtil videre fuldstændig lovlige. Magnus Bredsforff og Mads Lorenzen fortæller.
Bagefter skal vi ud i det uendelige univers og høre om ugens absolut mest spektakulære videnskabsnyhed - nemlig billedet af det sorte hul i midten af vores nabogalakse M87. Jens Ramskov fortæller, hvordan man har taget billedet, og hvorfor det er så vigtigt.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om cyberspionage og implantater.
Giftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange
Leder: Militær tvangsovervågning hører ikke hjemme i DK
Nu får vi det første foto af Mælkevejens centrale sorte hul
Banebrydende dansk implantat kan forhindre farlige epilepsi-anfald
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Thomas Djursing, Lars Emil Christensen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator taler vi om såkaldt energihøst i Internet of Things-dimser. Trådløse enheder er ved at blive et miljøproblem, fordi de ofte benytter miljøbelastende batterier og forbruger kolossalt meget energi. Laurids Hovgaard kommer i studiet og fortæller mere om forsidehistorien på Ingeniøren i denne uge.
Bagefter skal det handle om et fantastisk fossil-fund, der indtil nu har været holdt hemmeligt. Det giver os helt unik indsigt i begivenhederne for 66 millioner år siden, hvor en asteroide ramte Jorden og udslettede store dele af det eksisterende dyreliv, fortæller Thomas Djursing.
Og så følger vi op på denne uges lancering af computer-oplæsning af udvalgt artikler på Ingeniøren. Hvis man lyttede med til enden af sidste episode, hørte man et eksempel på det. Lars Emil Christiensen, der er IT- og Udviklingschef i Teknologiens Mediehus, fortæller mere om det projekt.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om fly-overvågning og Energinet.
Nye trådløse teknologier sluger miljøbelastende batterier
Hemmeligholdt udgravning viser øjeblikket, asteroide ramte Jorden
Oplæst artikel: DTU brygger øl på rester af sushi-ris
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi kan bruges i nødhjælpssammenhæng - såkaldt 'techvelopment'. Ulrik Andersen fortæller, at det er om alt fra Blockchain, øjenscanning og selvfølgelig mobiltelefoner.
Bagefter skal det (igen) handle om Boeing 737 Max og denne gang et dansk fortilfælde. Som vi fortalte i sidste uge, handler ulykkerne blandt andet om, at der på grund af en opdateret software - som piloterne ikke var trænet i - er sket to ulykker. Nu viser det sig, at der er et historisk fortilfælde med et dansk islæt, fortæller Magnus Bredsdorff.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om malware og kartoffel-scannere.
Blockchain, irisscanning og gps-adresser: Nu går nødhjælp hightech
Techvelopment skal få den humanitære branche ud af komfortzonen
Helte-pilot Stefan Rasmussen: » Piloterne får altid skylden først«
Sidste uges Transformator om Boeing-sagen
Asus med opsigtsvækkende udmelding: ShadowHammer-angreb påvirkede kun hundredvis af enheder
Kartoffel-scanner træner på skjulte middelaldertekster
Vi beder også denne uge om I vil hjælpe med at svare på denne brugerundersøgelse om vores podcast - På forhånd tak!
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator tager vi fat på et par af de seneste dages mest kontroversielle historier; Boeing-skandalen og kinesiske Huawei. Først fortæller Magnus Bredsforff om Boing-ulykkerne og særligt det efterspil, der har afsløret en mildest talt speget sag om software, sikkerhedsgodkendelser og ikke mindst penge.
Bagefter skal det handle om kinesiske Huawei, som Jakob Møllerhøj for nylig har besøgt. Det er et besøg, der er højaktuelt i en uge, hvor TDC har fravalgt Huawei og i stedet laver partnerskab med svenske Ericsson om det kommende 5G-mobilnetværk.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om energilagre i sten og om vandmiljøplaner og dårlige undskyldninger.
Sorte bokse viser ligheder mellem Boeing 737 Max-ulykker
Analyse: Derfor presser nogle få linjers hemmeligholdt software Boeing
Huawei er droppet: TDC og Ericsson lover landsdækkende 5G i 2020
Huawei om bagdørs-beskyldning: Hvis målet er at nedlægge netværk, er der lettere og mere effektive måder
Danmark beder om mere tid: »Naturgivne« forhold gør, at vi misser vandmiljømål
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup, Mads Lorenzen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi nærmere på teknologien CCS - Carbon Capture and Storage - hvor man hiver CO2 ud af kulkraft-røggassen. Det dyrt og besværligt, men teknologien er kommet i søgelyset igen, fordi vi er nødt til at prøve alt, hvad vi kan for at begrænse klimaforandringerne, siger FN's klimapanel. Sanne Wittrup fortæller om CO2-opsamling.
Bagefter skal det handle om de kommende 5G-netværk og rotteforsøg med mobilstråling. I massive mængder kan det nemlig gøre rotter alvorligt syge, fortæller Mads Lorenzen.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om it-sikkerhed og kemikalier i EU.
Klima-alarm skaber fornyet interesse for dyr CO2-lagring
Stor undersøgelse: Rotter får kræft af mobilstråling
EU godkender farlige kemikalier hver gang virksomheder beder om det
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Malene Breusch Hansen, Mie Stage og Henrik Heide.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på elektriske løbehjul, der fra det nye år blev gjort lovlige som transportmiddel på cykelstien. Men nu siger Københavns Kommune, at udlejningen af dem foregår ulovligt. Det er Malene Breusch Hansen, der har set på sagen om de kontroversielle to-hjulere.
Bagefter skal det handle om verdens oceaner, hvor koralrevene mildest talt har det elendigt. Tidligere var det forurening og overfiskeri, der påvirkede koralrevenes skrøbelige økologi, men i dag er den primære synder klimaforandringer. Mie Stage fortæller om nogle af de løsninger, der kan give de blege koraller farverne tilbage.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om persondata og om gamle bildæk.
Elektriske løbehjul udlejes ulovligt i København
Populært el-løbehjul er yderst sårbart: Kan styres udefra af hackere
Shared scooters don't last long
Forskere vil give blege koralrev farverne tilbage
Frederiksberg Kommune til forældre: Sundhedspleje til dit barn? Hit med person-data
Nyt pyrolyseanlæg i Nyborg skal genanvende 30.000 ton dæk om året
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Ulrik Andersen, Steffen McGhie og Henrik Heide.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på et dansk forsøg med at lave mere klimavenlig cement. Den globale cementproduktion står nemlig for op mod 10 procent af verdens CO2-udledning. Ulrik Andersen kommer i studiet og fortæller om en teknik, der blander kalk og ler i cementen, som blandt andet er blevet testen til at bygge broer for Banedanmark.
Bagefter fortsætter vi med Banedanmark, der er i gang med at elektrificere den danske jernbane. Det ser dog ud til, at tidsplanen skrider med flere år på mange strækninger, og det er endnu uvist, hvor meget det kommer til at fordyre projektet for staten. Steffen McGhie kommer i studiet og forklarer baggrunden for den sag.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om sensorer i kolossale dieselmotorer og passagertal på Hovedstadens kommende letbane.
Usynlig revolution skal gøre grå beton grønnere
Elektrificeringen af den danske jernbane bliver forsinket
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jakob Møllerhøj, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff.
I denne uges Transformator fortæller Jakob Møllerhøj, at Folketinget og de fleste partier ikke beskytter deres email mod hacker-misbrug, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste har anbefalet en helt gratis tjeneste til netop det.
Bagefter skal det handle om udrulningen af 5G, hvor regeringen har fremlagt en handlingsplan. Danmark halser dog efter andre EU-lande, fortæller Laurids Hovgaard.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om røg fra brændeovne og mere kommunal overvågning.
Partier og Folketinget står åbne for hackeres fup-mails
Danske Bank kører DMARC på 2.600 domæner
Regeringen klar med 5G-handlingsplan: Andre EU-lande buldrer allerede afsted
Nyt dansk filter renser røgen fra brændeovne
Adgang til mobilmaster og rejsekort: Kommuner vil have flere værktøjer imod socialt bedrageri
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Steffen McGhie, Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff.
I denne uges Transformator fortæller Steffen McGhie om en aktindsigt, der viser, at politiets biler har været ramt af bremsesvigt i 2018 på grund af værkstedsfejl, som gjorde bilerne farlige at køre i.
Bagefter skal det handle om udbygningen af vedvarende energi. Sanne Wittrup fortæller om en rapport fra Dansk Energi, der har beregnet, hvor meget sol- og vindenergien skal udbygges i Nordvesteuropa de næste ti år, hvis hvis vi skal nå Parisaftalens mål i 2050.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om biobrændsel, metangas, parkeringsrobotter og solanlæg.
