Sveriges mest populära poddar

Verden forsøgt forklaret

Klik og kærlighed: Hvordan apps ændrer datingkulturen · Malthe Rye Thomsen

50 min • 21 oktober 2024

Mere legende, mindre alvorligt – og fuld af potentielle partnere, du ellers ikke ville have mødt. Det var den oprindelige intention med Tinder. Men hvad gør den digitaliserede datingkultur ved os og den måde, vi omgås hinanden? Og hvorfor lever flere og flere danskere som singler?

Antropolog Malthe Rye Thomsen har udført feltstudier blandt unge voksne i København, på kollegier under COVID-19, på danske festivaler og på australske universiteter i sine undersøgelser af moderne kærlighedskultur. Hør om konsekvenserne ved at bruge apps til dating, og den cyklus af håb og spænding på den ene side og skuffelse og udmattelse på den anden, som mange brugere oplever. En samtale om, hvordan Kirsten Giftekniv i vores smartphones har forandret, hvordan vi finder en romantisk partner.

Malthe Rye Thomsen er antropolog og ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, hvor han forsker i dating- og kærlighedsliv.

Han bliver interviewet af Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist og kritiker på Politiken samt redaktør på Ibyens kærlighedsbrevkasse.

Malthe Rye Thomsen undersøger, hvordan vi bruger datingapps som Tinder, Hinge og Bumble, og hvordan det påvirker unges opfattelser af kærlighed, relationer og selvbillede. I denne episode diskuteres begreber som ‘dating fatigue’, ensomhed og kærlighedsidealer, og hvordan teknologi strukturerer vores mest intime relationer og danner nye rammer for relationer i en verden fyldt med swipe-kultur. 

Lyt med, når Malthe Rye Thomsen deler sin forskning, herunder hvordan de negative konsekvenser som afvisningsmentalitet og perfektionisme normaliseres, men også hvordan datingapps kan skabe håb og muligheder.

'Verden forsøgt forklaret' er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæst bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. 

FØLG OS PÅ @fiolstraede 

Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>

https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret

https://www.instagram.com/fiolstraede

https://www.facebook.com/fiolstraede

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da

https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A

Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
Podcastredigering: Jacob Staehelin

VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Förekommer på
00:00 -00:00