Hvorfor er der flere kupforsøg i dag, end vi har set længe? Hvad gøder jorden for moderne diktaturer? Hvilken rolle spiller teknologi i autokraternes genkomst? Og er det i det hele taget på tide at skrinlægge ideen om, at det liberale demokrati er blevet hele verdenshistoriens endemål?
Alt tyder i dag på, at ikke alle mennesker i verden nødvendigvis ser demokrati som det højeste stadie for menneskehedens udvikling. Autokratiske kræfter fejer hen over verden, og den gamle liberale verdensorden, der har eksisteret siden Den Kolde Krig, smuldrer.I dag er der for første gang i over 20 år flere autokratier end demokratier. Og blandt verdens mest folkerige lande er næsten alle enten autokratier eller bevæger sig i den retning. Det betyder, at stadig flere mennesker i verden lever under diktatur.
Hør professor i komparativ politik, Jacob Gerner Hariri, kaste lys over den globale styrkeprøve mellem demokrati og autokrati – fra USA’s "democratic backsliding" og Orbáns magtkonsolidering i Ungarn, til den rolle, som teknologi og sociale medier spiller i mobilisering og kontrol.
For hvordan dør demokratier egentlig i dag? Med et brag – eller med en hvisken? Og er det, vi ser, i virkeligheden udtryk for en ny forståelse af folkestyre, hvor folket aktivt vælger ledere, som vil styre uden begrænsninger?
*
Jacob Gerner Hariri er professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i demokrati og autokrati. Han bliver interviewet af Sidsel Nyholm, der er udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
*
VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.
Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>
https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret
https://www.instagram.com/fiolstraede
https://www.facebook.com/fiolstraede
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da
https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A
Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.