Værkstedsfejl: Politiets biler ramt af bremsesvigt
Bremsefejl på politibiler: »De er livsfarlige at køre med, og vi fraråder al kørsel i bilen«
25.000 m² solceller og en vindmølle i timen: Vækst i sol og vind skal op i gear
EU åbner kattelem for biobrændsler: Alligevel ikke slut med palmeolie i tanken
Billigt klimafix skuffer igen: Kun 30 af 138 biocover-anlæg kan blive til virkelighed
Britisk lufthavn vil lade robotter parkere bilerne
Gigantisk solcellepark på vej helt uden tilskud: Bestseller køber strømmen
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Tania Andersen, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på Gladsaxe-sagen, hvor kommunen formentlig har brudt persondatalovgivningen ved at bruge algoritmer til at finde familier med risiko for sociale problemer.
Bagefter skal det handle om exoskeletter, der kan give en hjælpende hånd eller arm ved hårdt fysisk arbejde i industrien, og endelig fortæller vi om de nye økonomiske og jurididske problemer, der truer metrobyggeriet i København.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om Oslobåde og flour-forbud.
Juridiske eksperter: Gladsaxes algoritme overtræder persondata-lov
Gladsaxe arbejder videre på overvågningsalgoritme - trods nej fra ministerium
Gladsaxe Kommune sætter algoritme-udvikling på pause
Første exoskeletter på vej ud i danske industrivirksomheder
Italiensk mareridt truer metroen
Oslofærge får landstrøm i Norge, men pulser videre i København
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegaard
I denne uges Transformator ser vi nærmere på vand. Først ser vi på den triste historie om, at nitrat-niveauerne stiger i det danske drikke- og grundvand, som en direkte følge af Landbrugspakken og øget brug af gødning. Nitratet kan være kræftfremkaldende og ligger flere steder i landet over grænseværdien.
Bagefter skal det handle om et forsøg med at blødgøre vandet i Brøndby. Det blødere vand kan gøre det nemmere at holde elkedler og vandhaner fri for kalk.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om byplanlægning og droner.
Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende
Kontrollen af det mest nitratholdige drikkevand sløjfet
EU-dom kan tvinge Danmark til at begrænse nitratindhold i grundvandet«
Klare effekter ved overgangen til blødere vand i Brøndby
Leder: Regeringen udvander 72-årig vinderopskrift for hovedstaden
Droner skal transportere blodprøver – og personale – mellem fynske sygehuse
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Thomas Djursing, Louise Holst Andersen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi nærmere på plastaffald. Siden Kina for et år siden lukkede for importen af verdens plastaffald er tusinder og atter tusinder af tons plastik blevet gravet ned eller brændt af – eller sendt til andre lande, hvor lavtlønnede arbejdere nu får det beskidte arbejde med at sortere og vaske affaldet.
Bagefter skal det handle om ny software til inddrivelse af skat, nemlig afløseren til det forkætrede EFI, der har det mundrette navn PSRM – Public Service Revenue Management. Det nye system giver dog desværre knas og hovedpine, især hos kommunerne.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler blandt andet om GDPR-bøder og gumpetunge miljøskibe denne gang.
Skats it-styrelse om ny EFI: »Vi har en god mavefornemmelse«
Leder: Skat har erstattet fagfolk med et it-fantom
Danskere tager kontrol over Googles og Amazons AI-assistenter
Efter tre år ligger Miljøstyrelsens nye miljøskibe stadig uvirksomme og gumpetunge hen
Beskyttelse mod radon dumper i ny test
Frankrigs datatilsyn giver Google GDPR-bøde på 50 millioner euro
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det kinesiske firma Huawei og dets rolle i de danske mobilnet. I en tid, hvor vores mobiltelefoner er kommet til at fylde meget i hverdagen, bugner netværkene med data – og det er ikke blot selfies, Facebook-opdateringer og chat-beskeder. Også netsøgninger, fortrolige business-mails, produktdesigns og meget, meget mere sender vi via mobilnettet. Derfor er det ikke ligemeget, hvem der håndterer den centrale tele-infrastruktur. Jakob Møllerhøj har kortlagt omfanget af kinesisk udstyr i det danske mobilnet.
Bagefter får vi en opdatering på det danske vandmiljø og følgevirkningerne af Landbrugspakken. Magnus Bredsdorff kan berette, at det desværre ser endnu værre ud, end vi troede.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler i denne uge om forbrugerelektronik og et højt profileret informationsskilt.
Kortlægning af Huaweis rolle i det danske telenet: Er der en kinesisk nål i høstakken?
FE: Nu er Huawei også på de danske sikkerhedsmyndigheders radar
Leder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt
Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jakob Møllerhøj, Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi nærmere på de danske beredskabers elektroniske samarbejde i krisesituationer som f.eks. fyrværkerikatastrofen i Seest for 14 år siden. Trods store ambitioner om et samlet system med radio til kommunikation og visualiseringsværktøjer på tværs af de forskellige tjenester er det ikke blevet til noget. Jakob Møllerhøj fortæller om den aktuelle status.
Apropos krisesituationer får Transformator også besøg af Steffen McGhie, der ser på de foreløbige konsekvenser for den danske tog- og især godstrafik, naturligvis efter ulykken på Storebæltsbroen 2. januar. Det handler blandt andet om nye regler for lastbiltrailere og om forholdsregler ved kraftig vind.
Endelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og denne gang kommer det til at handle om Månen og elnettet.
14 år efter fyrværkerikatastrofe: Vital software til vagtcentraler syltet
Udvikling i Hovedstadens Beredskab: Specificer grænseflader i stedet for komplette systemer
Leder: Helt sort at købe et gasnet, men sælge en million danskeres elnet
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov
Ingeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.
I denne episode sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2018. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det om både brint, planeter, gener, sygdom og Sydpolen – så vi skal vidt omkring.
Jens Ramskov kommer i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen.
Vinder: DNA-studier af forhistoriske mennesker er årets vigtigste forskningsresulatat
Nomineret: Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup
Nomineret: Calciumsignal er nøglen til forståelse af hvordan planeter dannes
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Niels Møller Kjemtrup
Ingeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.
I denne episode sætter vi fokus på de store datacentre, der efterhånden er begyndt at skyde op rundt omkring i det danske landskab – eller i hvert fald er på tegnebrættet. Det er Apple, Facebook og Google, der gerne vil udnytte den gode, danske infrastruktur og den grønne strøm.
Niels Kjemtrup fortæller både om hvad centrene skal bruges til, om deres enorme strømforbrug, og hvad der egentlig gemmer sig på de mange servere – ud over et utal af kattevideoer og anden underholdning.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Thomas Djursing
Ingeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.
I denne episode skal vi løfte blikket mod vores nærmeste større rum-nabo, Månen. Det er er nemlig snart 50 år siden, at mennesket første gang satte fod på den støvede overflade, og vi har faktisk ikke været deroppe siden 1972 – så det er jo også snart 50 år siden.
Men måske skal vi snart igen på tur. Thomas Djursing ser på de aktuelle måneplaner i denne særudgave af Transformator.
50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?
Henrik Stub: »Apollo 11 var vores ‘Rumrejsen 2001’ – alt blev muligt«
Mariann Albjerg: »Havde jeg vidst, hvor rumfarten var i 2018, var jeg blevet skuffet«
Christian Rovsing: »Glem Mars. Vi kommer aldrig længere end til Månen«
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Laurids Hovgaard
Ingeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.
I denne episode har vi fokus på robotter, mere specifikt de robotter man kalder ‘cobots’, eller ‘collaborative robots.’ Cobots er altså robotter man kan arbejde sammen med, som kan give en hjælpende hånd for eksempel på værksteder eller mindre produktionsvirksomheder.
Her i Danmark er vi rigtig godt med, men for nylig er især Sydkorea sprunget med på vognen, og så kan konkurrencen pludselig blive noget mere påtrængende – også hvis man begynder at se frem mod ‘robotter man tager på’, de såkaldte exoskeletter.
Det fortæller Laurids Hovgaard meget mere om i denne særudgave af Transformator.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup
Ingeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.
I denne episode har vi fokus på brint - mere specifikt brint som brændstof eller en del af det større energiflow i samfundet. Det lader nemlig til, at der er ved at komme gang i brintbranchen igen, ikke mindst i takt med at der bliver produceret mere grøn energi, og at der for alvor er kommet gang i på den grønne omstilling.
Men det er stadig tidligt i processen – der er for eksempel kun 82 brintbiler og 10 tankstationer med brint her i Danmark. Der bliver dog skubbet på, med både brinttog, brintbusser, brintanlæg til energilagring og meget mere.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Christoffer Ranhauge, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet, og vi skal vidt omkring:
Vi lægger ud med den politiske og økonomiske ballade omkring anlæggelsen af Københavns kommende letbane - det er især ombygningen af Glostrup og Herlev stationer, der giver knas.
Bagefter ser vi på hvordan sygdomme fremkaldt af asbestfibre stadig langtfra er et løst problem – vi ser på problemets omfang og på, hvor tingene går galt.
