Sveriges mest populära poddar

Verden forsøgt forklaret

Immunsystemet: Din bedste ven – eller værste fjende? · Bente Klarlund Pedersen

56 min • 16 januari 2025

Hvordan fungerer vores immunsystem egentlig? Kan vi virkelig “booste” det, som helsekostbutikkerne lover, eller er det mere komplekst end som så? I denne episode går professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen helt tæt på kroppens forsvarsmekanisme og afslører, hvorfor immunsystemet både kan være vores bedste ven og vores værste fjende.

Med udgangspunkt i sin forskning deler Bente Klarlund Pedersen fascinerende indsigter om, hvordan livsstil – fra motion og kost til søvn og stress – påvirker immunsystemets balance. Hun fortæller om mikrobiomets rolle og hvordan tarmens bakterier hænger sammen med kroppens forsvar, samt hvordan fysisk aktivitet kan udløse anti-inflammatoriske processer, der styrker immunforsvaret.

Men forskning kræver mod – og måske også en portion ekstraordinær nysgerrighed. Bente har nemlig eksperimenteret på sin egen krop: sprøjtet bakterierester ind i blodet, fremprovokeret feber og oplevet sit blodtryk styrtdykke. Alt sammen for videnskabens skyld (og med et team klar i kulissen, bare rolig).

Bente Klarlund Pedersen er dr. med., professor i Integrativ Medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet og er forfatter til en række bøger, senest ‘Dit helbreds bedste ven - immunsystemet’, Gyldendal (2023). Til daglig leder hun Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, der forsker i, hvad fysisk aktivitet betyder for vores sundhed. Hun bliver interviewet af Mikkel Fønsskov, journalist og redaktør på Gyldendal Nonfiktion.

VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. 

Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>

https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret

https://www.instagram.com/fiolstraede

https://www.facebook.com/fiolstraede

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da

https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A

Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
Podcastredigering: Jacob Staehelin

VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Förekommer på
00:00 -00:00