Blødninger tidligt i graviditeten er almindeligt – i mange tilfælde er det forbigående og ganske ufarligt, men for nogle vil det desværre ende med graviditetstab.
I dag er der ikke nogen egentlig behandling for blødning i første trimester – men for en mindre gruppe gravide, der tidligere har oplevet flere ufrivillige aborter, kan behandling med hormonet progesteron have en effekt.
Derfor anbefaler Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi nu progesteron til kvinder, der tidligere har oplevet tre eller flere graviditetstab.
Gæster: Anna Kastner, hoveduddannelseslæge på Afdeling for Kvindesygdom, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital, og Cecilia Lindnér, postintrolæge og klinisk forskningsassistent på Gynækologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.
Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup
Musik: Frederik Ludwigs