Endelig skal vi dog også være lidt glade: Automationsbranchen har nemlig vedtaget en ny kommunikationsstandard mellem sensorer, maskiner og fabriksanlæg, og det kan gøre fremtidens digitaliserede alting noget nemmere at føre ud i livet.
Rettelse: Ja, det med akronymer er svært, og det lykkedes vist at kløjs i bogstavsuppen et par gange i podcasten. Den nye automations-standard hedder altså OPC UA over TSN – hvilket er en forkortelse for Open Platform Communications Unified Architecture over Time Sensitive Networks.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeles til sidst i podcasten, og i denne uge handler det om naturgas og korruption.
Dropper to perroner for at spare: Passagertallet for Københavns letbane svinder ind
200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet
Løse fibre drysser af dit gamle asbesttag: »Man kan ikke afvise, at der er en sundhedsrisiko«
Livsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek
Historisk gennembrud: Nu er giganter enige om et fælles industrielt internet
Nu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen
Dansk ingeniørvirksomhed hædres for sin kamp mod korruption i Ukraine
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup, Mie Stage og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi først på fjernvarmens fremtid her i Danmark, fordi nye aftaler og afgiftsmodeller i hvert fald i følge nogle parter truer den aktuelle model og kan gøre fjernvarmen dyrere og mindre omstillingsparat. Men spørgsmålet er, om det er godt eller skidt for os – og især for klimaet?
Bagefter drager vi ud til Mars, og ser på denne uges afgjort mest spektakulære rumhistorie. InSight Mars-fartøjet landede mandag aften kl 20.54 dansk tid på den røde planet efter en tur på cirka 56 millioner kilometer. Vi ser på missionen, men taler først og fremmest om de såkaldte cubesats, der har været en slags ubesungne hjælpere for helte-fartøjet InSight.
Til sidst uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – i denne uge handler det bla. om babyer og dataetik.
Opgør med 100 års grøn dansk tradition: Fjernvarmen risikerer historisk dyk
Touchdown: InSight-fartøjet er landet på Mars
Solpanelerne er ude, og et travlt Mars-år venter
Datatilsynet tav om datalæk fra terapiportal: »Det ville spolere efterforskningen«
Verdens første genredigerede babyer født i Kina
Ekspertgruppe anbefaler dataetiske offentlige indkøb og ny mærkningsordning
Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet:
Først skal vi høre om det kringlede kaos omkring kompensation for CO2-udledning. Det er typisk noget vi betaler for i forbindelse med flyrejser, men ingen kan helt fortælle hvor pengene havner.
Bagefter ser vi på de nyeste forsøg med fly med en helt ny udvikling af såkaldt elektroaerodynamisk fremdrift. Det er en gammel idé, men det er først nu, det er lykkedes at sende en lille testmodel på 2,5 kg i luften.
Endelig skal vi gøre status for det automatiske nødopkaldssystem eCall, som skal være installeret i alle personbiler, der er produceret siden april i år, men som er ramt af lidt... startvanskeligheder.
Til sidst uddeler vi priser – denne gang om ingeniøruddannelser og små robotter.
CO2-projekter opererer uden opsyn og transparens: Klima-aflad er et tåget marked
Her er det støjfri ion-fly uden bevægelige dele
ECall kommer – men falsk alarm dominerer
Stribe-robot triller ud på alverdens fodboldbaner
Grønne ingeniørstudier må lukke, fordi de foregår på engelsk
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Ulrik Andersen, Adam Fribo og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan man i fremtiden vil tjekke, om byggerier og bygninger er sikre. I dag er det kommunerne, der kontrollerer det, men det skal de ikke længere. I stedet skal f.eks. private brandrådgivere stå for at tjekke det. Problemet er bare, at det er de private firmaer selv, der skal certificere, at rådgiverne er kvalificerede – og i Sverige og Norge viser tilsvarende erfaringer, at det faktisk giver flere fejl.
Bagefter byder vi velkommen til endnu et af Mediehusets PRO-medier, nemlig DigiTech, der sætter fokus på digitalisering og offentlige it-løsninger. Jeg får besøg af redaktør Adam Fribo, som også har taget en aktuel historie om patientjournal-systemer med som eksempel.
Endelig skal vi uddele Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og til priserne har vi adskillige kandidater at vælge mellem – fra kuldsejlede fregatter til privatlivsbeskyttede julegaver.
Analyse: Privat kontrol kan sætte bygningssikkerhed over styr
Brugerinddragelse sikrer opbakningen til jysk EPJ-succes
Mozillas gaveguide med fokus på privatliv og sikkerhed
Ekspert i persondataret: Politiets ANPG-backup var i strid med lovens hensigt
Norsk forsvar: Det vil tage tre uger at bjærge fregatten
31 km i diameter: Danske forskere finder enormt meteorkrater under Grønlands indlandsis
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Niels Møller Kjemtrup, Christian Rantorp og Magnus Bredsdorff
Det kan godt være, at det stadig er relativt lunt derude årstiden taget i betragtning, men når vinteren kommer, så vil mange sikkert være glade for at kunne skrue lidt op for fjernvarmen. Og i den forbindelse har der været talt meget om, at techgiganternes nye store datacentre i Danmark skulle være med til at lune lidt med den overskydende varme fra de mange tusinde computere. Men lige nu ser der ud til, at langt størstedelen af varmen bare bliver sendt direkte ud i verden som spild.
I denne uges Transformator ser vi nærmere på datacentrenes varme med Niels Møller Kjemtrup.
Bagefter får vi besøg af Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech, som skal fortælle, hvorfor selvkørende biler ikke bare af sig selv vil løse trængselsproblemer på vejene.
Til slut skal vi uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning med Magnus Bredsdorff – og i denne uge handler det om havdyr og GPS’er.
Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre vil fyre for fuglene
Selvkørende biler risikerer at skabe mere trængsel på danske veje
GPS-fejl førte til menneskejagt: Politiets forklaring om fynsk landsby åbner ladeport af spørgsmål
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Bjørn Godske, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator handler blandt andet om den massive overvågning, vi udsættes for i vores brug af moderne kommunikationsmidler. Det er næppe nogen hemmelighed efterhånden, at stort set al vores færden bliver logget og tracket og overvåget nærmest 24 timer i døgnet. Og det er der mange der bekymrer sig om.
Heldigvis lykkes det en gang imellem at få stoppet bare lidt af den massive overvågning. For eksempel har TDC for afbrudt sin masseovervågning af millioner af danske mobilkunder. Det skyldes ikke mindst en lille gruppe aktivister, der har taget kampen op mod firmaer og myndigheder. Dem hylder vi blandt andet i denne uges Transformator.
Desværre går det ikke altid i den rigtige retning. Forleden kom der en rapport fra ‘Regeringens Vækstteam for Kreative Erhverv’, som blandt andet foreslår en massiv automatiseret myndigheds- eller politiovervågning af private internetforbindelser, i kampen mod piratkopiering.
Vi skal også på vægten med Jens Ramskov, der tager forskud på en forventet aftale om at lave en helt ny definition af, hvad et kilogram er. Og nej, det betyder ikke at du kan spise mere til de kommende julefrokoster uden at tage på.
IndustryTech hedder et nyt PRO-medie fra Ingeniøren, der skal sætte fokus på såkaldt Industri 4.0, og hvordan flere kan komme igang med de nye teknologier. Redaktør Bjørn Godske fortæller om det.
Leder: Vi har brug for flere aktivistiske eksperter
Regeringsudvalg: Hvad med politiovervågning af private netforbindelser imod digitalt pirateri?
Christian Panton kæmper utrætteligt mod telelogning
Foreningen mod ulovlig telelogning
Plancks konstant - kan nu bruges til at hjælpe med definition af kilogram
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mads Nyvold og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator går vi i dybden med en decideret speget sag om videnskabelige tidsskrifter og konferencer, der mildest talt går på kompromis med de sædvanlige krav til redaktionel og faglig bearbejdning, redelighed og almindelig anstændighed – såkaldte fuptidsskrifter.
Ingeniøren har lavet en undersøgelse af hvor mange danske forskere, der har offentliggjort artikler i ‘scam journals’ eller deltaget i udgivernes suspekte konferencer. Der er også en del, som ufrivilligt, og ofte uden eget vidende, er havnet som ‘peer reviewers’ på forlagenes og tidsskrifternes hjemmesider – altså uden at de nogensinde har læst endsige vurderet de offentliggjorte artikler. Det er selve den videnskabelige proces, der er truet.
I ugens prisuddelinger har vi en lille håndfuld kandidater med, der spænder fra parkeringsvagter over bjørneforskere til kunstig intelligens.
Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter
Tjek om et tidsskrift eller en konference er legitim her:
Ugens Transformer:
Microsoft-ansatte protesterer mod militært AI-projekt: Vores teknologi skal ikke bruges til drab
København dropper P-scannerbiler: Teknologien er for ringe
Ugens Kortslutning:
Radiosendere kortsluttede inde i brune bjørne
For evigt slut med at åbne vinduet: Flertal vil tillade hermetisk lukket boligbyggeri i støj og stank
Ingeniørstuderende se her: Deltag i Jobtræf Aarhus 31. oktober
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på signalfejl i S-tog med Steffen McGhie, der fortæller om, hvordan det nye CBTC-system ikke længere kontrollerer S-togenes hastighed på bestemte strækninger.
Derefter sætter vi fokus på regeringens klimaplan og den nylige IPCC-rapport, der igen fortæller os, præcis hvor katastrofal en situtation vores klode egentlig befinder sig i. Magnus Bredsdorff sætter tingene i perspektiv.
Vi uddeler priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler denne gang blandt andet om lufthavne.
80 pct. »varm luft og kreativ bogføring«: Klimaplan i modvind fra første fløjt
FN's klimapanel: Der skal handles hurtigt nu
S-tog kører med konstant sikkerhedsadvarsel
Slut med at fumle med elektronik i sikkerhedskontrollen
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov og Mads Nyvold
I denne uges udgave af Transformator tager vi først ned på havets bund med Jens Ramskov, der skal fortælle om minedrift i oceanernes dyb. Her er masser af rige forekomster af metaller og mineraler, men det giver naturligvis ekstra udfordringer og ricisi at skulle grave under vand - også for miljøet.
Fra havbunden skal vi så op og ud i verdensrummet – måske. Mads Nyvold kommer i studiet og fortæller om SpaceX’ kommende knap 118 meter høje raket Big Falcon Rocket.
Endelig skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, der denne gang handler om sundhedsdata – både nogle der sjusker med dem, og nogle der krypterer.
Og så glemte vi helt at fejre et års fødselsdag i sidste uge – Transformator har rundet sit første jubilæum, og det er vi både glade for og stolte af.
Mineindustrien jagter metaller og mineraler på havets bund
Sådan vil SpaceX pendle til Mars – og videre ud i solsystemet
Mindst 500 patienters journaler med følsomme persondata er solgt ved en fejl
Rigshospitalet: DNA-data fra syge beskyttes med kryptering under overførsel til Risø
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Kristoffer Jørgensen, Steffen McGhie, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på sociale plugins på offentlige hjemmesider, der deler data med blandt andre Google og Facebook – noget som nok de færreste borgere havde forestillet sig.
Vi skal også opdateres på hvordan det går med jernbanerne, og denne gang ser på på udbygningen af Ringsted Station, der er ramt af budgetoverskridelser.
Endelig ser vi frem mod næste uges udnævnelse af årets modtagere af Nobelpriserne i medicin, fysik og kemi.
De to priser Ugens Transformer og Ugens Korslutning handler i denne uge om (el-)biler og miljø.
Offentlige hjemmesider sladrer til Google og Facebook
Overvågning hos kommunen: Det offentlige i kontroversielt samarbejde med it-giganter
Derfor åbner Ringstedbanen med kun to tog i timen
Klimarådet undervurderer elbilers klimabidrag
Slut med Formel 1 i København: Frank Jensen har trukket sin støtte
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Laurits Hovgaard og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator ser vi først nærmere på Intelligente transportsystemer og fremtidens trafik i en kort rapport fra ITS World Congress, hvor Ingeniørens udsendte har været en tur i selvkørende taxa.
Bagefter handler det om DSB. Det er gået stik modsat ambitionerne, når det handler om togpassagerer – der er kommet færre kunder hos DSB og slet ikke dobbelt så mange, sådan som det var målet. Og det er især biltrafikken, der har stjålet passagererne.
Til sidst skal vi naturligvis uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det kommer til at handle mere om tog – og også lidt om såkaldt kliksvindel.
Selvkørende busser indtager vejene i vores nabolande
Trods baneinvesteringer på 74 milliarder: Passagererne flygter fra DSB
Så kører brinttoget i Tyskland
Google kigger væk mens svindlere malker virksomheders reklamebudgetter
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff
Ville det ikke bare være fantastisk, hvis dit tøj altid passede, og både dine sko og din cykel udtrykte præcis din unikke personlighed?
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på tendensen med at vi i stigende grad efterspørger personaliserede produkter, både i hverdagen med tøj og sko og biler, og med mere industrielle varer som pumper og den slags. Det er en udvikling der flytter os fra masseproduktion via ‘mass customization’ til (måske) fuldstændigt personaliserede varer og ydelser.
Endelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan afsløre at det i denne uge kommer til at handle om åbne foto-data og intelligent trafikstyring.
Nu skal virksomhederne masseproducere produkter til den enkeltes behov
Se de mange steder du kan tilpasse dine køb
Ingen kender effekten af intelligent trafikstyring for 162 millioner
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mie Stage og Christoffer Ranhauge
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på dansk landbrugs udfordringer i fremtiden. Ingeniøren har bedt en række eksperter om bud på hvilke dyrkningsformer og især hvilke teknologier som kan være med til at løse aktuelle udfordringer bl.a. med ekstremt vejr, udpint jord og vandmangel. Det handler både om data, sensorer, forædling og flere træer på markerne.
I en helt anden afdeling skal vi også se på et DTU-projekt, hvor man vil behandle lyden fra koncerter og festivaler, så de giver færre støjgener for beboere og omgivelser.
Endelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – i denne uge om 3D-print og NemID.
Ingeniørens Visionarium: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud
Kan vi så få ro: Højttalere skal stoppe højttalere ved udendørs koncerter
Slut med forsøgsdyr: Tyndtarm 3D-printes på DTU til test af medicin
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på road pricing, for det ser ud tll at teknologien nu er klar. Satellitter og såkaldte ‘on-board units’ kan med høj præcision følge med i bilisternes færden og sende dem en regning for kørslen bagefter.
Så vi kan faktisk rulle løsningen ud i Danmark, hvis bare politikerne vil. Lyt med i Ugens Tema.
Vi skal selvfølgelig også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler i denne uge om brændeovne, asbest, rejseplaner og kloakker!
Test fra Sund & Bælt dokumenterer: Teknikken til roadpricing er klar
Overborgmester vil afskaffe brændeovne i København
Rejseplanen vil inkludere delebiler, bycykler og taxa
Leder: Ingen må skulke fra PCB- og asbestscreeninger
Ekspert om kloak-oversvømmelser: »Jeg vil anse det som en lærestreg«
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup og Mads Lorenzen
Så er Transformator for alvor tilbage i dine øregang, og i denne uge ser vi først og fremmest nærmere på solceller og energipolitik med Sanne Wittrup. De senere år er udviklingen nemlig gået temmelig hurtigt, og om få år vil solenergi være fuldt konkurrencedygtig med andre energiformer – men måske er regulering og politiske planer ikke helt fulgt med?
Vi skal også se på svindelannoncer på Facebook, når Mads Lorenzen fortæller om kryptoinvesterings-tilbud, der viser sig at være det rene fup – som Facebook ikke rigtig gør noget ved.
Endelig skal der uddeles priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og de kommer denne gang til at handle om 3D-print og tog, der er ved at køre ind i hinanden.
Skyerne trækker sammen om forsommerens forlig: Bred aftale svigter solcellerne
Trods adskillige anmeldelser: Facebook reklamerer for dyrt, sofistikeret scam
En scammer taler ud: Det var os der stod bag Facebook-kampagnen
Hvad skete der, da to tog var 177 meter fra at kollidere under en signaltest?
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator graver os lidt dybere ned i et enkelt emne – nemlig den aktuelle udvikling inden for autonome skibe.
Engang var matrosens hænder ru af det saltmættede hampereb og morgendisen hang i skippers skæg. I dag er skægget barberet af, og de grove hænder er blevet bløde af at trykke på knapper på den elektroniske bro fyldt med digitale søkort, og overvågningsudstyr.
Og i fremtiden sidder sømændene bare i en blød stol i et datacenter, eller også er der slet ingen søfolk, for inden for en mindre årrække vil skibene kunne sejle selv.
VIDEO: Verdens første autonome containerskib i test
Skibsfarten – en supertanker, der langsomt er ved at skifte teknologi
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Nina Errboe, Ulrik Andersen, Henning Mølsted og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator fortæller vi om damvarmelagre – de store vandreservoirer, som skal kunne gemme vand opvarmet af solfangere om sommeren, så fjernvarmekunderne kan få varme i radiatoren om vinteren. Problemet er bare, at de bliver utætte og derfor er svære at få til at holde på varmen.
Vi skal også gøre status for brugen af byggepladsrobotter, der både kan bære tunge ting, bore huller, male, sprøjte beton og meget mere.
Endelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og i denne uge handler det om jordvarmeanlæg i millardklassen og den udskældte Sundhedsplatform.
Det er i øvrigt sæsonens sidste Transformator, inden vi går på ferie – men vi vender naturligvis tilbage i august!
Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre
A.P. Møller vil bore efter grøn fjernvarme
Statsrevisor: Folk bag Sundhedsplatformen »er på grænsen til amatører«
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård
Denne uges udgave af Transformator handler om de danske jernbaner, der har det hårdt for tiden, både når det gælder teknik, planlægning og budgetter. Nu er det et nyt system med køreledninger og master til elektriske tog, som er plaget af udfordringer.
Og så er det jo VM-tid, og vi skal se på, hvordan store mængder af sensorer og data er blevet en del af fodboldens verden for alvor.
Endelig er der som sædvanlig prisuddeling til sidst med Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og denne gang handler det om Facebook-data og pinlige fodfejl i offentlige budgetter.
Passagerer er igen forsøgskaniner: Danmark går enegang med nye køreledninger
Nye køreledninger falder ned: Banedanmark stopper eltog til Esbjerg
SDU vil være centrum for fodboldanalytikere
Frontkæmper i persondatakampen: Nu skal IT-giganter kunne bevise deres uskyld
Copy-paste-brøler i Region H: Aktivitetsfald på 600 mio. med Sundhedsplatformen er en fejl
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov, Ulrik Andersen, Mads Nyvold og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator har vi hele tre temaer: persondata, byggeriulykker og fodbolde.
Vi skal høre om, hvordan persondataforordningen GDPR åbner for muligheden for, at man selv kan sælge sine persondata og ikke bare lade Facebook og de andre løbe med gevinsten; vi taler om et sammenstyrtet byggeri i Hirtshals; og så skal vi se nærmere på fodboldes fysik – selvfølgelig som optakt til det kommende VM. Det er en regulær triple-whopper af et tema!
Vi uddeler også priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det kommer til at handle om vandmiljø og supermarkeds-bonner.
Med nye regler kan du sælge eller donere dine personlige data
Hormonforstyrrende stof skriver din bon – og erstattes af endnu et
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator handler om anlægget af Baltic Pipe, en stor ny naturgasledning tværs over Danmark, der skal forsyne danske og især polske kunder med norsk naturgas. Spørgsmålet er bare, om det giver mening, både i forhold til energiforsyningen og som forretning.
Vi uddeler også priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og kan røbe, at det kommer til at handle om ministre og GDPR endnu en gang. Det var faktisk også emnerne i sidste uge, men det er altså nogle andre priser denne gang.
Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld
Minister vil lade kraftværker køre, selv om det er overflødigt
Leder: En kæmpe tak for nye dataregler – det er effektivt at stå sammen
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Morten Egedal
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø, der desværre har det meget værre end det burde, fortæller Magnus Bredsdorff. Det skyldes blandt andet en række fejlbehæftede analyser, som i en årrække lod os tro, at tingene så meget bedre ud.
Bagefter skal vi ud at cykle med Morten Egedal, der har lavet et større tema om el-cykler, og både ser på de trafikale potentialer og helt konkret på nogle af de praktiske udfordringer med for eksempel såkaldte speed pedelecs.
Endelig uddeler vi Ugens Transformer og Ugens Kortslutning til sidst i podcasten, og det handler denne gang om teleforlig og småkager.
Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
El-cykler og speed pedelecs og fremtidens trafik
Leder: Minister Lilleholt bestod generalprøven og gav os et teleforlig
Nasa-ingeniør: Mars-helikopter vil fundamentalt ændre måden, vi udforsker planeter på
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Nina Errboe og Trine Reitz Bjerregaard
Denne uges udgave af Transformator ser nærmere på regeringens nye cybersikkerhedsstrategi, der både handler om beredskab, uddannelse og ledelse, og i en noget anden afdeling skal vi også tale om plastposer, og se på hvor miljøvenlige de egentlig kan blive ...
Og så har vi helt ekstraordinært udskiftet Ugens Transformer og Ugens Kortslutning med et par alternative priser i denne uge, når chefredaktør Trine Bjerregaard kommer i studiet for at fortælle om årets profilundersøgelse.
Cybersikkerhedsstrategi: Statens It bliver døgnbemandet
Læs hele regeringens cybersikkerhedsstrategi (pdf)
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup, Steffen McGhie, Bjørn Godske og Jens Ramskov
Denne uges udgave af Transformator har vi valgt at krydre konceptet lidt, og derfor har vi hele fire historier med:
Vi skal blandt andet se på drømmen om selvflyvende taxi-droner, på udfordringerne ved biomasse og det store CO2-regnskab, på den tilsyneladende uendelige saga om signalsystemerne på de danske jernbaner, og på et nyt atomur, der er endnu mere ultrapræcist end de atomure vi bruger i dag.
Vi uddeler også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – denne gang om passwords og lokalisering med ned til én centimeters nøjagtighed.
Problemer med nye togsignaler kan udløse ekstraregning for elektrificering
Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme
Atomurets afløser er på vej: Kerneuret har bedre nøjagtighed og stabilitet
Twitter advarer: Skift jeres kodeord, vi har set dem
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Christian Østergaard, Henrik Munksgaard og Trine Reitz Bjerregaard
Denne uges udgave af Transformator handler om den halvanden million overvågningskameraer, der findes i Danmark. Det er nærmest umuligt at undgå at blive filmet mindst én gang om dagen, hvis man bevæger sig uden for hoveddøren i en af landets byer.
Vi ser først og fremmest nærmere på et særligt aspekt af den mildest talt voldsomme videoovervågning som finder sted her i landet, nemlig de problemer det giver, hvis man beder om at få udleveret de videofiler, hvor man selv er med i billedet.
Vi skal også sige velkommen her i Transformator til Ingeniørens nye nichemedie GridTech, der sætter fokus på fremtidens elsystemer og infrastruktur. Det handler blandt andet om hvordan flere og flere bliver såkaldte prosumers, der både forbruger og producerer strøm.
Endelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Det handler denne gang om børns CPR-numre og nye ministre.
Borgerindsigt er en bombe under dansk videoovervågning
83 pct. af alle husstande i EU kan tage dobbeltrolle som prosumers
Undervisningsministeriet: Vi kan ikke love at slette cpr-numre fra trivselsmålinger
Ny miljøminister: Regeringens sikre kort til øretævernes holdeplads
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Kristoffer Jørgensen, Magnus Bredsdorff og Laurids Hovgaard
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på de store højspændingsledninger, som de fleste kan nok blive enige om ikke ligefrem forskønner naturoplevelsen med deres høje master. Det er også en af grundene til, at man i de senere år har sat milliarder af til at grave mange af luftledningerne ned i jorden.
Men samtidig er man så i gang med anlæg af nye luftledninger andetsteds i landet. Og det lyder jo egentlig lidt mystisk. Kristoffer Jørgensen og Magnus Bredsdorff ser nærmere på sagen i Ugens Tema.
Vi får også besøg af Laurids Hovgaard, der fortæller om potentielle sikkerhedsproblemer i fremtidens supersygehuse, hvor medicinsk udstyr forbindes med omverdenen. Softwarevirksomheden PTC har vist, hvor let det er at slå patienter ihjel ved at hacke deres pacemaker.
Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også – og det handler denne gang om biler og teleskoper.
Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej
Hospitalernes medikoudstyr kobles på nettet: øger sårbarhed over for cyberangreb
Dieselgate: VW parkerer 294.000 biler i lange, støvede rækker
Danskere skal bygge regnekraften til verdens største teleskop
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mads Nyvold, Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på noget der både er meget fascinerende og meget skræmmende – nemlig kombinationen af våben og kunstig intelligens, eller såkaldte ‘autonome våbensystemer’.
Mads Nyvold og Steffen McGhie kommer i studiet for at fortælle om de teknologiske muligheder, og ikke mindst de etiske, juridiske og politiske problemer med at finde ud af, hvordan i alverden man skal forholde sig til den slags futuristiske kamp-systemer.
Vi skal også uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det kommer til at handle om digital radio og om elbusser denne gang.
Har de selvstyrende kamprobotter allerede vundet krigen?
Den internationale komité mod kamprobotter
Siemens skal levere ladestandere til elbusser på Sjælland
Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Laurids Hovgaard
Denne uges udgave af Transformator er lidt speciel. Nogle gange viser det sig nemlig, at der er flere historier, der samler sig om et bestemt tema, og derfor har vi ryddet sendefladen for at se nærmere på fænomenet smart city.
Smart city er jo ideen om mere eller mindre innovative it-baserede projekter, som på forskellige måder skal gøre hverdag, arbejde eller f.eks. transport nemmere og smartere i byerne – men det er også en vision, som møder både praktiske, økonomiske og organisatoriske udfordringer. Og så bobler jo altid spørgsmål om sikkerhed og overvågning under det hele.
