AI er ikke længere bare et værktøj – det er en politisk slagmark. Hvordan sikrer vi, at teknologien gavner vores demokrati i stedet for at underminere det? Kan AI gøre os mere selvbestemmende, eller risikerer vi at miste kontrollen over vores egne data, beslutninger og relationer?
Professor i statskundskab, REBECCA ADLER-NISSEN, diskuterer i denne episode af 'Verden Forsøgt Forklaret' AI’s rolle i alt fra geopolitik og sikkerhed til borgernes hverdag.
Hør, hvordan en personlig AI-agent i det offentlige kunne give os mere magt over vores eget liv, hvorfor tech-giganter allerede kender os bedre, end vi selv gør, og hvad Danmark kan gøre for at skabe digitale løsninger på egne præmisser. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan AI både kan være en trussel – og måske en del af løsningen.
MEDVIRKENDE: Rebecca Adler-Nissen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i Internationale relationer, diplomati og digitale teknologier. Hun bliver interviewet af Marie Høst, tech-journalist og podcastvært på Politiken.
VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.
Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>
https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret
https://www.instagram.com/fiolstraede
https://www.facebook.com/fiolstraede
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da
https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A
Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
Podcastredigering: Jacob Staehelin
VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.