Opdagelsen af et lillebitte molekyle i en lillebitte orm for 30 år siden skulle vise sig at blive banebrydende. Victor Ambros og Gary Ruvkun er dette års modtagere af Nobelprisen i medicin og fysiologi for deres opdagelse af mikroRNA, der har stor betydning for regulering af vores gener og spiller bl.a. en væsentlig rolle i kroppens udvikling og bekæmpelse af sygdomme.
På Aarhus Universitet forsker man bl.a. i, om man kan bruge mikroRNA til helt at slukke for gener, der udvikler særlige øjensygdomme.
Gæst: Lars Aagaard, ph.d. i molekylærbiologi og lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet
Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup
Lyddesign: Frederik Ludwigs