Det betyder også, at vi springer over priserne i denne uge – men frygt ej, både Transformeren og Kortslutningen skal nok vende tilbage snart igen!
København: Storstilet markedsplads for smart city-data er gået i stå
Vejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København
Neurale netværk skal forudse næste uges luftforurening
Eksportpotentiale i aarhusiansk smart city-model
Kronik: Sådan bliver København smart i en fart
Rotter forpurrer Københavns intelligente revolution
Trådløse teknologier kæmper om at blive ‘dimsernes netværk’
Britisk smart city-ekspert: Danmark udnytter ikke sit potentiale
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff
I denne uges udgave af Transformator ser vi først på de kæmpestore anlægsprojekter, som enten er undervejs eller i forslag – mere specifikt Femern- og Kattegat-forbindelserne.
Derefter tillader vi os at spørge ‘hvad nu hvis’ – om truslen fra gigantiske, katastrofale vulkanudbrud, med afsæt i en ny videnskabelig artikel om risikoen.
Og så skal vi jo også uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, denne gang handler det om energigiganter og om jubeloptimisme i teknologiens verden.
Blå blok vil bygge Kattegat-broer uden tog: Bilisterne kan betale dem på 32 år
Nyt Kattegat-regnestykke bygger på misvisende tal
Medie: Tysk godkendelse af Femern-forbindelsen udskudt endnu en gang
Energimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE
KL-rapport om digitale visioner skamroser Cambridge Analytica
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Steffen McGhie, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff
** I denne uges udgave** af Transformator blander vi fortid med fremtid, når vi ser nærmere på de både logistiske og økonomiske problemer med at skaffe et solidt hjem til vikingeskibene i Roskilde. Det er nemlig lidt af en udfordring at flytte 100.000 små stykker træ, der allesammen kan splintre som glas ved den mindste rystelse!
Bagefter tager vi ud på skinnerne der ikke ligefrem har mindre udfordringer. Vi giver en opdatering af det efterhånden kilometerlange kaos med signalprogrammet, der skal gøre de danske tog klar til fremtiden.
Til slut skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan tease lidt og fortælle, at vi forsøger at favne spændet fra offentlige email-servere til det uendelige univers...
Dobbeltdækkere kan vælte ny signalplan
Milliondyr flytning skal redde vikingeskibe
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov, Magnus Boye og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kvantecomputere og kryptovalutaer, når vi har dobbelt op på temaer.
Google har netop præsenteret en kvantecomputer med hele 72 såkaldte qubits, og man er forsigtigt begyndt at tale om at være klar til at løse ‘rigtige’ opgaver bedre end traditionelle computere, fortæller Jens Ramskov.
Bagefter kommer Magnus Boye i studiet for at tale om nye kryptovalutaer. Bitcoin er jo efterhånden ganske velkendt, men slås både med voldsomme kurssving, og at mønterne ikke er så anonyme, som mange ellers gerne ville have – og så er der behov for nye valutaer som f.eks. Monero eller Zcash.
Endelig skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det handler blandt andet om knogler og lønningsposer i denne uge.
Google tager førertrøjen inden for kvantecomputere
Kriminelle søger tilflugt i anonym kryptovaluta
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på, hvordan fejl i analyser har været med til at tegne et helt forkert billede af det danske vandmiljøs tilstand og skabt illusionen om, at det gik fremad med at sænke bl.a. kvælstofniveauerne. Det er nemlig kommet frem, at der måske i helt op til 10 år er blevet brugt uegnede analysemetoder i de laboratorier, som står for undersøgelserne - og fejlen blev opdaget ved et tilfælde!
Der er heldigvis mere schwung over ugens Transformerpriser – og vi uddeler hele to i denne uge. Den ene går til en ganske særlig cykel, den anden til en app, der kan hjælpe bilister med at finde en parkeringsplads og spare storbyerne for en hel masse unødvendig kørsel.
Vi skal dog også være sure og give en Kortslutningspris – denne gang i en uheldig sag om sundhedsskadeligt legetøj.
Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
Per har opfundet en elcykel, der ikke ligner nogen anden
Vejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jakob Møllerhøj, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kinesiske mobilproducenter som Huawei og ZTE, og spørger om de er en sikkerhedsrisiko for både borgere, firmaer og myndigheder – sådan som amerikanske efterretningstjenester hævder.
Derefter tager vi lidt forskud på den store biludstilling i Geneve i marts, hvor vi især skal se på nye elbiler – der er både luksus-SUV’er og mere familievenlige modeller på vej.
Både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om solenergi – nogle får slag for tosset lovgivning, andre får ros for fin forretning.
FBI, CIA og NSA advarer amerikanere mod telefoner fra Huawei
Færdige elbiler og nye koncepter i Geneve
Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner
Kafkask it-support: Microsoft har fastfrosset Grønlands hoveddomæne
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mie Stage og Magnus Bredsdorff
Denne uges udgave af Transformator handler om genmodificerede fødevarer. Hvor planteforskere tidligere var hensat til metoder som håndbestøvning eller bestråling for at ændre en plantes egenskaber, råder de nu over værktøjer som gensaksen Crispr/Cas9, der kan foretage målrettede klip i plantens arvemasse, så man meget hurtigere kan få de mutationer, man ønsker.
Dermed kan der lynhurtigt udvikles nye sorter med egenskaber som f.eks. modstandsdygtighed over for sygdomme – uden at tilføre planten nye dna. Så hvorfor giver vi ikke bare los og fremavler nye sorter over en bred front? Det forklarer journalist Mie Stage.
Nye teknikker udfordrer GMO-lov: Må gensakse klippe i vores mad?
Nu kan du få lokal vejrudsigt for 10.000 steder i Danmark – DMI forklarer hvordan
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Thomas Djursing, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff
Det var som juleaften for rumnørder, da SpaceX affyrede den kæmpestore Falcon Heavy-raket i denne uge, og der var meget snak om den Tesla el-bil, der var med ombord. Men raketten og dens mission rakte langt videre og kan få stor indflydelse på rumindustrien de kommende år, fortæller Thomas Djursing.
I denne uges udgave af Transformator ser Jens Ramskov også nærmere på problemerne med peer review – den kontrolproces som skal sikre, at videnskabelige artikler kun bliver offentliggjort, hvis de er seriøse og beskriver reel og kompetent forskning.
Til slut kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Og der er ingen slinger i valsen i denne uge. Vi er meget glade for modtagerne af Transformer-prisen, og Ugens Kortslutning bliver også givet med gefühl.
DTU Space: Falcon Heavy overpræsterede
There's a starman in the sky ...but why?
Det kniber med kvaliteten af forskningens kvalitetstjek
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff
I denne og de kommende episoder af Transformator forsøger vi os med et lidt alternativt format med færre korte nyheder og mere fokus på ugens tema. Vi håber I kan lide det!
Temaet handler i denne uge om energiforbruget i Danmark i fremtiden, hvor alt fra varmepumper til især datacentre bliver de store strømslugere. I udgangspunktet skal de store firmaer bag de nye datacentre selv stå for grøn energi til sultne servere, men der er mange faktorer på spil. Det gælder også når man ser på andelen af vedvarende energi i det samlede nationale regnskab, og mere specifikt på blandingen af sol, vind og andre kilder.
Sanne Wittrup fortæller om de mange brikker, som skal falde på plads, før det næste energiforlig kan skrives under.
Til slut kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Denne gang handler det om henholdsvis fitnessdata og vejrdata.
Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne
Kom med dit bud: Hvad kan vi bruge nye, gratis vejrdata til?
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Steffen McGhie
I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på de nye F35-kampfly, som Danmark har bestilt fra amerikanske Lockheed-Martin. Det har været en lang proces – og den bliver stadigt længere. Ifølge en ny statusrapport fra Pentagon er der stadig massevis af fejl og forsinkelser på de nye fly. Senest er maskinkanonens sigtekort og flyets it-diagnostiske systemer i udu. Vi ser nærmere på sagen i ugens tema.
Inden da har vi som sædvanlig dog først korte nyheder blandt andet om vandforurening, kloning og en (næsten) hjemmebygget fusionsreaktor på DTU.
Vi skal også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Priserne kommer til at handle om genbrug og om revisionsrapporter – og det er mere spændende, end det måske umiddelbart lyder :-)
Pentagon-rapport afslører 1.000 mangler og nye forsinkelser for F-35
DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted
Første gang: Kinesiske forskere kloner primater
Med genbrug og småindkøb har DTU bygget sin egen lille fusionsreaktor
Hollandsk godstog skal køre 100 km, uden at føreren rører en finger
Sådan bliver 150 meter gammel skorsten til ny genbrugsstation
Endnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder
Statens vagthunde i oprør: Minister nægter ansvar for vaccine-fadæsen
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov
I denne uges udgave af Ingeniørens ugentlige podcast Transformator sætter vi fokus på klimaforandringer. For nylig viste analyser fra blandt andet Nasa, at 2017 var det næstvarmeste år på kloden siden vi begyndte at samle data i 1880’erne, men der er stadig en del usikkerhed om, hvor store temperaturstigninger vi kan forvente os i fremtiden.
