Sveriges mest populära poddar

Verden forsøgt forklaret

Derfor kræver klimakrisen en ny fortælling om mennesket · Katherine Richardson

67 min • 28 november 2024

Hvordan undgår vi at gentage de samme fejl, når vi forsøger at skabe en bæredygtig fremtid? I denne episode går Katherine Richardson, professor i oceanografi og en af hovedkræfterne bag begrebet ‘de planetære grænser’, i rette med nogle af de mest udbredte misforståelser om klima og bæredygtighed. 

I samtale med journalist Johanne Pontoppidan Tuxen forklarer Richardson, hvorfor klimakrisen ikke kan adskilles fra biodiversitetskrisen, og hvordan vi som samfund har overset det vigtigste: interaktionerne mellem liv, klima og ressourcer. Richardson påpeger, at teknologiske løsninger alene ikke er nok, og at økonomiske modeller, der betragter naturens ressourcer som eksterne faktorer, svigter fundamentalt.

Hun opfordrer til, at vi helt grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle: Vi er en del af et globalt økosystem, hvor alle beslutninger – store som små – bidrager til helheden. Den enkeltes bidrag til en bæredygtig fremtid kræver, at vi handler på flere niveauer: Ved at ændre vores adfærd, udfordre systemiske strukturer og insistere på, at politikere og økonomiske systemer belønner ansvarlighed frem for overforbrug.

Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet. Hun er medlem af Klimarådet og del af det internationale forskerhold, der har udviklet begrebet de planetære grænser, og som løbende forsker i, hvordan det går med dem. Vært er Johanne Pontoppidan Tuxen, journalist på Dagbladet Information og forfatter til bøgerne ‘Naturvidenskaben genfortalt’ og ‘Hvordan mennesket fik superkræfter’.

VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. 

Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>

https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret

https://www.instagram.com/fiolstraede

https://www.facebook.com/fiolstraede

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da

https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A

Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
Podcastredigering: Jacob Staehelin

VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Förekommer på
00:00 -00:00