Nu har britiske forskere imidlertid lavet en ny model for den såkaldte klimatilpasning, som giver et mere sikkert skøn for den såkaldte klimafølsomhed, der angiver, hvor stor en temperaturstigning der følger af en fordobling af atmosfærens indhold af CO2. Men selvom modellen giver håb om, at vi slipper for de værste skrækscenarier, kan vi godt regne med at kloden bliver endnu varmere.
I de korte nyheder skal vi både se på nye batteriteknologier (igen!), sammenligne ingeniørernes lønsedler og tale om liv i universet.
Ugens Transformer går til et projekt der vil give os bedre tarmflora, og Ugens Kortslutning handler om, hvad data dog kan koste os forbrugere.
Ny metode afblæser de værste klimascenarier – og de bedste
Meteorit indeholder både vand og organiske molekyler
Bilgiganter investerer i teknologi-gurus ‘Jesus-batteri’
Underbetalte ingeniører i det offentlige kan blive dyrt for samfundet
Brændeovne forurener fire gange mere, end de er godkendt til
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj
I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på to ny og helt fundamentalt udfordrende it-sårbarheder Meltdown og Spectre, der i de første par uger af 2018 har trukket bukserne ned på Intel og flere andre producenter.
De to sårbarheder er specielle fordi de udnytter nogle helt grundlæggende mekanismer i de mikrochips, som udgør hardwarekernen i computere verden over. Det ser vi nærmere på i Ugens Tema.
I nyhederne fortæller vi blandt andet om sprøjtegifte, batteritog, bitcoin og undervandsrobotter, og når der skal gives priser – Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – er både det den danske justitsminister og de indiske myndigheder i skudlinjen.
Meltdown og Spectre varsler ilde for 2018
DTU-notat: Batteritog kan erstatte elledninger langs en del af de danske skinner
Dansk iværksætter samler 75 millioner kroner til at udvikle ny kryptovaluta
Super-avanceret sensorteknologi skal finde MH370
MH370: Skanderborg-software skal behandle eftersøgningsdata
Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester
Tilbud: 62 kroner for adgang til 1,2 mia. menneskers data
Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren
I denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme.
Professor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint.
På DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel.
Danske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser.
Sidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten.
Danmark har fået sit helt eget referencegenom
De tester fysikkens love med antibrint
DTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger
Danske æbler har fået et nyt stamtræ
Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Mads Nyvold
I denne specialudgave af Transformator handler det om Amazon, Google, Microsoft og Facebook. Disse fire tech-giganter har i særklasse været ferme til at erobre og konsolidere noget nær alle områder af vores stadigt mere digitale tilværelse. Hvor de engang blev anset som friske ungdommelige pust i et forstokket erhvervsliv, er de samme selskaber i dag systembevarende de facto monopol-mastodonter. Og det vækker bekymring.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jens Ramskov
Denne specialudgave af Transformator handler om livets opståen. Liv kræver energi, men er det energien der skaber livet? Det spørgsmål rejser den amerikanske fysiker Jeremy England fra MIT, som på få år er blevet kendt for sin forskning i livets oprindelse og evolution ud fra termodynamiske begreber: »Hvis man begynder med et tilfældigt udvalg af atomer og lyser på dem gennem lang tid, skal man ikke blive overrasket over at få en plante,« siger han.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Sanne Wittrup
I denne specialudgave af Transformator handler det om den grønne omstilling, som har ramt de danske og europæiske energiselskaber i år. Herhjemme annoncerede Ørsted (det tidligere DONG) i februar, at det sidste ton kul bliver skovlet ind i selskabets kraftværker i 2023, og i maj blev olie- og gasdivisioen solgt til en ukendt schweizisk koncern. Kulkraftværker er under udfasning, og sol- og vindkraft er for alvor på vej ind i varmen.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Boye
Denne specialudgave af Transformator handler om cyberkrig. Inden nytår ventes EU-landene at underskrive en musketer-ed, hvor et alvorligt cyberangreb på ét land er et angreb på hele unionen. Men krigsførelse i cyberspace er alt andet end simpelt. Hackerne bærer ikke uniformer og efterlader sjældent håndfaste beviser. Og hvordan besvarer man ilden i en informationskrig, hvor målet er at skabe splid og forvirring?
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Bjørn Godske
I denne specialudgave af Transformator handler det om forbrændingsmotoren. Efter mere end 100 års tro tjeneste i bilens motorrum må den vige pladsen for elmotor, batteri, brændselscelle eller andre tekniske løsninger. Men selvom mange forestiller sig en fremtid, hvor vejene er befærdet af biler, der lydløst suser rundt med et batteri og en elmotor, så vil forbrændingsmotoren i lang tid fremover stadig brumme med i baggrunden, mener eksperter.
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Steffen McGhie og Hanne Kokkegård
Sponsor: NNE
I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på de udfordringer, der skal styr på inden de førerløse s-tog kan trille ud på skinnerne. derudover skal vi se nærmere på en ny teknologi, der lover meget bedre og hurtigere vurderinger af, om en kræftbehandling er effektiv.
De korte nyheder handler blandt andet om, hvordan politiet i Malmø vil lytte efter skudepiser med mikrofoner, om hvordan sikkerheden fejlede i ugens store togulykke i Seattle og hvordan DR's familiejulekalender ledte børn direkte videre til et tema om fremtidens sex.
Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også. Kortslutningen går til Canonical, der står bag en Ubuntu-fejl, der kan smadre IOS på nogle Lenovo-maskiner. Transformeren er en overraskelse.
Førerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin
Ny teknologi lyn-evaluerer kræftbehandling
DR flytter nu julekalender, så børn ikke støder på upassende indhold
Ny teknologi gør livet på Jorden ældre
Forsinket sikkerhedssystem kunne have forhindret mandagens togulykke
Ny overvågning i det voldsramte Malmø: Lydsensorer skal fange skudepisoder
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske
Sponsor: NNE
I denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på selvkørende biler. Mange gætter på at de for alvor begynder at trille ud på vejene omkring 2021 – spørgsmålet er så, om det løser vores trafikale problemer eller bare giver os nye udfordringer på halsen.
De korte nyheder handler blandt andet om et nyt forsøg med RFID-chips til mærkning af cykler, plantebøffer der smager som kød, og om nye danske databeskyttelseslov, som vil give ministre mulighed for at tillade helt nye samkøringer af registerdata – uden om Folketingssalen og uden pligt til at oplyse borgerne.
Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også. De går til noget så eksotisk som genbrugsmursten og smarte ure.
Drømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu
Parat til test: Stelnumre skal erstattes af RFID-chips på cykler
Den blødende plantebøf kommer til Danmark
Førerløse S-tog: Danmark bliver igen first mover på stort jernbaneprojekt
Dansk lov går stik imod udmelding fra europæisk datavagthund
En tur i mikrobølgeovnen gør gamle mursten klar til genbrug
Norsk datatilsyn til smartwatch-producent: Stop al persondatabehandling nu
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård
Sponsor: NNE
I denne uges udgave af Transformator kan du høre om, hvordan Rigshospitalet ved hjælp af gensekventering får mulighed for at kortlægge hele genomet på op til 48 patienter om ugen. Det kan potentielt give mulighed for bedre diagnoser og personlig behandling i fremtiden, men medfører mange udfordringer både når det gælder data, overvågning og etik.
I de korte nyheder ser vi på batterier og pornolinks, og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning!
Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket
Porno-links bombarderer danske sider i bund på Google
Kinesere søsætter elektrisk fragtskib
Riget har et tilbud: Få kortet over hele din arvemasse med hjem
Dilemma: Vil du kende alle defekter i dine gener?
Vært: Anders Høeg Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske
I denne uges udgave af Transformator handler det blandt andet om elfærger. For mens elbiler for længst blevet hverdag på vejene, ser vi efterhånden også flere og flere elektriske færger i vore farvande, især her i Norden og især på korte ture. Der er el-færger i Finland og i Norge, og herhjemme er der også snart elektriske modeller klar til den hurtige tur mellem Helsingør og Helsingborg. Man kan høre meget mere om batteridrevne færger i Ugens Tema.
De korte nyheder handler blandt andet om forurening, vindmøller og web-tracking, og så uddeler vi både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning (som i denne uge går til en rigtig lortesag...).
315 danske hjemmesider filmer, hvordan du bruger dem: »Det er totalovervågning«
Vestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger
Nyt studie: Luftforurening fra NO2 har toppet i Europa
Nye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne
DSB må skrotte velfungerende eltog: Dømt for komplekse til nye signaler
Elektriske færger indtager Finland
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen
I denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om, hvordan forskere mener at kunne forudsige større jordskælv. Vi ser også på indsatsen med at fange vognmænd, som forsøger at snyde med udledningen af NOx – og vi skal (selvfølgelig) også have en opdatering på situationen med Aarhus Letbane og det verserende signalkaos.
I ugens tema sætter vi fokus på arbejdet med at lave en slags digitale forsøgsdyr – og forsøgsmennesker i stedet for de sædvanlige musefarme eller reagensglaseksperimenter. Det kan nemlig – med rette – være svært og dyrt at designe og få godkendt forsøg både med dyr og mennesker, hvis man for eksempel er igang med at udvikle ny medicin eller skal vurdere om et stof er giftigt. Derfor arbejder man med at udvikle virtuelle celler, organer og endda hele kroppe, så man kan teste i computeren i stedet.
Vi uddeler naturligvis også både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og ser frem mod næste uges historier.
Forskere advarer: Flere voldsomme jordskælv i 2018
Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid
Miljøstyrelsen tester NOx-laser ved grænsen
Vores digitale tvilling gror frem i forskermiljøet
Amerikaner ændrer sine gener for at få større muskler
Uprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen
I denne uges udgave af Transformator kan du høre om verdens eskalerende energiforbrug og CO2-udledning, en ny og mere præcis test til at diagnosticere prostatakræft og en opfølgning på den fortsatte saga om signalproblemerne på de danske jernbaner.
**I temaet ser vi på klimatilpasning og kystsikring. I ugens trykte udgave af Ingeniøren er der en hel håndfuld af artikler, der på forskellig måde afdækker nogle af udfordringerne, og ikke mindst har fokus på den store udfordring om hvem der skal betale.
Men vi ser også på de forskellige typer af projekter, der jo basalt set handler om at håndtere vand – i form af skybrud, havniveau eller grundvandsstigninger – især de projekter, som forsøger at kombinere klimasikring med indvinding af land, skateboard-baner eller andre funktioner, som kan hjælpe med økonomien eller give ekstra værdi.
Og så skal vi jo også uddele både Transformer- og Kortslutnings-priser!
DTU-forsker om radioaktiv sky over Europa: Vi observerede ruthenium 106 i begyndelsen af oktober
Nu bruger verden flere penge på el end på olie
Ny algoritme sikrer bedre diagnose af prostatakræft
Efter flere års pause: CO2-udledningen stiger igen
Teslas lastbil: 32 ton med 100 km/t på 20 sekunder
Nyt batteri kan oplades på ét minut og give 800 km rækkevidde
Efter valgkampen venter vandkampen
Ugens transformer: Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier
Ugens kortslutning: PVC skaber læssevis af farligt affald – nu forsvinder afgiften
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Magnus Boye
I denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om en supernova, der har opført sig helt anderledes end normalt ved at udsende enorme mængder lys i over fire gange så lang tid som de fleste supernovaer.
Og der er mere rumstof, når vi ser på de gode resultater i et nyligt overstået forsøg med at tracke asteroider, der måske kunne risikere at ramme Jorden. Nasa rapporterer gode erfaringer både med at følge potentielt truende asteroider og med at kommunikere på tværs af alle klodens mange teleskoper og rumorganisationer.
Lidt mere jordnært ser vi på et nyt fonds-støttet projekt med at lære en kunstig intelligens at identificere og vurdere smagen af øl hos Carlsberg, hvor man opererer med tusindvis af forskellige gærtyper og andre smagsgivende faktorer.
Lidt malurt kommer der dog også i bægeret, når vi ser på EU’s tal-jongleri i regnskaberne over CO2-udledning.
I Ugens Tema ser vi på mobilbetalinger, der især i kølvandet på den nylige introduktion af Apple Pay i Danmark mildest talt er kaotisk, både teknologisk, i hverdagen og når det handler om de store forretningsmæssige og regulatoriske interesser.
Vi uddeler naturligvis også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og ser frem mod nogle af de historier man kan glæde sig til i næste uge.
Kunstig intelligens skal hjælpe Carlsberg med at smage på øl
Supernova bryder med alle kendte teorier
I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om pyramider og selvkørende biler, og bagefter sætter vi fokus på offentlig it-sikkerhed - eller mangel på samme - i Ugens Tema.
Og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer, hvor EU spiller en fin rolle, og Ugens Kortslutning gives i forbindelse med et projekt, der tidligere også har været stillet til skamme her i podcasten.
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj
Tre forskerhold fra Japan og Frankrig har uafhængigt af hinanden fundet et ukendt hulrum i Keopspyramiden med en længde på mindst 30 meter. Forskergrupperne har benyttet meget forskellige metoder, som dog alle hører under myon-radiografi.
Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden
En ny test fra Vejdirektoratet viser, at selvkørende biler har sværere ved at aflæse vejstriber i vådt vejr. Der er dog stor forskel på bilernes formåen.
Dansk test: Regnvejr giver selvkørende biler problemer
Det nye, netop godkendte, projekt Viking Link er et 740 km langt elkabel, der skal forbinde Danmark og England, og blandt andet give os mulighed for at sælge vores strøm på et større marked, når vi har overskud af vedvarende energi. Men økonomien er ikke helt gennemskuelig, mener Ingeniøren.
Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse
Regningen for at sikre hovedstadsområdet mod skybrud med tre store tunneller er lige blevet forhøjet med mindst 800 mio kroner. Det viser et notat sendt til Københavns Kommunes teknik og miljøudvalg.
Københavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere
Usikre data i Region H:
Er it-sikkerhed sundhedsvæsenets stedbarn?
Vi nævner også historien med akuttelefonen, som måske har været dårligt beskyttet:
Instruks med kode til ændring af 1813's telefonsvarerbesked lå frit i Region H-system
I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om luftforureningen i Kina, der blokerer for solcellerne, og droner der kan tælle græskar på ingen tid.
Derefter sætter vi i ugens to temaer fokus på henholdsvis togsignal-kaoet, der forsinker en effektiv udnyttelse af den nye Ringstedbane, og muligheder og ikke mindst udfordringer i brugen af IBM Watson i det danske sundhedsvæsen.
Desuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for.
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Thomas Djursing
Luftforurening blokerer for Kinas solenergi
Droner tæller græskar på marken
Skandalen om signalprogrammet vokser: Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen
Doktor Watson i modvind: Foreslog livsfarlig medicin til danske patienter
I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om manglen på plutonium-brændstof til rumsonder og om forsvarsministeriets yderst optimistiske forventninger til F35-kampflyenes flyvetid.
I temaet sætter vi fokus på såkaldt forgasning – en potentielt vigtig brik i fremtidens komplekse energipuslespil.
Desuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for.
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrup
Links:
Nu er det officielt: Forsvarsministeriet F35-køb hviler på super-optimisme
Plutoniummangel truer stadig Nasas fremtidige rummissioner
400.000 danskere mister drikkevandskontrol
Eksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke
I denne episode af Transformator ser vi i de korte nyheder blandt andet på elbiler, der belaster det norske elnet, på betalt forskning, og på hvordan ny forskning kan give bedre flyvinger.
I temaet ser vi på det veterinære beredskab, som fremover ikke længere skal varetages af DTU, men af et samarbejde mellem KU og Statens Serum Institut. En del af aftalen betyder, at forsøg med større dyr skal ske på forskningsinstitutionen IRTA i Barcelona.
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård
Links:
Leder: Lad universiteterne tjene penge på – men ikke tjene – landbruget
Elbiler overbelaster det norske elnet
Minister: Bæredygtighed kan få plads i bygningsreglementet
Dansk forskning: Sådan beregnes den perfekte flyvinge
Professor forudser flere nobelpriser baseret på elektronmikroskopi
DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien
I denne første udgave af Transformator ser vi først og fremmest på den tumultariske aflysning af Aarhus Letbanes åbningsfest, hvor offentligheden, et gospelkor og en kransekagebager stod måbende tilbage.
Derudover gør vi status på sundhedsplatformen, følger et transatlantisk kabel, undersøger farligheden ved mikroplast i drikkevandet og runder ikke mindst en af ugens mest debatterede emner på ing.dk: Lever vi i alle i en simuleret virkelighed skabt af kæmpecomputere?
Vært: Anders Høeg-Nissen
Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Steffen Mcghie
Links:
Ejere af Aarhus Letbane kendte risikoen for aflysning
Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib
Sundhedsplatformen: Behandlingen fortsætter – men bliver patienten rask?
Leder: Mikroplast-debatten kørte i grøften
It-kæmper trækker transatlantisk 160 terabit-kabel i land
4 argumenter for, at du lever i virtual reality – og 4 argumenter for, at det er noget vås
Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land
En liten tjänst av I'm With Friends. Finns även på engelska.